Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2691053_0001.png
Folketingets Digitaliserings og It-udvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 1096
Doknr.
12356
Dato
17-04-2023
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 17. marts 2023
Spørgsmål nr. 25:
”Vil
ministeren redegøre for regeringens position i forhandlingerne om forslag til en kom-
mende forordning om harmoniserede regler for AI (AI-forordningen)?”
Svar:
Den tidligere regering tog forhandlingsoplæg på kunstig intelligensforordningen i juni 2022 og
fik bred støtte i det daværende Folketing. Den nuværende regering har samme indstilling og
har fortsat forhandlingerne på baggrund af forhandlingsoplægget.
Regeringen anser kunstig intelligens som en af de afgørende teknologier til at understøtte
EU’s konkurrenceevne, velstand, grønne omstilling samt den offentlige forvaltning. Regerin-
gen anerkender imidlertid, at anvendelsen af kunstig intelligens kan indebære en række risici,
der kan underminere en etisk, ansvarlig og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Regerin-
gen støtter derfor, at risiciene ved kunstig intelligens adresseres i en europæisk lovgivnings-
ramme.
Regeringen finder det vigtigt, at den europæiske lovgivningsramme følger en risikobaseret,
teknologineutral og proportionel tilgang, hvor graden af forpligtelser følger graden af mulig
skadevirkning. På den baggrund finder regeringen det vigtigt at opnå en klar, principbaseret
og operationel lovgivningsramme, der sikrer borgernes og forbrugernes tillid og øger beskyt-
telsen i samfundet, uden at dette unødigt hæmmer innovationsevnen eller forringer konkur-
renceevnen. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der findes den rette balance, hvor risici
adresseres samtidig med, at teknologien kan udvikles og anvendes til gavn for vores samfund
samt understøtte fremtidens arbejdspladser og offentlige forvaltning.
Denne balance mener vi i stor grad er blevet opnået i rådets generelle indstilling, som der
blev opnået enighed om i december 2022, og regeringen vil fortsat arbejde for de danske pri-
oriteter under de kommende trilogforhandlinger.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre
Bilag:
Bilag 1
Samlenotat om kunstig intelligensforordningen af juni 2022