Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Helene Liliendahl Brydensholt
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 1145
8. februar 2023
Børne- og Undervisningsudvalget har i brev af 27. januar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 35 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Helene Liljendahl Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 35:
”Det
fremgår af den politiske aftale af 26. oktober 2021 mellem den daværende re-
gering og V, SF, RV, EL og ALT om implementering af EU’s orlovsdirektiv og li-
gestilling af barselsrettigheder mellem forældre og øremærket forældreorlov, at der
skal gøres status over, hvilken betydning de nye orlovsregler har haft for lønmodta-
gere, selvstændige og ledige. I Alternativer finder vi det bekymrende, hvis evalue-
ringens omdrejningspunkt reduceres til at handle om ligestilling ift. arbejdsmarke-
det, når lovgivningens implementering i vidt omfang risikerer at påvirke børns tarv.
Denne bekymring fremgår også af mange høringssvar forud for vedtagelsen af den
nye barselslovgivning, jf. L 104 (folketingsåret 2021-22). Alternativet finder det
desuden bekymrende, at dagsordenen for evalueringen ikke er konkretiseret. Vil
ministeren på den baggrund sikre, at ministeriet som led i evalueringen bl.a. foreta-
ger konsekvensvurderinger på børneområdet, herunder analyserer: 1) Om der har
været en stigning i tidligere institutionalisering af spædbørn. 2) Hvorledes en po-
tentiel tidligere institutionalisering af spæd- og småbørn, fordeler sig på tværs af
sociale samfundslag. 3) Om der er afsat tilstrækkelige ekstra ressourcer til dagtil-
budsområdet som følge af implementeringen, jf. lovforslagets estimat og set i lyset
af, at der kan være tale om en yderligere institutionalisering af meget små børn,
som har behov for meget voksenkontakt?
”
Svar:
Det er regeringens klare forventning, at langt de fleste forældre har taget de nye or-
lovsregler til sig og benytter sig af de øremærkede rettigheder, som de hver især
har fået, og som i flere år har været efterspurgt af blandt andet fagbevægelsen og
mange kvindeorganisationer.
Af den politiske aftale af 26. oktober 2021 fremgår det, at aftalepartierne interesse-
rer sig for forældres udnyttelse af orlov i forbindelse med de nye regler, og at der
skal gøres status over hvorledes den nye 24/24-model er blevet anvendt i det dan-
ske samfund.