Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2708626_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
ERHVERVSMINISTEREN
17. maj 2023
Besvarelse af spørgsmål 42 alm. del stillet af udvalget den 20. april
2023 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Hvorledes forholder ministeren sig til, at der ikke er lovhjemmel for Fi-
nanstilsynet til at inspicere kritisk finansiel infrastruktur placeret i Dan-
mark, hvis det er juridisk hjemmehørende i et andet land?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Finanstilsynet forstår spørgsmålet således, at der spørges til forholdet ved-
rørende finansielle filialer i Danmark af kreditinstitutter, der er hjemmehø-
rende i et andet EU-land, herefter benævnt filialer. Den kompetente myn-
dighed i det andet EU-land, som er hjemland for kreditinstituttet og dens
filial, herefter benævnt hjemlandsmyndigheden, fører tilsyn med både kre-
ditinstituttet og filialen. Dette følger af lovgivningen for kreditinstitutter i
Danmark og EU.
I forhold til kritisk finansiel infrastruktur placeret i Danmark, men hjem-
mehørende i et andet EU-land, deltager Finanstilsynet i tilsynskollegier.
Her har Finanstilsynet bl.a. mulighed for at følge IT-tilsynet udført af til-
synsmyndighederne i virksomhedens hjemland, samt mulighed for at bistå
med udførelsen af IT-tilsynet.
Udveksling og indhentning af oplysninger vil ske i regi af tilsynskollegi-
erne. Derudover vil der være en samarbejdsaftale, der nærmere præciserer
vilkår for sådanne forhold.
Finanstilsynet har således mulighed for at deltage i og bistå med inspekti-
oner af kritisk finansiel infrastruktur placeret i Danmark, men hjemmehø-
rende i et andet EU-land, via tilsynskollegierne.”
Jeg noterer mig på det grundlag, at der er et tæt samarbejde mellem Finans-
tilsynet og relevante tilsynsmyndigheder i andre EU-lande, der understøtter
et effektivt tilsyn med kritisk finansiel infrastruktur placeret i Danmark.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvorledes forholder ministeren sig til, at der ikke er lovhjemmel for Finanstilsynet til at inspicere kritisk finansiel infrastruktur placeret i Danmark
2/2
Morten Bødskov