Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2776473_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2023
Politikontoret
Emil Lykke Gregersen
2023-0032/51-0047
2985305
Besvarelse af spørgsmål nr. 138 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 138 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 20. september 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-
Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren kommentar til, at EU-Domstolen finder, at formålet om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn ikke kan begrunde en generel og udifferentieret lagringspligt for alle trafikdata og lokaliseringsdata
Spørgsmål nr. 138 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil ministeren kommentere på EU-Kommissionens forslag til
forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn i lyset af, at EU-Domstolen i besvarelsen af de
præjudicielle spørgsmål i La Quadrature du Net dommen
(forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18) finder, at
formålet om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn ikke kan
begrunde en generel og udifferentieret lagringspligt for alle
trafikdata og lokaliseringsdata samt præmis 94 i Schrems I
dommen (C-362/14), som anfører, at »lovgivning, der gør det
muligt for de offentlige myndigheder på generel vis at få adgang
til indholdet af elektronisk kommunikation, anses for at udgøre
et indgreb i det væsentligste indhold af den grundlæggende ret
til respekt for privatlivet, således som denne er sikret ved
chartrets artikel 7«? Der henvises til IT-Politisk Forenings
høringssvar af 20. december 2022.”
Svar:
Der lægges i Kommissionens forslag til forordning om regler til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn op til at etablere
en ordning, hvorved udbydere af hostingtjenester eller interpersonelle
kommunikationstjenester – hvis en række betingelser er opfyldt – kan
pålægges at opspore materiale om seksuelt misbrug af børn på deres
tjenester, såfremt det vurderes, at udbyderen ikke selv er i stand til i
tilstrækkeligt omfang at sikre, at tjenesten eller dele heraf ikke anvendes til
seksuelt misbrug af børn.
EU-Domstolen har ikke tidligere haft lejlighed til at forholde sig til en
ordning svarende til den foreslåede opsporingsordning og foreneligheden
med EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Den praksis, der henvises
til i spørgsmålet, vedrører henholdsvis en stats pålæg til teleudbydere om at
registrere og opbevare trafik- og lokaliseringsdata, men ikke indhold
(logning), og Facebooks videregivelse af personoplysninger til et tredjeland.
Det bemærkes i den forbindelse, at opsporingspåbuddet navnlig adskiller sig
fra en generel og uddifferentieret logningsordning ved at være målrettet i
sin natur. Der lægges i forslaget således op til, at det enkelte påbud vil være
rettet mod en specifik udbyder, og, hvor det er relevant, en berørt delt af
udbyderens tjeneste, ligesom påbuddet kan være målrettet specifikt
materiale og typer af kommunikation. Samtidig lægges der i forslaget op til
Side 2/3
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren kommentar til, at EU-Domstolen finder, at formålet om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn ikke kan begrunde en generel og udifferentieret lagringspligt for alle trafikdata og lokaliseringsdata
at fastsætte en række garantier i forbindelse med opsporingspåbuddet,
herunder at påbuddet vil være tidsbegrænset.
Det bemærkes i øvrigt, at EU-Domstolen i dom af 5. april 2022 i sagen C-
140/20, Commissioner of An Garda Síochána m.fl., præmis 73, har udtalt,
at der, for så vidt angår vurderingen af EU-foreneligheden af generel lagring
af IP-adresser, skal tages hensyn til den omstændighed, at IP-adressen i
tilfælde, hvor en lovovertrædelse er begået online, og især i tilfælde af
erhvervelse, udbredelse, transmission eller tilrådighedsstillelse online af
børnepornografi, kan udgøre det eneste efterforskningsmiddel, der kan gøre
det muligt at identificere den person, som denne adresse var tildelt på det
tidspunkt, hvor den pågældende overtrædelse blev begået.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm.
del) fra Udvalget for Digitalisering og IT.
Side 3/3