Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2713979_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Dato: 24-05-2023
Enhed: PSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2306423
Dok. nr.: 2685143
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 55 (alm. del), som Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. april 2023.
Spørgsmål nr. 55:
”Vil
ministeren kommentere præsentation og anbefaling om digital selvskade fra Digi-
talt Ansvar, jf. DIU alm. del
bilag 37 og 76?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg kvittere for rapporten om digital selvskade fra Digital Ansvar,
som belyser en vigtig problemstilling for især unge voksne.
For så vidt angår rapportens anbefaling nr. 1 om, at regeringen bør overveje at krimi-
nalisere åbenlys visuel gengivelse af selvskade kan jeg henvise til kulturministerens
svar på REU alm. del. spm. 140.
For så vidt angår anbefaling nr. 2 om, at Sundhedsstyrelsen bør udarbejde vejlednin-
ger til den nye psykiatrilov for at tydeliggøre, hvilke muligheder sundhedspersonale i
psykiatrien har for at afskærme eller begrænse patienters adgang til smartphones el-
ler sociale medier, kan jeg henvise til, at det fremgår af bemærkningerne, som dan-
nede baggrund for vedtagelsen af psykiatrilovens § 2 b, stk. 1, nr. 5, om afskæring fra
eller begrænsning af patienters adgang til at anvende nærmere afgrænsede sociale
medier eller lignende, at reglerne på de psykiatriske afdelinger forventes udmøntet
således, at sygehusmyndigheden i første omgang konkret vil skulle vurdere, om det
er muligt alene at begrænse adgangen til et nærmere angivet socialt medie eller
hjemmeside. Dette kan eksempelvis kan ske ved, at patienten kan anvende mobilte-
lefon, computer eller lignende under opsyn af personalet, jf. Folketingstidende 2021-
2022, tillæg A, side 10.
For så vidt angår anbefaling nr. 3-5 om,
at regionerne bør overveje at indføre ”digital
risikovurdering” ved indlæggelse, at der bør indføres efteruddannelse af behandlings-
personale i psykiatrien i, hvordan nye digitale medier virker, og at regionerne bør for-
søge med ny innovativ teknologi som f.eks. single purpose-devices til brug i psyki-
atrien, vil mit ministerium tage dette op med regionerne i forbindelse med ministeri-
ets løbende dialog med regionerne på psykiatriområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde