Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2746628_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 240
I brev af 16. august 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 240:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Hf-skoler
advarede om kaotisk og
problematisk elevfordeling
– og fik ret” bragt på Gymnasieskolen.dk den
15. august 2023 og samtidig redegøre for, hvilke initiativer ministeren
planlægger for at rette op på de udfordringer, der beskrives i artiklen?”
Svar:
De centralt fastsatte kapaciteter (antallet af elevpladser) på gymnasiale ud-
dannelser, herunder toårig hf, fastsættes efter det forventede antal ansø-
gere til de gymnasiale uddannelser, som skal fordeles i den centrale forde-
lingsmekanisme, dvs. altovervejende de ansøgere, der søger til tiden. Der
vil således være overensstemmelse mellem kapaciteterne og antallet af an-
søgere, der skal fordeles via mekanismen. Denne fordeling sikrer, at så
mange som muligt får deres 1. prioritet opfyldt inden for de fastsatte for-
delingsregler.
Ansøgere, som søger for sent til at indgå i den centrale elevfordeling (så-
kaldte eftertilmeldere), fordeles af deres bopælsregion til en af deres prio-
riterede
uddannelsesønsker eller til den uddannelse, eftertilmelderen har
ønsket som sin førsteprioritet, på en institution inden for 45 minutters
transporttid fra eftertilmelderens bopæl. Regionen kan
hæve kapaciteten
(skabe plads) på en institution, hvis det er nødvendigt for at tildele en
eftertilmelder en plads.
Den fulde effekt af de nye elevfordelingsregler er endnu ikke kendt.
Ministeriet vil følge op på erfaringerne fra fordelingen til skoleåret
2023/24 og eventuelle behov for ændringer i håndteringen af eftertilmel-
dere mv. vil indgå i regeringens overvejelser om en ny model, der modvir-
ker en skæv elevsammensætning især i de større byer.
6. september 2023
Sagsnr.: 23/14640
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om problematisk elevfordeling m.v.
Det er endvidere aftalt mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
og Danske Regioner, at forståelsespapiret for håndtering af eftertilmel-
dere evalueres og revideres på baggrund af erfaringerne med elevfor-
delingen til skoleåret 2023/24. Forståelsespapiret har til formål at sikre
de bedst mulige rammer for håndteringen af eftertilmelderne.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2