Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 36
I brev af 27. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Victoria Velasquez
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 36:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der observeres udfordringer i forbin-
delse med de naturvidenskabelige fag blandt de dårligst stillede elever, når
man ser på, hvordan eleverne klarer sig på tværs af den socioøkonomiske
status, jf. "The Sustainable Development Goals Report 2021"?
Svar:
Rapporten, der henvises til, "The Sustainable Development Goals Report
2021", orienterer sig ikke specifikt mod en udvikling i de naturvidenska-
belige fag, men har i højere grad et generelt fokus på verdensmålenes sta-
tus efter Covid-19. Rapporten beskriver, hvilken effekt pandemien har
haft på udviklingen frem mod realiseringen af verdensmålene. Rapporten
har fokus på hele verden og ikke kun på Danmark.
Der har siden 2018 været et stort fokus på at løfte kvaliteten af undervis-
ningen i de naturvidenskabelige fag i Danmark. Blandt andet med tiltag
som fx Naturvidenskabsstrategien og Naturvidenskabens ABC. I Natur-
videnskabsstrategien er der udpeget fem indsatsområder, der skal styrke
børn og unges interesse for Naturvidenskab uanset socioøkonomisk bag-
grund på langs og tværs i det danske uddannelsessystem. Strategien løber
fra 2018-2024. Status for implementeringen heraf kan findes på emu.dk:
https://emu.dk/grundskole/naturvidenskabsstrategien/status-imple-
mentering/status-paa-implementeringen-af-den?b=t5-t1580-t4965.
13. februar 2023
Sagsnr.: 23/02214
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye