Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 252
I brev af 28. august 2023 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 252
Vil ministeren oplyse, om der i dag er mulighed for, at folkeskoleelever
med talehandicap kan få lov at gennemføre folkeskolens mundtlige eksa-
miner på særlige vilkår, således at der i karaktergivningen, f.eks. i dansk,
ikke tages højde for en klar og tydelig tale?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Styrelsen for Under-
visning og Kvalitet om en redegørelse for muligheden for at aflægge prø-
ver på særlige vilkår og vurderingskriterier ved karakterfastsættelsen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at elever med psykisk eller
fysisk funktionsnedsættelse, herunder talevanskeligheder såsom stammen,
skal tilbydes prøver på særlige vilkår, når dette er nødvendigt for at lige-
stille disse elever med andre i prøvesituationen. Formålet med prøven i
mundtlig dansk er at afprøve elevernes kompetencer inden for lærerpla-
nens kompetencemål for dansk med særligt fokus på kompetenceområ-
derne læsning, fortolkning og kommunikation.
Det er skolelederens ansvar, i samarbejde med faglærer og efter samråd
med eleven og dennes forældre, i god tid inden prøven at tilrettelægge en
prøvesituation, som eleven, der aflægger prøve på særlige vilkår, er tryg
ved, og hvor der tages højde for elevens funktionsnedsættelse.
Udgangspunktet for tildeling af særlige prøvevilkår er, at prøvens niveau
og bedømmelsesgrundlaget for prøven ikke ændres, men at eleven kom-
penseres på anden vis for sine specifikke vanskeligheder. Med andre ord
skal bedømmelse af prøvepræstationen for en elev, der aflægger prøve på
særlige vilkår, ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som
gælder for øvrige elever, jf. § 33 i Bekendtgørelse nr. 1224 af 31. august
2022 om folkeskolens prøver.
19. september 2023
Sagsnr.: 23/11280