Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2706722_0001.png
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
Folketingets Udvalget for Digitalisering og It har den 17. april 2023 stil-
let følgende spørgsmål nr. 38, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 38:
Er der andre apps, som Center for Cybersikkerhed fraråder, at statsan-
satte anvender på tjenstlige enheder, og i så hvilke?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra
Forsvarets Efterretningstjeneste, som oplyser følgende:
”Mobile enheder indeholder sårbarheder, der kan anvendes af uved-
kommende til at opnå adgang til beskeder, samtaler og øvrige data og
aktivere mikrofon og kamera. For at sikre en ”sikkerhedshærdning” af
tjenstlige mobile enheder og reducere deres sårbarhed over for spio-
nage har Center for Cybersikkerhed (CFCS) sammen med Politiets Ef-
terretningstjeneste og Statens It udarbejdet en håndbog i sikkerhed for
mobile enheder. Håndbogen er rettet mod ministre og visse embeds-
mænd.
Et centralt element i den forbindelse er, at jo færre apps, der installe-
res på en mobil enhed, desto færre potentielle sårbarheder og soft-
warefejl er der, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Derfor indeholder
håndbogen en såkaldt ”positivliste” over apps, som må installeres på
sikkerhedshærdede mobile enheder.
For at en app kan blive optaget på positivlisten, skal den først og frem-
mest opfylde et tjenstligt behov. Dernæst ses der bl.a. på, hvem der er
udvikler eller udgiver af appen og de funktioner på den mobile enhed,
som appen kræver for at fungere korrekt.
CFCS modtog efter offentliggørelse af håndbogen en række henvendel-
ser vedrørende TikTok. På den baggrund udsendte CFCS den 24. fe-
bruar 2023 en anbefaling vedrørende TikTok til alle ministerier, og den
1. marts 2023 offentliggjorde centeret en nyhed om anbefalingen på
sin hjemmeside, hvor CFCS fraråder TikTok på statens tjenstlige enhe-
der. CFCS har ikke på samme vis haft anledning til at fraråde anven-
delse af andre konkrete apps.”
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
15. maj 2023
CNI
2023/003560
540417
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om der er andre apps, som Center for Cybersikkerhed fraråder, at statsansatte anvender på tjenstlige enheder, og i så hvilke
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2023/003560
Dok.nr.: 540417
Side 2 af 2