DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvilke love vil i så fald i Danmark skulle ændres og moderniseres for at muliggøre dataindsamling af f.eks. etnicitet

Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
DIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Digitalisering og It

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. juli 2023

Databeskyttelseskontoret

Cathrine Hjortdam

2023-0032/51-0023

2891596

Besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for

Digitalisering og It

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 16.

juni 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget

(MFU) Christina Olumeko (ALT).

Peter Hummelgaard

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

DIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvilke love vil i så fald i Danmark skulle ændres og moderniseres for at muliggøre dataindsamling af f.eks. etnicitet

Spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering

og It:

”Er

det korrekt, at persondataforordningen (GDPR) artikel 9,

stk. 2, beskriver en undtagelse til forordningen, som heri tillader

dataindsamling, der indeholder personoplysninger omkring ra-

cemæssig eller etnisk oprindelse, politiske holdninger, religiøse

eller filosofiske overbevisninger, hvis den registrerede har givet

udtrykkeligt samtykke til behandlingen af disse personoplysnin-

ger til et eller flere specificerede formål, medmindre national

lovgivning forbyder denne undtagelse? Og er det korrekt, at den

danske forskelsbehandlingslovgivning blokerer for at bringe

stk. 2 i anvendelse i Danmark? Spørgsmålet bedes besvaret med

evt. inddragelse af beskæftigelsesministeren.”

Svar

Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, indeholder et generelt for-

bud mod behandling af følsomme personoplysninger. Det følger af bestem-

melsen, at behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse,

politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt til-

hørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det

formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller

oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle oriente-

ring er forbudt.

Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a-j, fastsætter en række

undtagelser, hvorefter der alligevel vil kunne ske behandling af følsomme

oplysninger.

Det fremgår således af forordningens artikel 9, stk. 2, litra a, at behandling

af følsomme oplysninger er lovlig, hvis den registrerede har givet udtrykke-

ligt samtykke til behandlingen af sådanne oplysninger til et eller flere spe-

cifikke formål, medmindre det i EU-retten eller medlemsstaternes nationale

ret er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke kan hæves ved den re-

gistreredes samtykke.

Efter forordningens artikel 9, stk. 2, litra a, er der mulighed for, at det i EU-

retten eller medlemsstaternes nationale ret kan fastsættes, at forbuddet mod

behandling af følsomme oplysninger ikke kan hæves ved den registreredes

samtykke. Bestemmelsen fastslår således, at der er mulighed for at

Side 2/3

udelukke, at samtykke kan anvendes som behandlingshjemmel i forbindelse

med behandling af følsomme oplysninger.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:

”Beskæftigelsesministeriet

bemærker indledningsvist, at for-

skelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på arbejds-

markedet. Loven omhandler således alene forholdet mellem ar-

bejdsgiver og lønmodtager eller ansøgere til ledige stillinger.

Efter forskelsbehandlingslovens § 4, må en arbejdsgiver ikke i

forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager an-

mode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger

om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,

seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarak-

teristika eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. Forbud-

det gælder uanset, hvordan arbejdsgiveren får oplysningen,

f.eks. ved at lønmodtageren selv har oplyst herom.

Det følger dog af forskelsbehandlingslovens § 9, at forbuddet i

§ 4 ikke finder anvendelse, i det omfang det følger af særlig lov-

givning. Forskelsbehandlingsloven giver således mulighed for

at fravige det klare udgangspunkt om, at arbejdsgiver ikke må

registrere følsomme oplysninger, såfremt der er fastsat bestem-

melser herom i anden lovgivning.”

Forskelsbehandlingslovens § 4 udelukker således, at samtykke kan anven-

des som behandlingshjemmel i forbindelse med arbejdsgiveres behandling

af oplysninger om race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, sek-

suelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse i forbin-

delse med eller under ansættelsen af en lønmodtager eller ansøger til en le-

dig stilling.

Side 3/3