Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 264
I brev af 6. september 2023 har udvalget efter ønske fra Helene Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 264:
Vil ministeren oplyse hvor mange gymnasier, som det estimeres, at der
enten vil lukke eller være lukningstruet, såfremt der indføres et fuldstæn-
digt frit gymnasievalg?
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser
allerede efter de gældende regler frit kan vælge et antal uddannelsesønsker
(kombination mellem uddannelse og institution). Det betyder imidlertid
ikke, at alle ansøgere kan få opfyldt deres førsteprioritetsønske. Sådan har
det heller ikke været tidligere. Det har således aldrig været muligt at sikre,
at alle kan komme på præcist det gymnasium, de allerhelst vil.
Ministeriet ligger ikke inde med viden om elevernes søgemønstre i en si-
tuation med fuldstændigt frit gymnasievalg. I dag er søgningen påvirket af,
hvor man som elev har mulighed for at få plads. Blandt andet derfor er
det ikke muligt at sige noget generelt om, hvor mange gymnasier der vil
lukke eller være lukningstruede, hvis der var fuldstændigt frit gymnasieop-
tag. Det bemærkes desuden, at om et gymnasium vil være lukningstruet
som følge af faldende elevtal vil afhænge af institutionernes konkrete mu-
ligheder for at tilpasse omkostningerne til den lavere aktivitet i fornødent
omfang. Jeg henviser i den forbindelse til svar på alm. del
–
spørgsmål 233.
Tal for årets søgning til gymnasiale uddannelser under nu gældende regler
og kapacitetsbegrænsninger er offentliggjort på uvm.dk og vedlagt svaret.
4. oktober 2023
Sagsnr.: 23/11433