BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om abaya-dragten er forbudt i danske skoler eller kan forbydes sammen med hovedtørklæder og ansigtsslør i overenesstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser m.v

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)

B 8 - endeligt svar på spørgsmål 5

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

13. april 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Christine Rønbøg Secher

Sagsnr.: 2023-0038-0055

Dok.:

2763139

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og In-

tegrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om at indføre et forbud for elever og ansatte mod at bære

islamisk tørklæde i grundskolen (B 8), som Folketingets Udlændinge- og

Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om abaya-dragten er forbudt i danske skoler eller kan forbydes sammen med hovedtørklæder og ansigtsslør i overenesstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser m.v

Spørgsmål nr. 5 (B 8) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-

valg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan et forbud i grundskolen

imod det islamiske tørklæde konkret strider imod EMRK?”

Svar:

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel

9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfri-

hed. Denne ret omfatter bl.a. frihed til offentligt eller privat at udøve sin

religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse

skikke og overholdelse af rituelle forskrifter. Retten til at bære religiøst be-

grundet beklædning og symboler er omfattet af bestemmelsen.

Det fremgår af EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion

kun kan underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og

er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikker-

hed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller

for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Hvorvidt en begrænsning af religionsfriheden kan gennemføres inden for

rammerne af EMRK artikel 9, stk. 2, afhænger således af, om der ligger

anerkendelsesværdige hensyn til grund for begrænsningen, og om begræns-

ningen er egnet og proportional i forhold til det forfulgte formål.

Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte

rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,

sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social op-

rindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller

andet forhold.

Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Det

indebærer, at når det er konstateret, at der foreligger en forskelsbehandling

i relation til en rettighed eller en frihed, som er omfattet af konventionen,

skal det overvejes, om der er tale om forskelsbehandling mellem sammen-

lignelige situationer. En sådan forskelsbehandling skal kunne begrundes

sagligt og være proportional.

Side 2/4

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestem-

melsen alene finder anvendelse i sammenhæng med konventionens øvrige

bestemmelser. Som anført ovenfor under pkt. 1 er retten til at bære religiøst

begrundet beklædning og symboler omfattet af EMRK artikel 9, og EMRK

artikel 14 vil således sammenholdt med artikel 9 finde anvendelse på for-

skelsbehandling i relation til denne ret.

Et forbud, der alene gælder muslimsk tørklæde, vil som udgangspunkt

kun ramme personer med en bestemt trosretning. Justitsministeriet vurderer

på den baggrund, at forbuddet vil være udtryk for forskelsbehandling på

grund af religion omfattet af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 9.

Et sådant forbud vil navnlig skulle begrundes i hensynet til det enkelte barns

frihedsrettigheder og styrkelse af integration. Hensynet til at undgå, at det

enkelte barn udsættes for socialt eller religiøst pres og hensynet til styrkelse

af integrationen vurderes at være saglige hensyn. En ordning, der går ud på

at forbyde det muslimske tørklæde i grundskolen, lægger imidlertid kun op

til at forbyde ét konkret religiøst symbol og altså ikke alle religiøse symbo-

ler, der bæres synligt.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at et sådant forbud ikke vil

kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 14, jf. artikel 9.

Det er dog Justitsministeriets vurdering, at der inden for rammerne af

EMRK vil kunne arbejdes videre med at udforme et generelt forbud mod

alle former for synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse

overbevisninger i grundskolen.

Justitsministeriet kan i øvrigt for så vidt angår Danmarks forpligtelser i

forhold til EU-retten, herunder Rådets direktiv 2000/78 af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet), henvise til Justitsmini-

steriets besvarelse af 29. oktober 2021 af spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets besvarelse af 6. september 2021 af spørgsmål nr. 670

(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og Justits-

ministeriets besvarelse af 27. september 2021 af spørgsmål nr. 699 (Alm.

del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Side 3/4

Som det fremgår af ovennævnte besvarelser vil en arbejdsgiver, herunder en

offentlig arbejdsgiver, efter en konkret vurdering kunne håndhæve en politik

på arbejdspladsen, der stiller krav om, at medarbejderne skal fremstå neu-

trale og ikke bære synlige symboler på politiske, ideologiske eller religiøse

overbevisninger. Det er en forudsætning for at kunne håndhæve en sådan

politik, at forbuddet omfatter alle synlige former for udtryk for politiske,

ideologiske eller religiøse overbevisninger.

Side 4/4