Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2684672_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 83
I brev af 2. marts 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 83:
”Vil
ministeren i forlængelse af foretræde i Børne- og Undervisningsud-
valget den 23. februar 2023, jf. BUU alm. del - bilag 31 og 56, kommen-
tere de to bilag?”
Svar:
Jeg er enig i, at unge og voksne, der vælger at tage en erhvervsuddan-
nelse, fortjener respekt. Det kræver mod for den unge at vælge en anden
vej end størstedelen af vennerne, og når valget er truffet, forudsætter det
modenhed og hårdt arbejde at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Sidste år uddannede vi næsten 27.000 faglærte, og vi har brug for mange
flere. Det er en af vores allervigtigste opgaver som samfund at sikre, at
flere unge og voksne kommer i gang med en erhvervsuddannelse, og at
flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
Jeg deler opfattelsen af, at fastholdelse og øget søgning forudsætter kvali-
tet. Det gælder både på skolerne i form af tidsvarende udstyr, dygtige og
motiverede undervisere, og det gælder ude på virksomhederne, hvor der
skal være gode og trygge oplæringsforhold. Derfor vil jeg også fremhæve,
at det fremgår af regeringsgrundlaget, at der skal ske en markant styrkelse
af erhvervsuddannelserne, herunder investering i det rette udstyr, de rette
lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov i forhold til den
grønne omstilling.
Jeg har med interesse læst forslagene
i bilag 31 ”Giv erhvervsuddannel-
serne et tiltrængt løft NU!” samt bilag 56 med forslag om, at igangsætte
et udviklingsarbejde med nedsættelse af flere grupper fordelt på bran-
cher, der skal komme med anbefalinger inden for en række temaer.
Jeg er meget enig i, at der er stor forskel på de mange erhvervsuddannel-
ser. Der i dag 101 forskellige erhvervsuddannelser. Et antal som årligt
30. marts 2023
Sagsnr.: 23/04532
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om at kommentere bilag 31 og 56
kan ændre sig i takt med den erhvervsmæssige udvikling. Udfordringer
og mulige løsninger skal ses i lyset af de mange forskellige uddannelser.
Derfor skal der også ses på, om der er særlige udfordringer og løsninger
inden for brancherne.
Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på løsninger til at sikre flere fag-
lærte, men ser grundigt på udfordringer og mulige løsninger og vil i den
forbindelse tage inspiration fra temaer og forslag i de to bilag med i det
videre arbejde.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2