Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 52
I brev af 17. februar 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Mette Thiesen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 52:
Vil ministeren overveje at sende et hyrdebrev ud til landets kommuner
med henblik på at indskærpe, at kommunerne har en pligt til at sikre til-
bud til børn med specialbehov på en sådan måde, at disse kan få en god
og tryg barndom med mulighed for at lære og udvikle sig? Der henvises
til artiklerne ”Kommuner sender flere og flere børn med særlige behov i
almindelige børnehaver” bragt på dr.dk den 9. februar 2023, ”Jurist: KL
gør børn
med særlige behov til gidsler i kynisk spinstrategi” bragt på al-
tinget.dk den 28. januar 2023 og ”KL-formand
vil lave en skole for
mange slags børn: ”Vi skal væk fra skolen som pølsefabrik”” bragt på
altinget.dk den 26. januar 2023.
Svar:
Det er kommunernes ansvar at sikre, at børn, der har behov for støtte,
får den støtte, de har behov for. Støtten kan gives i almene dagtilbud
etableret efter dagtilbudsloven, såfremt kommunen vurderer, at der er de
nødvendige kompetencer i de almene dagtilbud.
Det følger af dagtilbudslovens § 4, stk. 3, at kommunerne har pligt til at
oprette særlige dagtilbud efter serviceloven, som henhører under Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, til børn, som på grund af betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i et alment dagtil-
bud efter dagtilbudsloven.
Ministeriet følger i medfør af ministeriet ulovstemte sektortilsyn løbende
med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administre-
res, herunder om lovgivningen generelt overholdes.
Jeg vil i den sammenhæng vurdere, om der kan være behov for at præci-
sere reglerne om støtte til børn.
13. marts 2023
Sagsnr.: 23/03677