Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2755969_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 269
I brev af 11. september 2023 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 269:
Vil ministeren redegøre for status på styrkelse af seksualundervisningen i
folkeskolen, herunder give et indblik i, hvad der konkret er sket det de
seneste tre år, og om indsatsen har været tilstrækkelig til at løfte seksual-
undervisningen, eller om der er behov for f.eks. en forlængelse af den na-
tionale indsats, særligt taget i betragtning af, at puljepengene udløber i år,
og derudover svare på, hvornår evalueringen er færdig, og hvilke tanker
ministeren har gjort sig om fortsættelse af nuværende initiativer i den na-
tionale indsats?
Svar:
Kvaliteten af undervisningen i folkeskolen er en central prioritet for rege-
ringen. Dette inkluderer naturligvis også det obligatoriske emne Sund-
heds- og seksualundervisning og familiekundskab. Med finansloven for
2021 blev der afsat 15 millioner kroner til en landsdækkende indsats, der
skal styrke seksualundervisningen i folkeskolen i perioden 2021 til 2023.
Midlerne skal bidrage til at styrke kvaliteten af skolernes undervisning i det
obligatoriske emne. Grundet lang afklaringsproces for udmøntningen af
midlerne blev disse dog først udmøntet i november 2021. Indsatsen igang-
sattes i december 2021, men først i 2022 blev de første indsatser igangsat.
Derfor løber indsatsen til og med 2024.
Indsatsen gennemføres af Center for Undervisningsmidler (CFU) i sam-
arbejde med professionshøjskoler, universiteter, videnscentre og en række
organisationer. Indsatsen skal understøtte håndtering af de udfordringer
med seksualundervisning, som en evaluering foretaget af Undervisnings-
ministeriet i 2019 har peget på. Indsatsen omfatter løbende frem til 2024:
Kick-off dage med inspiration og vejledning om Sundheds- og
seksualundervisning og Familiekundskab for skoler og kommuner.
29. september 2023
Sagsnr.: 23/11725
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om ministeren vil redegøre for status på styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen
Kurser til lærere og ressourcepersoner i form af korte og længere-
varende kurser på skoler, centre for undervisningsmidler
(CFU’er)
samt e-læringsforløb.
Oprettelse af et nationalt netværk for lærere og ressourcepersoner.
Oprettelse af en digital portal
”SSFkompas.dk” med
viden og in-
spiration samt læremidler til alle fag, onlinekurser samt overblik
over alle projektets øvrige kompetenceudviklingstilbud om Sund-
heds- og seksualundervisning og Familiekundskab. Til portalen
udvikles inspirations- og vejledningsmaterialer samt udvælges læ-
remidler til alle fag. Portalen er henvendt til lærere og ressource-
personer.
Kompetenceløft for undervisere på læreruddannelsen og CFU-
konsulenter, der arbejder med sundheds- og seksualundervisning
og familiekundskab.
Indsatsen indeholder derudover en erfaringsopsamling og evaluering som
vil foreligge i foråret 2025. Jeg vil afvente denne evaluering, før jeg tager
stilling til eventuel yderligere styrkelse af Sundheds- og seksualundervis-
ning og Familiekundskab.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2