Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 246
I brev af 24. august 2023 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 246:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at skolelærere har til-
strækkelig mulighed for at sanktionere elever, der forstyrrer undervisnin-
gen?
Svar:
De gældende regler om reaktioner, når en elev ikke overholder skolens
ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god op-
førsel, fremgår af bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen
(bekendtgørelse nr. 1951 af 11. december 2020).
Det fremgår af bekendtgørelsen, at denne fastsætter de øvre rammer for
iværksættelse af foranstaltninger, og at enhver beslutning om iværksættelse
af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på baggrund af en sam-
let vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i
rimeligt forhold til elevens forseelse og skal bl.a. vurderes i forhold til for-
seelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtale, påtale og
advarsel m.v., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v.
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. nærmere regler om eftersidning, over-
førsel af eleven til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten
af skoledagen, og om omgående udelukkelse af eleven for resten af skole-
dagen.
Der er udarbejdet en vejledning til bekendtgørelsen (vejledning nr. 9444
af 9. juni 2021). Det fremgår af vejledningen, at en mindre indgribende
foranstaltning kan være at sætte eleven ved sit eget bord, fjerne eleven fra
gruppearbejde, sætte eleven ”uden for døren” i nogle minutter eller op til
resten af den pågældende lektion. Skolens almindelige pligt til at føre tilsyn
med eleverne skal dog også overholdes i det tilfælde, hvor en elev bliver
sendt uden for døren. Det bemærkes i denne forbindelse, at tilsynet kan
7. september 2023
Sagsnr.: 23/15227