Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt
2732604_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 2409
Doknr.
26452
Dato
03-07-2023
Svar på spørgsmål fra Nick Zimmermann (DF) stillet den 20. juni 2023.
Spørgsmål nr. 104:
”Forsyningskædesikkerhed
spiler en fremtrædende rolle i NIS 2-direktivet, jf. artikel 21, stk. 2,
litra d. Det vil sige, at it-leverandører til det offentlige, store som små, danske som udenland-
ske, skal fra det offentliges side mødes med stigende krav til it-sikkerhed samt dokumentation
heraf. Det er dyrt for it-leverandørerne. Hvordan vil ministeren sikre, at mindre danske it-le-
verandører fortsat har en rimelig chance for at levere til danske myndigheder i forhold til
større udenlandsk ejede it-leverandører, der som udgangspunkt har bedre mulighed for at
løfte it-sikkerhedsbyrden?”
Svar:
Cyber- og informationssikkerhed er et utrolig vigtigt område. It-leverandører - store som små,
danske som udenlandske - er derfor nødt til at have det nødvendige it-sikkerhedsniveau. Ikke
mindst, hvis de leverer til danske myndigheder.
Det er min forventning, at myndigheder allerede i dag stiller krav til deres it-leverandørers it-
sikkerhed. Det følger bl.a. af informationssikkerhedsstandarden ISO 27001, som statslige
myndigheder skal følge. Med NIS2-direktivet er der etableret en ny, europæisk ramme om be-
hovet for at stille sikkerhedskrav til leverandører, som kommer til at gælde for alle omfattede
enheder, både private og offentlige. Danske it-leverandører med kunder, som omfattes af
NIS2-direktivet, vil derfor blive mødt med samme krav fra deres kunder som deres europæi-
ske konkurrenter.
Det kan derfor være en fordel for it-leverandørerne, at deres kunders krav med NIS2-direkti-
vet i højere grad ensrettes. Samtidig anerkender jeg, at det ud fra en generel betragtning kan
være forholdsmæssigt tungere for mindre virksomheder at efterleve krav, herunder krav til it-
sikkerhed. Regeringen vil derfor bestræbe sig på, at virksomhederne får den bedste vejled-
ning fra danske myndigheders side om, hvordan direktivet skal efterleves.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre