Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2688406_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 1208
Doknr.
12765
Dato
12-04-2023
Svar på spørgsmål fra Betina Kastbjerg (DD) stillet den 24. marts 2023.
Spørgsmål nr. 32:
”Sidste
år kårede FN for tredje gang Danmark til verdensmester i offentlige digitalisering, men
samtidig ligger Danmark på en 32. plads, når det gælder cybersikkerhed. Hvilke initiativer vil
ministeren iværksætte for at få Danmark højere op på listen?”
Svar:
Cyber- og informationssikkerheden i samfundet er en vigtig prioritet for mig som digitalise-
rings- og ligestillingsminister. Derfor arbejder jeg målrettet videre med den nationale strategi
for cyber- og informationssikkerhed, som den tidligere regering lancerede i slutningen af
2021. Strategien er et vigtigt skridt i retning af en øget fælles indsats og en styrkelse af vores
værn mod cybertruslen.
Undersøgelsen der henvises til, ITUs Global Cybersecurity Index, er baseret på fem overord-
nede kategorier: Juridiske foranstaltninger; Tekniske foranstaltninger; Organisatoriske foran-
staltninger; Kapacitetsudvikling; Samarbejde. Jeg bemærker, at Danmark scorer højt på fire ud
af fem af disse kategorier. Placeringen som nr. 32 er således primært et udtryk for, at Dan-
mark udviser plads til forbedring i kategorien, Samarbejde. Kategorien måler bla. et lands
samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og andre lande.
Den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed indeholder en lang række initiati-
ver, hvoraf flere f.eks. handler om at styrke samarbejdet på sikkerhedsområdet, både på nati-
onalt plan med erhvervslivet og i mellem myndigheder, og internationalt, gennem vores del-
tagelse i EU, NATO og FN. Det er min klare opfattelse, at disse tiltag, sammen med de mange
øvrige initiativer i strategien, vil være med til at forbedre cyber- og informationssikkerheden
yderligere.
Hertil
forventer jeg, at EU’s nye direktiv
på cyber- og informationssikkerhedsområdet (NIS2),
som skal implementeres senest i oktober 2024, også vil få betydning for samfundets cyber- og
informationssikkerhed generelt.
Jeg bemærker desuden, at undersøgelsen, der henvises til, ITUs Global Cybersecurity Index, er
baseret på data indsamlet i 2020 og derfor ikke nødvendigvis tager højde for de mange tiltag,
der er iværksat siden da
særligt i regi af den nationale strategi for cyber- og informationssik-
kerhed.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre