Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del – spørgsmål 228
I brev af 11. august 2023 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 228:
Vil ministeren redegøre for, hvad de statslige tilskud til specialundervis-
ning af elever på de frie grundskoler udgjorde i 2022?
Svar:
I 2022 udgjorde det samlede statslige tilskud til specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand på de frie grundskoler 308,2 mio. kr.
Opgørelsen omfatter tilskud til specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand, hjælpemidler og personlig assistance.
De frie grundskolers udgifter til specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand finansieres af statens tilskud til specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand og af skolernes øvrige tilskud og andre
indtægter, herunder skolepenge.
De frie grundskoler afgør inden for rammerne af friskolelovgivningen,
hvilke elever de ønsker at optage. Når en elev er optaget på en fri grund-
skole, er skolen forpligtet til at give eleven den nødvendige specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand.
1. september 2023
Sagsnr.: 23/14368
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye