Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2756067_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
28. september 2023
Kontor:
Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Luna Amelia Pedersen
Eggert
Sagsnr.: 2023-0032/51-0035
Dok.:
2962738
Besvarelse af spørgsmål nr. 115 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og IT
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 115 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Digitalisering og IT har stillet til justitsministeren den 1.
september 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
(SF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om, hvorvidt der er noget juridisk til hinder for, at det danske Datatilsyn følger norsk eksempel, hvor der uddeles dagbøder til Meta eller andre techvirksomheder, der indhenter brugernes lokationsdata og anvender dem til målrettet annoncering
Spørgsmål nr. 115 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og IT:
”Vil
Ministeren redegøre for, om der er noget juridisk til hinder
for, at det danske Datatilsyn følger norsk eksempel, hvor der ud-
deles dagbøder til Meta eller andre techvirksomheder, der ind-
henter brugernes lokationsdata og anvender dem til målrettet an-
noncering? Der henvises til artiklen »Fra mandag vil Norge
sende daglige millionbøder til Meta« på jyllands-posten.dk den
7. august 2023. https://jyllands-posten.dk/international/eu-
ropa/ECE16336527/fra-mandag-vilnorge-sende-daglige-milli-
onboeder-til-meta/”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:
”Datatilsynet
er den uafhængige tilsynsmyndighed, der fører til-
syn med overholdelsen af databeskyttelsesreglerne i Danmark.
I sager om grænseoverskridende behandling af personoplysnin-
ger er det tilsynsmyndigheden i det land, hvor den dataansvar-
lige har sin hovedvirksomhed eller eneste etablering, som er
kompetent og fungerer som såkaldt ledende tilsynsmyndighed,
jf. databeskyttelsesforordningens artikel 56 (one-stop-shop-me-
kanismen). Den ledende tilsynsmyndighed skal i sådanne sager
samarbejde med de andre berørte landes tilsynsmyndigheder, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 63 (sammenhængsmeka-
nismen).
Det vil sige, at i en sag, der vedrører virksomheden Meta, vil det
være det irske datatilsyn, som er ledende tilsynsmyndighed, idet
Meta har sit europæiske hovedkvarter i Irland.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 66 kan en tilsyns-
myndighed, som ikke er den ledende tilsynsmyndighed, dog
undtagelsesvist træffe såkaldte foreløbige foranstaltninger. Det
kræver imidlertid, (1) at der er tale om ekstraordinære omstæn-
digheder, (2) at det er nødvendigt at handle omgående for at be-
skytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, (3) at for-
anstaltningerne er tidsbegrænsede og ikke overstiger 3 måneder,
Side 2/3
DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om, hvorvidt der er noget juridisk til hinder for, at det danske Datatilsyn følger norsk eksempel, hvor der uddeles dagbøder til Meta eller andre techvirksomheder, der indhenter brugernes lokationsdata og anvender dem til målrettet annoncering
og (4) at foranstaltningerne er geografisk begrænsede til tilsyns-
myndighedens eget område.
Datatilsynet har ikke taget stilling til, om betingelserne for at
træffe foreløbige foranstaltninger efter databeskyttelsesforord-
ningens artikel 66 er opfyldt i den konkrete sag vedrørende
Meta.
Det kan supplerende oplyses, at Datatilsynet
i modsætning til
andre europæiske tilsynsmyndigheder
ikke har hjemmel til at
udstede administrative bøder. I Danmark er det således domsto-
lene, der som strafferetlig sanktion, eventuelt efter indgivelse af
en politianmeldelse fra Datatilsynet, kan pålægge bøder for
overtrædelse af databeskyttelsesreglerne.
Datatilsynet kan slutteligt oplyse, at tilsynet er opmærksom på
den sag, der omtales i spørgsmålet, og følger den tæt.”
Side 3/3