Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 29
I brev af d. 27. januar 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 29:
Vil ministeren kommentere BUPL's henvendelse vedrørende KL's ud-
melding om stop for meritpædagoguddannelse med løn, jf. BUU alm. del
- bilag 14?
Svar:
Det fremgår af henvendelsen fra BUPL til Folketingets Børne- og Un-
dervisningsudvalg (BUU), at KL har oplyst, at der ikke er hjemmel i
overenskomsten til den nuværende ordning, hvor pædagogmedhjælpere
sendes på merituddannelse med fuld løn. Det fremgår videre, at BUPL
finder, at der hurtigst muligt bør findes en varig løsning på problemet, så
ordningen kan medvirke til at afhjælpe rekrutteringsudfordringen.
Det er vigtigt for regeringen, at der er tilstrækkeligt med dygtigt pædago-
gisk personale i vores daginstitutioner. Det er derfor også vigtigt at få ud-
dannet flere ufaglærte pædagogmedhjælpere særligt i lyset af de eksiste-
rende udfordringer med at rekruttere uddannet pædagogisk personale.
Jeg er tilhænger af både meritpædagoguddannelsen og den pædagogiske
assistentuddannelse, som begge giver mulighed for, at allerede dygtige og
erfarne pædagogmedhjælpere med et par års erfaring fra praksis kan få
muligheden for at blive opkvalificeret.
Regeringen vil med det kommende finanslovsforslag for 2023 foreslå at
fastholde de midler, der blev afsat til en opkvalificeringspulje i forbin-
delse med Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Mid-
lerne vil kunne bidrage til at understøtte, at flere erfarne pædagogmed-
hjælpere i daginstitutioner får mulighed for at opkvalificere sig til pæda-
gogisk assistent eller meritpædagog.
2. marts 2023
Sagsnr.: 23/01984