Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2755971_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 266
I brev af 7. september 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Victoria Velasquez (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 266:
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for
at undgå et arbejdsmiljø som beskrevet i artiklen ”Vold og trusler på kø-
benhavnsk skole
førte til 939 arbejdsskader på et år: ”Det er især nogle få
elever, der har det rigtigt svært", bragt i Berlingske den 4. september 2023?
Svar:
Som det fremgår af mit svar på § 20 spørgsmål S 806 fra den 15. september
2023, skal det være sikkert for det undervisende personale at gå på arbejde
på specialskoler. Det er vigtigt, at eleverne i specialskoler og specialklasser
mødes i deres støttebehov, så udadreagerende adfærd så vidt muligt fore-
bygges.
Det er et kommunalt ansvar at sikre, at der er de nødvendige rammer,
ressourcer og specialpædagogiske kompetencer i specialskoler og special-
klasser til at imødekomme elevgruppens udfordringer og særlige behov og
dermed forebygge udadreagerende adfærd.
Folkeskoleområdet er en vigtig prioritering for regeringen, og der er i de
seneste år prioriteret ekstra midler til folkeskoleområdet i kommunerne,
som kommunerne kan prioritere til understøttende indsatser i undervis-
ningen efter de lokale forhold. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af
spørgsmål § 20 spørgsmål S 809 fra den 15. september 2023.
Til brug for besvarelsen af spørgsmål 266 har jeg bedt om bidrag fra Be-
skæftigelsesministeriet vedrørende arbejdsmiljø og har modtaget følgende
udtalelse fra beskæftigelsesministeren:
”Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. Ingen ansatte skal risikere
at blive syge eller komme til skade, fordi de passer deres arbejde. Arbejds-
giveren har ansvaret for at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er
29. september 2023
Sagsnr.: 23/11437
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: MFU spm. om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at undgå et arbejdsmiljø som beskrevet i artiklen Vold og trusler på københavnsk skole førte til 939 arbejdsskader på et år
fuldt forsvarligt. Det er vigtigt, at arbejdspladserne systematisk forebygger
og håndterer problemer i det psykiske arbejdsmiljø og vold på arbejds-
pladser.
Derfor er jeg også glad for, at regeringen sammen med alle Folketingets
partier i marts i år har indgået en aftale om at fremtidssikre arbejdsmiljø-
indsatsen og indsatsen mod social dumping. Konkret betyder det, at der
er afsat i alt 1,3 mia.kr. i perioden 2023-2026 til at videreføre og videreud-
vikle indsatsen - herunder fastholde et højt tilsynstryk fra Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynets tilsyn skal fortsat målrettes de virksomheder, hvor der er
størst risiko for arbejdsmiljøproblemer
herunder i undervisningsbran-
chen. Den nye arbejdsmiljøaftale styrker også indsatsen for et godt psykisk
arbejdsmiljø.
Herudover er der i forbindelse med udmøntning af trepartsaftalen fra 2020
om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen fastsat specifikke
branchemåltal bl.a. i undervisningsbranchen for at styrke forebyggelsen og
nedbringe vold og trusler om vold.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet:
’På
tilsyn undersøger Arbejdstilsynet bl.a., om arbejdsgiver arbejder syste-
matisk med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og forebygge arbejdsrela-
teret vold og trusler. Hvis Arbejdstilsynet på den baggrund vurderer, at
arbejdet ikke er planlagt og tilrettelagt, så det er sikkerhedsmæssigt og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, vil de give virksomheden påbud om, at
forholdene bringes i orden.
Det er aftalt i arbejdsmiljøaftalen fra marts, at Arbejdstilsynet skal igang-
sætte en flerstrenget indsats målrettet forebyggelse af arbejdsrelateret
stress, og der bliver oprettet en lederhotline i Arbejdstilsynet, hvor ledere,
fx på specialskoler, kan få hjælp og vejledning til, hvordan det psykiske
arbejdsmiljø kan styrkes for de ansatte.
Arbejdstilsynet oplyser endvidere, at der fra efteråret 2023 i forbindelse
med tilsyn i undervisningsbranchen, herunder på specialskoler, vil være
ekstra fokus på, at ansatte kan være udsat for flere samtidige påvirkninger
i det psykiske arbejdsmiljø fx høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret
vold. Forskning viser nemlig, at der er større risiko for negative helbreds-
effekter ved flere samtidige påvirkninger’”.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2