Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2776456_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2023
Politikontoret
Emil Lykke Gregersen
2023-0032/51-0047
2985305
Besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 20. september 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-
Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvorledes det med et scanningspålæg, som det foreslåede i EU-Kommissionens forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, er muligt at sikre, at der efter risikovurdering ikke vil blive tale om generel og udifferentieret overvågning af alle eller hele platforme
Spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil ministeren redegøre for, hvorledes det med et
scanningspålæg, som det foreslåede i EU-Kommissionens
forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse
af seksuelt misbrug af børn, er muligt at sikre, at der efter
risikovurdering ikke vil blive tale om generel og udifferentieret
overvågning af alle eller hele platforme, idet al interpersonnel
kommunikation teknisk set kan medføre en risiko for indhold af
børneporno, og idet forslaget ikke afgrænses til underfora eller
konkrete personer, der er begrundet mistanke imod?”
Svar:
Der kan indledningsvis henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål
nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og IT, hvor der
redegøres nærmere for det foreslåede opsporingspåbud i Kommissionens
forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn.
Som det fremgår af besvarelsen, forudsætter et opspringspåbud, at der er en
betydelig risiko for, at der på tjenesten foregår seksuelt misbrug af børn i
betydeligt omfang, og at påbuddet i øvrigt må anses for at være
proportionalt. I den forbindelse indgår en vurdering af, om årsagerne til
udstedelsen af opsporingspåbuddet opvejer de negative konsekvenser for
alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, navnlig under
hensyntagen til behovet for at sikre en rimelig balance mellem disse parters
grundlæggende rettigheder. Påbuddet skal endvidere målrettes og
præciseres på en sådan måde, at de nævnte negative konsekvenser er
begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for at imødegå den betydelige
risiko, der er for, at tjenesten anvendes med henblik på seksuelt misbrug af
børn online.
Opsporingsforpligtelsen indebærer, at den enkelte udbyder tilgår og
foretager en målrettet opsporing, f.eks. en scanning, af indholdet af al
kommunikation på dennes tjenester eller dele heraf. Denne opsporing vil
være målrettet, i det omfang det følger af påbuddet, og med de garantier, der
i øvrigt fastsættes i forordningen.
Forslaget medfører således, at et opsporingspåbud altid vil være rettet mod
en specifik udbyder, og – hvor det er relevant – en berørt del af udbyderens
Side 2/3
 DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om, hvorledes det med et scanningspålæg, som det foreslåede i EU-Kommissionens forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, er muligt at sikre, at der efter risikovurdering ikke vil blive tale om generel og udifferentieret overvågning af alle eller hele platforme
tjeneste, ligesom påbuddet alene vil være målrettet specifikt materiale eller
typer af kommunikation, der angår seksualforbrydelser mod børn. Et
opsporingspåbud vil desuden være tidsmæssigt afgrænset til, hvad der er
strengt nødvendigt, og kan maksimalt fastsættes til 24 måneder, hvis det
vedrører udbredelse af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og 12
måneder, hvis det vedrører grooming af børn. Et påbud indebærer endvidere,
at udbyderne skal indberette potentielt seksuelt misbrug af børn til det
foreslåede EU-center, der gennemgår og validerer materialet og fjerner
eventuelle falske positiver, før EU-centeret sender materialet videre til de
nationale myndigheder. Derudover er der lagt op til en klageadgang for
såvel tjenesteudbydere som brugerne.
Forordningsforslaget indeholder desuden en række krav til den anvendte
opsporingsteknologi, herunder at teknologierne ikke afslører indholdet af
brugernes kommunikation og sikrer beskyttelsen af privatliv og persondata,
ligesom det eksplicit fremgår af forslaget, at de anvendte teknologier
udelukkende må anvendes med det formål at efterkomme
opsporingspåbuddet.
Forslagets forhold til grundlæggende rettigheder er et centralt tema for de
igangværende forhandlinger i Rådet, og forslaget er løbende under
forhandlingerne blevet tilpasset i denne henseende. Fra dansk side er der
fortsat særligt fokus på, at forslaget rammer den rette balance mellem på den
ene side respekten for brugernes grundlæggende rettigheder og på den anden
side forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
Forordningsforslaget er fortsat genstand for forhandling i Rådet, og det
spanske formandskab arbejder på at imødekomme flere af de bekymringer,
der er rejst.
Side 3/3