Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2761716_0001.png
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
30. juni 2023
Kontor:
Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Luna Amelia Pedersen
Eggert
Sagsnr.: 2023-0033-0529
Dok.:
2899344
Besvarelse af spørgsmål nr. S 714 fra medlem af Folketinget Peder
Hvelplund (EL):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 714, som medlem af Folketin-
get Peder Hvelplund (EL) har stillet til justitsministeren den 23. juni 2023.
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om, hvor mange borgere, der uberettiget har fået tilgået deres personlige data de seneste 10 år m.v.
Spørgsmål nr. S 714 fra medlem af Folketinget Peder Hvelplund (EL):
”Vil
ministeren på baggrund af den store forskel, der er på kom-
munernes håndtering af sikkerheden i forbindelse med kontrol
af håndtering af personfølsomme oplysninger, som beskrives i
artiklen på version2.dk: »Titusindvis kan snage i din hemmelige
adresse: Klart lovbrud«, tage initiativ til sammen med KL at ud-
arbejde et fælles kodeks for f.eks. brug af stikprøvekontrol, så
der bliver en mere ensartet tilgang til og større fokus på at be-
skytte borgernes personfølsomme oplysninger?”
Begrundelse:
”Der
henvises til artiklen på version2.dk den 21. juni 2023: »Ti-
tusindvis kan snage i din hemmelige adresse: Klart lovbrud«.”
Svar
:
Databeskyttelsesforordningen hviler generelt på en risikobaseret tilgang til
behandlingssikkerhed, der indebærer, at den dataansvarlige skal sikre, at der
tilvejebringes et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for behandling af oplysnin-
ger ud fra en samlet risikovurdering. Det følger bl.a. af forordningens artikel
32, at når der behandles personoplysninger, skal den dataansvarlige gen-
nemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre
et sikkerhedsniveau, der passer til risiciene ved behandlingen.
Det er således i første række op til den dataansvarlige at vurdere, hvilke
foranstaltninger eller tekniske løsninger, der på tilstrækkelig vis kan sikre
borgeres personoplysninger mod uautoriseret adgang. Hvis KL ønsker at
drøfte spørgsmålet mere generelt, er jeg naturligvis åben over for det, men
jeg kan i øvrigt henvise til, at det er Datatilsynet, der er en uafhængig til-
synsmyndighed, som fører tilsyn med, at de databeskyttelsesretlige regler
bliver overholdt.
Side 2/2