BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke type elever og lærlinge, der falder fra inden de gennemfører deres erhvervsuddannelse

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

Departementet

Center for Analyse og

Struktur

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Bilag til svar på BUU alm. del spørgsmål 88

Afbrud på de forskellige dele af erhvervsuddannelserne, herunder ifm. læreplads

Antallet af forløb den enkelte elev skal igennem i løbet af deres erhvervs-

uddannelse afhænger af elevens alder, tidligere uddannelseserfaringer og

typen af uddannelse. Mens unge elever typisk skal igennem grundforlø-

bets 1. del og grundforløbets 2. del (GF1 og GF2) før de kan starte på

hovedforløbet, starter ældre elever typisk på GF2 eller direkte på hoved-

forløbet.

Med henblik på at give et samlet overblik over afbrud på erhvervsuddan-

nelserne, viser opgørelserne i figur 1 og 2, hvor langt eleverne er nået, før

de har afbrudt - uanset på hvilket forløb eleverne startede deres uddan-

nelse og hvornår de har afbrudt. Afbrud omfatter her hverken pauser el-

ler skift mellem forskellige erhvervsuddannelser (fx fra smed til tømrer),

såfremt der ikke har været en pause på mere end 1 år.

Det tager typisk 4 år at fuldføre en erhvervsuddannelse, men erhvervsud-

dannelserne kan vare op til 5�½ år. De fleste afbrud sker inden for det

første år, og efter tre år er der få elever (skønsmæssigt 2-3 pct. af alle

startede baseret på tidligere årgange), der afbryder. Derfor fokuseres på

de første tre år for ikke at benytte meget gamle data. Afbruddet inden for

de første tre år på elevernes samlede erhvervsuddannelsesforløb uanset

indgang, er i 2016-2018 samlet set 43 pct.,

jf. figur 1.

Samlet set sker omkring 3 pct. af afbruddet på GF1, mens ca. 15 pct. af

eleverne afbryder under GF2 og ca. 13 pct. af eleverne afbryder mellem

GF2 og hovedforløbet. Endeligt afbryder 11 pct. under hovedforløbet,

jf.

figur 1.

30. marts 2023

Sagsnr.: CaseNo

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke type elever og lærlinge, der falder fra inden de gennemfører deres erhvervsuddannelse

Figur 1

Afbrud på erhvervsuddannelserne inden for 3 år blandt elever, der påbegyndte i 2016-2018

60%

50%

40%

30%

20%

10%

46%

15%

13%

15%

Fødevarer,

jordbrug og

oplevelser

22%

50%

40%

13%

12%

38%

11%

16%

43%

11%

13%

15%

I alt

17%

12%

Kontor, handel og Omsorg, sundhed Teknologi, byggeri

forretningsservice og pædagogik

og transport

Afbrud før GF2

Afbrud mellem GF2 og hovedforløb

Afbrud under GF2

Afbrud under Hovedforløb

Anm.: Afbrud før GF2 omfatter afbrud på GF1 eller afbrud mellem GF1 og GF2. Uddannelsesgrupperingen

er her baseret på hovedområdet for elevernes GF1-forløb. Afbrud under GF2 og afbrud mellem GF2

og hovedforløbet omfatter i analysen også henholdsvis afbrud under og efter fuldført studiekompe-

tencegivende forløb (hvoraf nogle vælger at læse videre på fx erhvervsakademiuddannelser). Status

på uddannelsen er opgjort 3 år efter tilgangsdatoen. Opgørelserne af forskelle på tværs af uddan-

nelser er baseret på elevernes seneste uddannelse i forløbet, Afbrud omfatter hverken skift eller

pauser på uddannelser inden for hovedområdet erhvervsuddannelser, såfremt der ikke har været en

pause på mere end 1 år. Opgjort ekskl. elever med start 4. kvartal 2018 med henblik på at kunne

følge alle elever 3 år frem.

Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.

Opgørelsen giver et samlet overblik over hvor udfordringerne med af-

brud på erhvervsuddannelserne er størst. Ved sammenligning af størrel-

sesordenen på afbruddet på henholdsvis grundforløbene og hovedforlø-

bet, skal der tages højde for, at GF1 og GF2 begge har en varighed på ca.

�½ år, mens hovedforløbet (typisk) varer mindst 2 år. Det skal herudover

bemærkes, at ca. 24 pct. startede deres erhvervsuddannelse på GF1, ca.

58 pct. startede på direkte GF2, mens ca. 17 pct. startede direkte på ho-

vedforløbet.

På tværs af de fire hovedområder er afbruddet højest blandt uddannel-

serne inden for Kontor, handel og forretningsservice,

jf. figur 1.

Det skal

bl.a. ses i lyset af et højt afbrud blandt merkantile eux-elever.

Det bemærkes, at der inden for de fire hovedområder også er meget

store forskelle i afbruddet. Der er mere end 100 forskellige erhvervsud-

dannelser, og der er store forskelle i afbruddet på tværs af de enkelte ud-

dannelser.

På de uddannelser, hvor afbruddet er højest, er der over 70 pct. afbrud.

Blandt uddannelserne med den laveste andel afbrud, er det under 20 pct.,

der afbryder,

jf. figur 2.

Forskellen i afbrud på tværs af uddannelser skyldes i høj grad forskelle i

andelen af elever, der afbryder mellem fuldført GF2 og hovedforløbet,

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke type elever og lærlinge, der falder fra inden de gennemfører deres erhvervsuddannelse

hvor der typisk skal findes en læreplads. Det bemærkes, at

figur 2

ikke in-

deholder afbrud på GF 1, da der endnu ikke er valgt uddannelse og der-

for alene omfatter alle der påbegynder GF2 i perioden 2016-18

Figur 2

Afbrud på eud inden for 3 år, opdelt på enkelte uddannelser, 2016-2018

100%

80%

60%

40%

20%

Samlet afbrudsfrekvens på uddannelsen

Uddannelser (efter afbrudsfrekvens)

Under GF2

Mellem GF2 og hovedforløb

Under hovedforløb

Anm.: Opgjort blandt uddannelser med mindst 25 påbegyndte elever i perioden 2016-2018. Eleverne kan

indgå 1 gang pr år. Opgørelsen af afbrud er opgjort 3 år efter tilgangsdatoen på den seneste ud-

dannelse, som eleven har været indskrevet på under sit forløb. Opgørelserne af forskelle på tværs af

uddannelser er baseret på elevernes seneste uddannelse i forløbet, Afbrud omfatter hverken skift

eller pauser på uddannelser inden for hovedområdet erhvervsuddannelser, såfremt der ikke har væ-

ret en pause på mere end 1 år. Opgjort ekskl. elever med start i 4. kvartal 2018 mhp. at kunne følge

eleverne 3 år frem. Se evt. anmærkning til figur 1.

Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.

Med henblik på at belyse andelen af elever, der ikke får en læreplads med

mere tidsnære data, belyses forskellen på tværs af uddannelser ift. ande-

len af elever, der ikke er påbegyndt hovedforløbet tre måneder efter fuld-

ført grundforløb i 2021. Der tegner sig på samme måde som i figur 2 et

billede af store forskelle på tværs af uddannelserne,

jf. figur 3.

Figur 3

Andel elever, som ikke er overgået til hovedforløbet 3 måneder efter fuldført grundforløbet, 2021

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

Uddannelser

Anm.: Opgørelsen er lavet 3 måneder efter fuldført grundforløb 2 for elever, der fuldførte grundforløb 2 i

2021

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke type elever og lærlinge, der falder fra inden de gennemfører deres erhvervsuddannelse

Forskelle på tværs af elevgrupper

Omkring to tredjedele af alle elever, der påbegynder en erhvervsuddan-

nelse er under 25 år. Blandt unge under 25 år kommer 24 pct. direkte fra

9. eller 10. klasse (EU9), mens de restende 43 pct. afsluttede grundskolen

for mere end 2 år siden (EU9+). Ca. 22 pct. er over 25 år og kommer

med relevant erhvervserfaring eller uddannelse (EUV1 og EUV2), mens

ca. 11 pct. er over 25 år og kommer uden relevant erhvervserfaring eller

uddannelse (EUV3),

jf. figur 4.

Omkring 42 pct. af EU9-eleverne har afbrudt deres uddannelse inden for

3 år, mens andelen er ca. 48 pct. for EU9+-elever. Blandt elever over 25

år med relevant erhvervserfaring eller uddannelse afbryder omkring 32

pct. (EUV1 og EUV2), mens andelen med afbrud er omkring 51 pct.

blandt elever over 25 år uden relevant erhvervserfaring eller uddannelse

(EUV3),

jf. figur 5.

Figur 4

Elever påbegyndt eud i 2016-2018, opdelt ef-

ter tilrettelæggelse

Figur 5

Afbrud på eud inden for 3 år, opdelt efter til-

rettelæggelse, 2016-2018

60%

11%

24%

22%

50%

40%

30%

20%

43%

10%

EU9

EU9+

EUV 1 & 2

EUV3

EU9

EU9+ EUV 1 & EUV3

48%

51%

42%

32%

Anm.: Tilrettelæggelse (EU9 mv.) er opgjort på baggrund af skolernes indberetning. EUV1 og EUV2 er slået

sammen, da EUV1 kun udgør 3 pct. af den samlede gruppe. Se evt. anmærkning til Figur 2.

Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.

Afbrud blandt elever med indikationer på udfordringer

Op mod halvdelen af alle elever, der påbegynder en erhvervsuddannel-

ser, har indikationer på udfordringer i den forstand, at de enten har indi-

kationer på skolemæssige udfordringer i løbet af grundskolen, kommer

fra langtidsledighed, er dømt for straffelovsovertrædelser, har modtaget

sociale foranstaltninger eller har psykiske diagnoser eller handicaprelate-

rede diagnoser. Den øvrige gruppe består af elever, der ikke er omfattet

af mindst én af ovenstående indikatorer. Overordnet set er der tale om

brede indikationerne på udfordringer. Ser man på øvrige 15-50-årige i be-

folkningen har omkring 23 pct. indikationer på udfordringer. Det er om-

kring halvt så mange som blandt elever på erhvervsuddannelserne, hvor

45 pct. havde indikationer på udfordringer,

jf. figur 6.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke type elever og lærlinge, der falder fra inden de gennemfører deres erhvervsuddannelse

For gruppen af elever med indikationer på udfordringer er andelen, der

afbryder deres erhvervsuddannelse ca. 53 pct., mens andelen er ca. 36

pct. for gruppen af øvrige elever,

jf. figur 7.

Figur 6

Indikationer på udfordringer blandt elever på

eud og den øvrige befolkning, 2016 -2018

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Elever påbegyndt en Øvrige 15-50-årige i

eud

befolkningen

23%

Figur 7

Afbrud på eud inden for 3 år, opdelt efter in-

dikationer på udfordringer, 2016-2018

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Indikationer på

udfordringer

Øvrige

34%

45%

53%

Anm.: Se tabel 1 for opgørelse af indikationer på udfordringer. Referencegruppen øvrige er opgjort blandt

15-50-årige, da størstedelen af eud-elever er i denne aldersgruppe. Se evt. anmærkning til Figur 2.

Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.

For elever under 25 år (EU9 og EU9+) har i størrelsesordenen 44-47

pct. indikationer på udfordringer. For disse grupper er der særligt tale om

indikationer på skolemæssige udfordringer i løbet af grundskolen.

Andelen af elever med indikationer på udfordringer er størst blandt

voksne elever over 25 år uden relevant erhvervserfaring eller uddannelse

(EUV3) og lavest blandt elever over 25 med relevant erhvervserfaring el-

ler uddannelse (EUV1 og EUV2).

For elever over 25 år er det ikke muligt at opgøre indikationer på skole-

mæssige udfordringer i løbet af grundskolen, da Børne- og Under-

visningsministeriets tilgængelige data ikke går langt nok tilbage i tid. Den

højere andel blandt EUV3-elever skal ses i lyset af højere andele, der var

langtidsledige,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Andel af påbegyndte elever med indikationer på udfordringer, 2016-2018

EU9

EU9+

EUV1 og

EUV2

EUV3

I alt

Indikationer på udfordringer

Ikke indikationer på udfordringer

Skolemæssige udfordringer

- Lever ikke op til eud-krav

- Fravær over 15 pct.

43%

57%

30%

20%

11%

49%

51%

30%

21%

10%

32%

68%

61%

39%

45%

55%

30%

20%

10%

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke type elever og lærlinge, der falder fra inden de gennemfører deres erhvervsuddannelse

- Gået i specialklasse

Handicaprelateret diagnose

Psykisk diagnose

Social indsats til børn og unge

Dømt for straffelovsovertrædelse

Langtidsledige (i alt)

- Ledige uden øvrige udfordringer

- Ledige med øvrige udfordringer

10%

16%

10%

11%

16%

13%

10%

15%

10 %

14%

20%

43%

23 %

20 %

15%

17%

10 %

Anm.: I alt er opgjort inkl. elever, hvor der ikke er registreret tilrettelæggelse af uddannelsen. 1) Opgjort på

baggrund af elever i karakterregistret, der hverken har bestået folkeskolens afgangseksamen eller

opnået mindst 2 i dansk og matematik (inkl. 10. klasseprøver på 9.-klasseniveau). 2) Opgjort seneste

år i grundskolen. 3) Se Socialpolitisk Redegørelse 2019 for opgørelse af psykiske diagnoser og han-

dicaprelaterede diagnoser. 4) Omfatter elever, der har modtaget en forebyggende indsats (person-

rettede og familierettede) eller en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens bestemmelser

om særlig støtte til børn og unge. Opgørelsen af sociale foranstaltninger følger Social- og Inden-

rigsministeriets opgørelse af udsatte børn og unge. 5) Omfatter elever, der er sigtet for straffelovs-

overtrædelser som mindreårige eller er dømt for straffelovsovertrædelser inden for de seneste 3 år.

6) Omfatter elever, hvis primære forsørgelsesgrundlag de seneste to år var midlertidige ydelser mv.

(AKM). Langstidsledige er opgjort med og uden indikationer på øvrige udfordringer.

Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.

Forskellen i afbrud mellem elever uden indikationer på udfordringer og

elever i de forskellige undergrupper af indikationer på problemer er alle

mindst 17 pct. point.

Afbruddet blandt elever med relevant erhvervserfaring eller uddannelse

(EUV2 og EUV3) med indikationer på udfordringer ligger på niveau

med de øvrige elevgrupper, hvor der ikke er indikationer på udfordrin-

ger,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Afbrud inden for 3 år blandt elever, der påbegyndte eud i 2016-2018.

EU9

EU9+

EUV1 og

EUV2

EUV3

I alt

Indikationer på udfordringer

Ikke indikationer på udfordringer

Skolemæssige udfordringer

- Lever ikke op til eud-krav

- Fravær over 15 pct.

- Gået i specialklasse

Handicaprelateret diagnose

Psykisk diagnose

Social indsats til børn og unge

Dømt for straffelovsovertrædelse

Langtidsledige (i alt)

- Ledige uden øvrige udfordringer

- Ledige med øvrige udfordringer

53%

34%

54%

63%

49%

51%

66%

60%

65%

56%

40%

55%

61%

53%

54%

63%

61%

69%

66%

60 %

68 %

44%

27%

42%

48%

40%

55%

51%

47 %

58 %

58%

40%

61%

64%

63%

72%

59%

52 %

67 %

53%

34%

55%

62%

52%

51%

60%

57%

67%

59%

51 %

65 %

Anm.: I alt er opgjort inkl. elever, hvor der ikke er registreret tilrettelæggelse. Se anmærkning til Tabel 1.

Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvilke type elever og lærlinge, der falder fra inden de gennemfører deres erhvervsuddannelse

Det højeste afbrud findes blandt elever dømt for straffelovsovertrædelser

de seneste 3 år og elever med fravær over 15 pct. det seneste år i grund-

skolen, hvor henholdsvis ca. 67 pct. og ca. 62 pct. afbryder deres uddan-

nelse,

jf. tabel 2.

Det høje afbrud blandt dømte elever skal bl.a. ses i lyset

af, at der er inkluderet afgørelser det år eleverne er startet deres uddan-

nelse, hvorfor afgørelsen kan falde efter påbegyndt uddannelse.

Der er store forskelle på andelene af elever med indikationer på udfor-

dringer på tværs af uddannelserne. Og der er store forskelle på andelen,

der afbryder,

jf. figur 8.

Figur 8

Andel elever med udfordringer på de enkelte uddannelser, opdelt efter afbrud inden for 3 år

på de enkelte uddannelser, 2016-2018

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Elever med indikationer på udfordringer på uddannelsen

Anm.: Opgjort blandt elever med mindst 25 påbegyndte elever i perioden 2016-2018, hvor mindst 4

har/ikke har indikationer på udfordringer, jf. Tabel 1. Eleverne kan indgå 1 gang pr år. Se i øvrigt an-

mærkninger til Figur 2 og Tabel 2.

Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriets registerdata.

Afbrud på uddannelsen