Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 241
I brev af 16. august 2023 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Mette Abildgaard (KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 241:
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser for de of-
fentlige finanser, hvis alle kommuner skal tilbyde tilskud til hjemmepas-
ning i 12 uger, hvor forældres udgifter dækkes med op til henholdsvis 50,
60, 70, 80, 85 og 90 procent?
Svar:
Det følger af dagtilbudslovens § 86, at kommunerne kan beslutte at give
forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed
for at vælge tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dag-
tilbud. Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 89, stk. 2, at kommu-
nalbestyrelsen fastsætter størrelsen på tilskuddet til pasning af egne børn,
og at tilskuddet højst kan udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift
i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Efter gældende regler har kommunerne således
mulighed
for at tilbyde et
økonomisk tilskud til pasning af egne børn, men kommunerne er ikke
forpligtet hertil.
Efter gældende regler er tilskuddet til pasning af egne børn dermed ikke
afhængig af forældrenes faktiske udgifter til pasning.
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke oplysninger om forældrenes
faktiske udgifter til pasning af egne børn, og det er således ikke muligt at
skønne over de provenumæssige konsekvenser for de offentlige finanser,
hvis alle kommuner skal tilbyde tilskud til hjemmepasning i 12 uger, og
hvor forældrenes udgifter dækkes med op til hhv. 50, 60, 70, 80, 85 og 90
pct.
11. september 2023
Sagsnr.: 23/15641
Det kan dog oplyses, at de udgiftsdrivende elementer ved en sådan mo-
del bl.a. vil være dækning af forældrenes tabte arbejdsindtægt, tabt ar-
bejdsudbud og tabte skatteindtægter samt forældrenes udgifter til selve
pasningen. Omvendt vil der være en besparelse som følge af en aktivi-
tetsnedgang i dagtilbuddene ved den beskrevne model. Besparelsen som
følge af aktivitetsnedgangen i dagtilbud forventes dog ikke at modsvare
de merudgifter, som vil være forbundet med kompensation af udgifter
ved hjemmepasning.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2