Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 255
I brev af 28. august 2023 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 255:
”Vil ministeren oplyse, hvornår arbejdet med en ny naturvidenskabsstra-
tegi forventes at starte?”
Svar:
Naturvidenskabsstrategien fra 2018 udgøres af en række initiativer, hvor
de sidste er udmøntet og færdigimplementeret i 2024. Det er således alene
finansieringen der udløber, mens strategien varer ved. De udviklede ma-
terialer er fortsat tilgængelige på emu.dk og via ASTRA, ligesom at natur-
videnskabens ABC fortsat kan danne udgangspunkt for undervisningen i
naturfagene og evt. udvikling af nye materialer i dialog med forlagene. Det
er ministeriets vurdering, at de eksisterende undervisningsmaterialer vil
blive anvendt en årrække frem i tiden, da strategien sætter en retning for
arbejdet, som ikke er forældet.
Men det er altid oplagt at drøfte eventuelle nye strategiske pejlemærker for
undervisningen i naturfagene og naturfagenes rolle i skolen. Jeg er fx op-
taget af, hvordan vi bedst styrker børn og unges kritiske anvendelse af
teknologi, og hvordan den problembaserede og praktiske undervisning i
naturfagene får de bedste vilkår og måske også kan inspirere skolens øv-
rige fag. Vi skal fastholde det stærke faglige fokus på naturfagene, der ek-
sisterer i dag, hvor fagene har værdi i sig selv, men de skal tænkes ind i
vores arbejde med fokuserede, slankere læreplaner, der giver mere tid til
fordybelse og plads til en mere praktisk skole.
14. september 2023
Sagsnr.: 23/11299
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye