Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2755972_0001.png
Ministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. september 2023
Sagsnr.: 23/10888
Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har den 7. september
2023 stillet spørgsmål nr. S 809, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 809:
”Frygter
ministeren ikke, at de varslede besparelser i kommunerne vil
forværre problemerne, som beskrevet i artiklerne »Lærere mangler hjælp
til inklusion: En klasse kan gå i stykker af det« bragt i Politiken den 4.
september 2023, »Stor rift om pressede specialskoler har en dyster bag-
side: Slag, spark og spyt« og »Særskole har haft 939 arbejdsskader på et
år« begge bragt i Berlingske den 4. september 2023?”
Svar:
Ansvaret for folkeskolen ligger i kommunerne. Det er dermed den en-
kelte kommune, der har ansvaret for den lokale prioritering af skoleom-
rådet, herunder også fordelingen af ressourcer på tværs af almen- og spe-
cialundervisningsområdet på kommunens folkeskoler, herunder special-
skoler.
Folkeskoleområdet er en vigtig prioritet for regeringen. Der er i de sene-
ste år prioriteret ekstra midler til folkeskoleområdet i kommunerne. Med
finansloven for 2020 blev der afsat ca. 850 mio. kr. årligt fra 2023 og
frem til et generelt løft af folkeskolen gennem flere lærerressourcer.
Dertil har kommunerne de seneste år også haft udvidede frihedsgrader i
folkeskolen. Frihedsgraderne giver blandt kommuner og skoler mulighed
for at afkorte skoleugen og prioritere de frigivne ressourcer til understøt-
tende indsatser i undervisningen efter de lokale forhold.
Jeg er opmærksom på, at der er et misforhold mellem, hvad der opleves
på skoler og i kommuner og regeringens prioritering af området. Jeg vil
fokusere på dette i min dialog med de relevante parter om rammerne for
skolerne.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: MFU spm. om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at undgå et arbejdsmiljø som beskrevet i artiklen Vold og trusler på københavnsk skole førte til 939 arbejdsskader på et år
I forhold til det fremadrettede har regeringen med finanslovforslaget for
2024 foreslået, at der afsættes flere midler til folkeskolen i form af under-
visning i små hold. Konkret foreslår regeringen at afsætte 35 mio. kr. i
2024 stigende til 500 mio. kr. i 2028 og frem.
Endelig har regeringen besluttet at give kommuner og regioner en hånds-
rækning. Konkret er der samlet afsat 1 mia. kr. ekstra årligt til borgernær
velfærd fra 2024, hvoraf 650 mio. kr. går til kommunerne til løft af ser-
vicerammen.
Ovenstående prioriteter kan komme folkeskolens elever bredt til gavn.
Både de elever, som er i almene klasser og i specialklasser og på speciale-
skoler. Jeg har dog samtidig også et fokus på at god undervisning ikke
alene er et spørgsmål om tilførsel af yderligere ressourcer. Det handler
også om at få greb om udgiftsstigningerne på området, og om folkesko-
len har de rette rammevilkår. Regeringen har det som en prioritet at se på
behovet for ændringer på folkeskoleområdet, så vi sikrer det bedst mu-
lige fundament for god undervisning til alle.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2