Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2695389_0001.png
Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerres talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Besvarelse af samrådsspørgsmål B (alm. del)
af 17. marts 2023 stillet efter ønske fra Lis-
beth Bech-Nielsen (SF)
19. april 2023 kl. 10:00-11:00
DIU
Ca. 10 minutter
Det talte ord gælder
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-23 om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed
2695389_0002.png
[Indledning]
•
Tak for ordet og for samrådsspørgsmålene.
•
Lad mig allerførst takke spørgeren for at bringe spørgsmålet
om brug af data op.
•
Der er mange vigtige politiske diskussioner, der knytter sig til
brug af data. Diskussioner som jeg som digitaliseringsmini-
ster byder velkommen.
•
Jeg vil gerne slå fast, at jeg grundlæggende ser data som et
gode. Det er i dag en nøgleressource for såvel offentlige
myndigheder som private virksomheder.
•
Men jeg er meget optaget af, at borgerne føler sig trygge
ved den offentlige sektors omgang med data. Det er vigtigt,
at vi konstant har fokus på at sikre, at vi bruger data på en
tryg og sikker måde, hvor vi også værner om privatlivets
fred.
•
Danmark har en styrkeposition, når det gælder data. Vi har
en lang tradition for at registrere oplysninger af høj kvalitet.
Om Danmark og om danskerne.
•
Som land har vi derfor mange strukturerede data. Det er
med til, at vi kan levere så effektiv en offentlig service, som
vi gør.
•
Hvis vi med brug af data kan løse opgaver bedre, billigere og
med mindre besvær for borgere og virksomheder, så skal vi
1
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-23 om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed
2695389_0003.png
som
udgangspunkt
gøre det. Men altid inden for de lovgiv-
ningsmæssige rammer, vi har besluttet. Det er en selvfølge.
•
Data er også fundamentet for at kunne udnytte de nye tek-
nologier, som vinder frem. Datadrevne løsninger rummer
store potentialer for borgerne i mange aspekter af dagligda-
gen.
•
Alt fra en personaliseret sundhedsbehandling til en smidig
trafikafvikling. Og så kan data bidrage til at løse udfordringer
med den grønne omstilling og manglende arbejdskraft.
•
Også i EU er den digitale dagsorden en topprioritet. Vi har i
Europa valgt en ansvarlig tilgang til data og teknologi, hvor
grundlæggende rettigheder er i centrum.
•
Det betyder også, at der er vedtaget en række EU-regler,
som sætter rammerne for, hvordan vi arbejder med data og
teknologier i Danmark.
•
Her er databeskyttelseforordningen, datastyringsforordnin-
gen og PSI-direktivet central lovgivning. Derudover bliver
forslag til dataforordningen og forordning for kunstig intelli-
gens forhandlet i Bruxelles netop nu. De nye retsakter kom-
mer også til at definere arbejdet med data og nye teknolo-
gier i Danmark.
•
Også disse bestræbelser på at blive mere tydelige om, hvor
langt vi vil gå med anvendelsen af data og nye teknologier,
hilser jeg meget velkommen.
2
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-23 om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed
2695389_0004.png
•
For mens der er store potentialer for dataanvendelse, med-
fører brugen af data også dilemmaer.
•
Det gælder for eksempel spørgsmålet om, hvor langt offent-
lige myndigheder skal gå i brugen af dataunderstøttet kun-
stig intelligens som grundlag eller som støtte for afgørelser.
•
Grundlæggende er der et skisma mellem mulighederne for
at effektivisere og højne kvaliteten af sagsbehandlingen på
den ene side. Og hensynet til begrænsning af databehand-
ling og deling af personoplysninger på den anden side.
[Artikel fra WIRED]
•
Ordføreren spørger, om jeg vil forholde mig til artiklen
”How
Denmark’s Welfare State Became a Surveillance Nightmare”
fra det amerikanske magasin WIRED.
•
Artiklen problematiserer samkøring af data til kontrolbrug i
Udbetaling Danmark.
•
Lad mig først sige, at artiklen efter min mening skyder langt
ved siden af skiven, når den kalder Danmark et
”overvåg-
ningsmareridt”.
•
Selvom den offentlige sektor har en omfattende mængde
data om borgerne, så er der klare rammer for, hvordan data
skal håndteres. Og om hvordan data må bruges.
•
Jeg vil gerne slå fast, at al anvendelse af data, selvfølgelig
skal overholde national og international lovgivning. Det er
indlysende.
3
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-23 om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed
2695389_0005.png
•
Jeg ønsker selvsagt ikke et overvågningssamfund, hvor myn-
digheder frit kan bruge borgernes data, som de vil.
•
Grundlæggende gælder det, at personoplysninger må be-
handles, når der er hjemmel til det.
•
En hjemmel til behandling af personoplysninger kan blandt
andet følge af en retlig forpligtelse - for eksempel i en lov. En
hjemmel kan også være borgeren, der giver sit samtykke til
en konkret databehandling eller datadeling.
•
Artiklen handlerprimært om databearbejdningen i Udbeta-
ling Danmark, som hører under Beskæftigelsesministeriets
ressort.
•
Beskæftigelsesministeriet har oplyst mig, at Udbetaling Dan-
mark har hjemmel til at samkøre oplysninger på deres egne
sagsområder med oplysninger fra andre myndigheders regi-
stre med henblik på kontrol.
•
De har desuden oplyst, at Udbetaling Danmark har hjemmel
til at samkøre oplysninger på vegne af andre myndigheder til
brug for deres kontrol. Det gælder for eksempel på kommu-
nernes ydelsesområder.
•
Endelig har ministeriet bemærket, at alle samkøringer skal
være nødvendige og proportionale. Og dette skal Udbetaling
Danmark løbende vurdere.
•
Jeg har derfor ingen grund til at tro, at Udbetaling Danmark
bryder gældende love.
4
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-23 om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed
2695389_0006.png
•
Udbetaling Danmark alene udbetalte i 2021 omkring 241
milliarder kroner til cirka 2,4 millioner ydelsesmodtagere.
•
Det er altså betydelige beløb, der er tale om.
•
Ydelser skal naturligvis kun udbetales til de mennesker, som
har ret til dem. Vi har derfor som samfund pligt til at sikre, at
ydelser ikke bliver udbetalt uretmæssigt.
•
Derfor er der brug for kontrol. Det tror jeg, at alle kan være
enige i.
•
Spørgsmålet er,
hvordan
og med hvilke konsekvenser, vi bru-
ger dataoplysninger om borgerne.
•
Det er en meget principiel diskussion.
•
Som det fremgår af WIRED-artiklen, er der ikke tale om auto-
matiske afgørelser. De personer, som systemet udpeger, bli-
ver undersøgt af medarbejdere, der tager konkret stilling til
den enkelte sag.
•
Det fremgår også af artiklen, at datasamkøringen er bedre
end lokale kontrolmedarbejdere til at finde frem til de sager,
hvor der faktisk er tale om snyd.
•
Jeg synes, man må spørge sig selv, om brug af data på denne
måde kan karakteriseres som overvågning? Og så må man
også spørge sig selv, hvad det gode alternativ er?
5
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-23 om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed
2695389_0007.png
•
Man kan argumentere for, at det analoge alternativ er mere
vidtgående. For her vil kontrollen i højere grad bero på ano-
nyme tips, sagsbehandleres erfaring og mavefornemmelser
eller mere tilfældige stikprøvekontroller, som er mindre ef-
fektive.
[Ministerens holdning til stadigt mere vidtgående samkøring af
data i kontroløjemed]
•
Jeg bliver også spurgt til min holdning til den
”stadigt
mere
vidtgående samkøring af borgernes data i kontroløjemed”.
•
Som jeg tidligere nævnte, ligger kontrolområdet uden for
mit ressort.
•
Men Beskæftigelsesministeriet har oplyst mig, at Udbetaling
Danmark har hjemmel til at samkøre data med henblik på
kontrol. Og at Udbetaling Danmark aldrig må foretage sam-
køringer af følsomme personoplysninger om f.eks. helbred,
fagforeningstilhørsforhold eller etnicitet.
•
Datasamkøringen er altså demokratisk forankret i Folketin-
get. Herudover er samkøringen naturligvis indhegnet af
nogle lovgivningsmæssige rammer i databeskyttelsesretten
og forvaltningsretten.
•
Disse rammer er vigtige. Men som tidligere nævnt, så fore-
går kontrol med udbetaling af ydelser ikke uden grund. For
det er vigtigt for den kollektive retsfølelse, at udbetaling af
ydelser sker på et berettiget grundlag.
6
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-23 om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed
2695389_0008.png
[Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte?]
•
Slutteligt bliver jeg spurgt til, hvilke initiativer, jeg vil iværk-
sætte for at skabe klarhed om retsgrundlaget og samkøring
af borgernes data og sikre en opstramning.
•
Der henvises i spørgsmålet til to rapporter fra Justitia fra
2019, som handler om henholdsvis Udbetaling Danmarks og
kommunernes kontrolpraksis over for borgerne.
•
Jeg kan forstå, at Beskæftigelsesministeriet har drøftet Justi-
tias analyse med både Justitia og Udbetaling Danmark.
•
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at Udbetaling Danmark
i dag har fokus på flere af de anbefalinger, som Justitias ana-
lyse pegede på.
•
Der er blandt andet styrket fokus på at bruge registersamkø-
ringerne, allerede når borgeren søger om en ydelse.
•
Der er derudover siden databeskyttelsesforordningen trådte
i kraft kommet endnu større fokus på at dokumentere over-
holdelsen af databeskyttelsesreglerne. Det gælder fx i for-
hold til at vurdere nødvendighed og proportionalitet i regi-
stersamkøringerne.
•
Beskæftigelsesministeriet bemærker endelig, at Udbetaling
Danmark som myndighed løbende skal foretage en konkret
afvejning af, om de registersamkøringer, de foretager, er
nødvendige og ikke er for vidtgående.
7
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-23 om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed
2695389_0009.png
[Dataarbejdet fremover]
•
Som jeg indledningsvis nævnte, er dataområdet komplekst.
Og spørgsmål om, hvornår, hvordan og hvor meget vi skal
anvende data, kan ikke besvares kategorisk. Det er ikke
sort/hvidt.
•
Adgang til data og evnen til at anvende data er afgørende for
innovation, vækst og kvaliteten af den borgernære velfærd.
Datadrevet innovation kan give store og konkrete fordele i
fremtiden.
•
Det gælder for eksempel skræddersyet medicin, forbedret
mobilitet, bedre politiske beslutningsprocesser og en effek-
tiv offentlig sektor.
•
Potentialerne understreges af fremskrivninger foretaget af
EU, der viser, at den globale datamængde vil vokse med 530
procent fra 2018 til 2025. Samtidig ventes EU-landenes data-
økonomi at tredobles fra 301 til 829 milliarder euro i samme
periode.
•
Anvendelsen af data og ny teknologi handler ikke blot om
teknik, men rummer en række principielle spørgsmål, som
det er centralt at få taget stilling til og hånd om.
•
Der er tale om en balance. Hvor vi som samfund både er for-
pligtet til at anvende nye teknologier og data til at stimulere
innovation, vækst og en effektiv offentlig sektor. Hvor bor-
gere kan få målrettede services af høj kvalitet. Men hvor vi
8
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 19/4-23 om myndighedernes samkøring af borgernes data i kontroløjemed
2695389_0010.png
samtidig skal gøre det på en ansvarlig måde, som borgerne
kan føle sig trygge ved.
•
Den diskussion er i høj grad politisk. Jeg synes tilmed, at det
er en spændende politisk diskussion. Så den vil jeg som digi-
taliseringsminister gerne gå ind i. Meget gerne sammen med
udvalget.
•
Tak for ordet.
9