Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2023 - 1806
Doknr.
19332
Dato
09-06-2023
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 12. maj 2023.
Spørgsmål nr. 65:
”Det
fremgår af svar på DIU alm. del
–
spm. 24, at ministeren mener, at den danske praksis for
samkøring af borgernes data i kontroløjemed ikke vil være i strid med EU-kommissionens for-
slag til AI-forordningen. Samtidig fremgår det, at det forventes, at forordningen vil indføre en
risikobaseret tilgang, og at kunstig intelligens til kontrol i den offentlige sektor vil klassificeres
som høj risiko og derfor underlægges krav til transparens, datakvalitet, håndtering af bias og
menneskeligt tilsyn.
Mener ministeren, at den eksisterende praksis lever op til de krav om f.eks. transparens,
håndtering af bias og menneskeligt tilsyn, som forventes at komme med den nye AI-forord-
ning? Ministeren bedes i besvarelsen forholde sig til Justitias kritik af manglende transparens
og kritik af, at praksis er på kant med menneskerettighederne og EU’s charter for grundlæg-
gende rettigheder, som det fremgår af Justitias analyser ”Kommunernes kontrol med modta-
gere af sociale
ydelser” af januar 2019 og ”Udbetaling Danmarks systematiske overvågning” af
juli 2019.”
Svar:
Kunstig Intelligens-forordningen er fortsat under forhandling, og de endelige EU-regler ligger
dermed fortsat ikke fast. Europaparlamentet planlægger at stemme om deres holdning inden
for de kommende uger, hvorefter vi vil indlede trilogforhandlinger med henblik på at opnå en
aftale inden årets udgang. Jeg vil af den grund ikke forholde mig til, hvorvidt og hvordan spe-
cifikke danske systemer bliver omfattet.
Som det også fremgik af min besvarelse af DIU alm. del
–
spm. 24, så kommer forordningen,
som det ser ud nu, forventeligt til at stille nogle krav til transparens, datakvalitet, håndtering
af bias og menneskeligt tilsyn. Det er ligeledes forventningen, at nogle AI-systemer, der an-
vendes til kontrol, vil blive klassificeret som høj-risiko og dermed bliver underlagt kravene.
Når forordningen er vedtaget, er det naturligvis min forventning, at danske myndigheder im-
plementerer denne, så de lever op til kravene.
Der spørges ind til min holdning til Justitias kritik af manglende transparens i forhold til Udbe-
taling Danmark. Udbetaling Danmark er en selvejende institution med myndighedsansvar,
som hører under Beskæftigelsesministeriets ressort.
Jeg noterer mig, at Pelle Dragsted (EL) i DIU alm. del
–
spm. 46 netop har bedt beskæftigelses-
ministeren give Udvalget for Digitalisering og It
”indsigt
i hvilke offentlige og private registre
Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark indhenter oplysninger fra med henblik på at
identificere sager, der bør undersøges for fejludbetalinger og snyd, hvilke typer af oplysninger