Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2769206_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 278
I brev af 2. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 278:
Kan ministeren oplyse, hvilke gymnasiers kapaciteter der skulle hæves for
at øge prioritetsopfyldelsen i Dragør Kommune, som ligger meget lavt
hvad angår opfyldelsen af de unges 1. prioritet? Vil ministeren i forlæn-
gelse heraf fremlægge et regneeksempel på, hvor meget man kan øge pri-
oritetsopfyldesen i Dragør Kommune?
Svar:
Unge bosiddende i Dragør Kommune, der har søgt en gymnasial uddan-
nelse i skoleåret 2023/2024 har søgt ind på flere forskellige gymnasier,
primært i København og på Frederiksberg. De fleste af ansøgerne fra Dra-
gør Kommune har søgt ind på stx og hf på Tårnby Gymnasium samt hhx
på flere Niels Brock-afdelinger i København og på Frederiksberg (Det In-
ternationale Gymnasium, Handelsgymnasiet JTP og Innovationsgymna-
siet).
Tårnby Gymnasium og to af Niels Brocks afdelinger (Handelsgymnasiet
JTP og Innovationsgymnasiet) var overansøgte til skoleåret 2023/2024.
Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at fordelingsreglerne først
og fremmest tager udgangspunkt i ansøgerens egne prioriterede ønsker
om, hvilke gymnasier ansøgeren ønsker at gå på. Hvis der er flere ansøgere
end pladser på et bestemt gymnasium, er det som udgangspunkt ansøge-
rens transporttid fra bopæl til gymnasiets adresse, der er afgørende for
fordelingen. Det indebærer, at det er ansøgerne med den korteste trans-
porttid, der får en plads på gymnasiet først.
Børne- og Undervisningsministeriet vurderer ikke, at det er muligt at fast-
sætte en højere kapacitet på Tårnby Gymnasium eller de to overansøgte
Niels Brock-afdelinger, da der
ud fra det af institutionerne oplyste
ikke
er tiltrækkelig bygningsmæssig kapacitet (dvs. reel fysisk plads til eleverne).
Det fremgår af institutionernes indmelding om kapacitet for skoleåret
24. oktober 2023
Sagsnr.: 23/16240
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om hvilke gymnasiers kapaciteter der skulle hæves for at øge prioritetsopfyldelsen i Dragør Kommune m.v.
2024/2025, at hverken Tårnby Gymnasium eller de to afdelinger på Niels
Brock (Handelsgymnasiet JTP og Innovationsgymnasiet) har mulighed for
at optage flere elever end sidste år.
En højere kapacitet på disse gymnasier ville i fordelingen af ansøgere til
skoleåret 2023/2024 have medført en højere prioritetsopfyldelse i Dragør
Kommune. Da det ikke er muligt at fastsætte en højere kapacitet på de
pågældende gymnasier pga. bygningsmæssige begrænsninger, fremlægges
der ikke et fiktivt regneeksempel.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2