DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm., om ministeren vil henvise til hjemlen i dansk ret, der giver ret til afvigelser fra reglen i Databeskyttelsesforordningens artikel 22 om fuldautomatiske afgørelser

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Digitalisering og It

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. oktober 2023

Databeskyttelseskontoret

Luna Amelia Pedersen

Eggert

2023-04676

2914222

Besvarelse af spørgsmål nr. 107 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for

Digitalisering og It

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 107 (Alm. del), som

Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren

den 5. juli 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen

(SF).

Peter Hummelgaard

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm., om ministeren vil henvise til hjemlen i dansk ret, der giver ret til afvigelser fra reglen i Databeskyttelsesforordningens artikel 22 om fuldautomatiske afgørelser

Spørgsmål nr. 107 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering

og It:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke lovbestemmelser eller klare

udtalelser i lovforarbejderne, der udtrykkeligt forholder sig til

fuldautomatiseret sagsbehandling inden for den offentlige

forvaltning?”

Svar

Databeskyttelsesforordningens artikel 22 regulerer automatiske

individuelle afgørelser, herunder profilering. Ved afgørelser, der alene er

baseret på automatisk behandling forstås afgørelser, der er truffet uden

nogen form for menneskelig indgriben. Det følger af artikel 22, stk. 1, at den

registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er

baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har

retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.

Det følger af forordningens artikel 22, stk. 2, litra b, at udgangspunktet om,

at man har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret

på automatisk behandling, kan fraviges, hvis afgørelsen er hjemlet i EU-ret

eller national ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter

passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og

frihedsrettigheder samt legitime interesser. I præambelbetragtning 41 er det

angivet, at et sådant retsgrundlag eller en sådan lovgivningsmæssig

foranstaltning bør være klar(t) og præcis(t), og at anvendelse heraf bør være

forudsigelig for personer, der er omfattet af dets/dens anvendelsesområde.

Det er desuden angivet i præambelbetragtning 71, at afgørelser der alene

bygger på automatisk behandling bør være tilladt, når EU-ret eller

medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt,

udtrykkeligt tillader det. Forordningen stiller således krav til retsgrundlagets

klarhed, præcision og forudsigelighed.

For så vidt angår passende foranstaltninger fremgår det af betænkning

1565/2017, side 380 ff., at det kan anses for en passende garanti, hvis

borgeren f.eks. kan påklage den automatiske afgørelse til en overordnet

myndighed, hvor klagesagen behandles ved menneskelig indblanding.

Som eksempler fremhæves i betænkning 1565/2017, at der i SU-loven, lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige, skattekontrolloven og

kildeskatteloven er hjemmel til at træffe afgørelse baseret på automatisk

Side 2/3

behandling, og at der i den forbindelse er fastsat passende foranstaltninger.

Den nævnte lovgivning hører ikke under Justitsministeriets ressort.

Det fremgår af betænkning 1565/2017, side 375, at artikel 22 – ligesom

den tidligere persondatalovs § 39, som blev fastsat på baggrund af

persondatadirektivets artikel 15 – skal anses som en indsigelsesret for den

registrerede. Det vil sige, at artikel 22 er en rettighed, der skal aktiveres af

den registrerede. I Thea Wisborgs afhandling:

Fuldautomatiske afgørelser i

dansk forvaltning – en retlig analyse med udgangspunkt i

databeskyttelsesforordningens artikel 22,

1. udgave, 2023, lægges det til

grund, at artikel 22 bør anses som et forbud.

Det vil i sidste ende være op til EU-Domstolen at vurdere, om artikel 22,

stk. 1, skal anses som et forbud eller en rettighed. Sagen C-634/21,

SCHUFA

Holding and Others (Scoring)

verserer på nuværende tidspunkt ved EU-

Domstolen og vedrører bl.a. anvendelsesområdet for artikel 22, stk. 1, og

det nationale råderum i forordningens artikel 6, stk. 2 og 3.

Justitsministeriet kan oplyse, at Danmark har afgivet indlæg i sagen i

forhold til spørgsmålet om det nationale råderum i forordningens artikel 6,

stk. 2 og 3. Justitsministeriet vil i den forbindelse selvsagt også tage bestik

af EU-Domstolens eventuelle bemærkninger vedrørende artikel 22.

Det er naturligvis vigtigt, at retsgrundlaget vedr. fuldautomatiske afgørelser

i den offentlige forvaltning er i overensstemmelse med

databeskyttelsesreglerne.

Databeskyttelsesretten er et retsområde under stadig udvikling, hvor praksis

udgør et vigtigt bidrag til afklaring af tvivlsspørgsmål. Udviklingen på

området følges af myndighederne, og hvis afgørelser fra eksempelvis EU-

Domstolen har betydning for dansk praksis i relation til automatiske

individuelle afgørelser, forventer jeg selvfølgelig, at myndighederne tager

det til efterretning.

Side 3/3