Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2691050_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023-1207
Doknr.
13148
Dato
17-04-2023
Svar på spørgsmål nr. 31 stillet den 24. marts 2023.
Spørgsmål nr. 31:
”
Vil ministeren kommentere materiale fra Foreningen Danske Døvblinde om det digitale
samfund
–
også for døvblinde, som omdelt under foretræde for udvalget den 22. marts
2023, jf. DIU alm. del - bilag 50, herunder forholdet at brugerne inddrages sent i udviklings-
processen og ved test af løsningerne?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne anerkende, at Foreningen Danske Døvblinde gør en stor ind-
sats for, at så mange af deres medlemmer som muligt skal kunne anvende de offentlige digi-
tale løsninger.
Jeg har samlet mine bemærkninger til materialet fra Foreningen Danske Døvblinde under en
række at de overskrifter, materialet berører.
For sen inddragelse i udvikling af løsningerne
Jeg er enig i, at inddragelsen i udviklingen af offentlige løsninger kunne være bedre.
Der findes allerede i dag fællesoffentlige krav, der blandt andet skal sikre, at der udvikles bru-
gervenlige digitale løsninger i det offentlige. Et af punkterne i disse krav er
’Tidlig brugerind-
dragelse’
og herunder også en opfordring til at teste løsningen løbende i udviklingsprocessen.
Det lader til, at disse fællesoffentlige krav ikke er implementeret lige godt alle steder. Digitali-
seringsstyrelsen har derfor igangsat et arbejde med at opdatere de
’Fælles krav til gode bru-
geroplevelser’.
Styrelsen vil i den forbindelse udbrede viden om kravene for myndigheder og
leverandører.
Manglende webtilgængelighed
Foreningen peger på, at det er svært med forskellige platforme til at læse Digital Post, da løs-
ningerne alle er forskellige.
Som supplement til de offentlige visningsklienter har private aktører mulighed for at formidle
offentlig Digital Post gennem kommercielle visningsklienter, som fx e-Boks og Mit.dk. De pri-
vate aktører er i tilslutningsaftalen forpligtede til at sikre, at visningsklienterne overholder
webtilgængelighedsloven og de til enhver tid gældende standarder fastsat i medfør af lovens
§ 3, stk. 4. Løsningsejerne (pt. e-Boks og Netcompany) skal årligt forelægge revisionserklærin-
ger om visningsklienternes overholdelse af tilslutningsaftalen, herunder tilgængelighedskra-
vene.
Digitaliseringsstyrelsen tager desuden kontakt til løsningsejerne ved oplysninger om tilgænge-
lighedsudfordringer, fx fra borgere. Det vil sige, at visningsklienterne skal være tilgængelige.
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om kommentar til materialet fra Foreningen Danske Døvblinde om det digitale samfund
2691050_0002.png
Da der er tale om forskellige løsningsejere, vil brugergrænsefladerne dog være forskellige, da
den enkelte virksomhed selv bestemmer designet på deres løsninger.
MitID og identifikationsmidler
Foreningen gør opmærksom på, at kodeoplæseren er svær at høre for døvblinde.
Kodeoplæseren er oprindeligt udviklet til blinde og svagtseende borgere. Det er muligt at
skrue op og ned for lyden. Men da kodeoplæseren ikke er udviklet til personer med hørehan-
dicap, vil et høreudstyr være nødvendigt for nogle.
Funktionaliteten i MitID appen med ansigtsgenkendelse er tænkt som et alternativ til at gå i
Borgerservice. Den kan anvendes, hvis man har et gyldigt pas. Funktionaliteten er tilgængelig-
hedstestet. Der vil dog være nogle brugere med syns- og bevægehandicap, som har brug for
en hjælper til at gennemføre dele af flowet.
Det er vigtigt at understrege, at der fortsat er mulighed for at få hjælp i borgerservice.
Bevilling og undervisning i hjælpemidler
Foreningen peger på, at der er forskel fra kommune til kommune på, om der bevilliges kom-
penserende it-udstyr og instruktion i anvendelsen af det.
Spørgsmål om bevilling af hjælpemidler og instruktion er, som foreningen skriver, en kommu-
nal opgave under servicelovens §112. Spørgsmål om forvaltning af regler på det ressort må
jeg henvise til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Alternativer til de ikke-digitale
Foreningen peger på, at løsninger til de digitale og de ikke-digitale ikke følges ad og bør tæn-
kes sammen, når nye digitale løsninger udvikles.
Der er borgere, der ikke kan blive digitale. De skal selvfølgelig have den nødvendige hjælp.
Det er også derfor, at regeringen har fremsat lovforslaget om at gøre det lettere at blive und-
taget for digital selvbetjening. For de obligatoriske, offentlige digitale løsninger er der allerede
nu krav om alternativer til de borgere, der ikke kan anvende de digitale løsninger.
Jeg sætter pris på foreningens input og anerkender en række af de problematikker, der frem-
stilles. Jeg har derfor givet foreningens input videre til Digitaliseringsstyrelsen, som kan bringe
pointerne videre i et netop nedsat myndighedsnetværk for digital inklusion. Det er en fælles
opgave på tværs af den offentlige sektor at sikre tilstrækkelige alternativer, så borgere kan
modtage den hjælp, de har brug for.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
2