Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2744843_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 234
I brev af 11. august 2023 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 234:
”Vil
ministeren redegøre for gældende lovgivning for etablering af
private gymnasier?”
Svar:
Private institutioner for gymnasiale uddannelsers institutionelle, herunder
tilskudsmæssige og styringsmæssige forhold, er reguleret af lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser, mens rammerne for indhold af
deres gymnasiale uddannelser er reguleret i lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Det er børne- og undervisningsministeren, der godkender oprettelsen af
private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1087 af 16. august 2023,
(herefter benævnt loven).
Private institutioner for gymnasiale uddannelser oprettes på privat initia-
tiv. Ved børne- og undervisningsministerens godkendelse foretages der
ikke en hensigtsmæssigheds- eller behovsvurdering af den enkelte nye in-
stitution, men det påses alene, at de opstillede betingelser for godkendelse
er opfyldt, jf. nedenfor.
Børne- og undervisningsministerens beføjelser i forbindelse med godken-
delse af nye private institutioner for gymnasiale uddannelser er delegeret
til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Med hjemmel i lovens § 1, stk. 1, 2. pkt. og § 1 b, stk. 2, er der udstedt to
bekendtgørelser, der regulerer fremgangsmåden ved anmeldelse om op-
rettelse og ansøgning om godkendelse af nye private gymnasier. Det drejer
sig om
bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private
4. september 2023
Sagsnr.: 23/14381
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om gældende lovgivning for etablering af private gymnasier
2744843_0002.png
institutioner for gymnasiale uddannelser
med senere ændringer og
be-
kendtgørelse nr. 286 af 26. marts 2020 om godkendelse af private institu-
tioner for gymnasiale uddannelser.
En ny institution skal opfylde en række betingelser for at blive godkendt.
Institutionen skal bl.a. opfylde følgende:
Have en vedtægt, der er godkendt af børne- og undervisningsministe-
ren ved oprettelsen, jf. lovens § 2, stk. 1.
Have en rektor, hvis ansættelse er godkendt af børne- og under-
visningsministeren, jf. lovens § 4, stk. 2.
Fremsende et anmeldelsesskema med angivelse af institutionens navn,
beliggenhed og initiativtagere samt det forventede elevtal fordelt på
klassetrin for de første skoleår og oplysninger om, hvorvidt institutio-
nen skal have en kostafdeling, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om
tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Betale et depositum på 30.000 kr., jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse
om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Fremsende et oplysningsskema med oplysninger om bl.a. rektor, loka-
leforhold, herunder omfang, institutionens kontaktoplysninger og
CVR-nr., ejendommens matrikelnummer, institutionens revisor og be-
styrelsesformand, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om tilskud m.v.
til private institutioner for gymnasiale uddannelser. Endvidere skal der
fremsendes dokumentation for, at skolens bygninger er godkendt af
de stedlige bygnings- og brandmyndigheder til skole- og undervis-
ningsformål.
Indsende et etableringsbudget og driftsbudget, der dokumenterer, at
institutionen kan begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk
grundlag, jf. § 2, stk. 5, i bekendtgørelse om tilskud m.v. til private
institutioner for gymnasiale uddannelser.
Anmeldelsesmaterialet skal indsendes til styrelsen senest på en række for-
udbestemte datoer, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om tilskud m.v. til pri-
vate institutioner for gymnasiale uddannelser. Den tidligste dato er den 15.
august året forud for det skoleår, hvor institutionen skal begynde.
For godkendelse af private institutioner for gymnasiale uddannelser med
henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029 gælder der
endvidere en midlertidig supplerende godkendelsesordning, jf. lovens § 1
b, hvorefter børne- og undervisningsministeren skal påse, om
1) den nye skoles eller det nye kursus' formål og virke må skønnes at ville
være i overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet i lovens § 1
a,
2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole eller det nye kursus
har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med frihed og folke-
styre-kravet, og som konkret må skønnes at kunne få betydning for
den nye skoles eller det nye kursus' opfyldelse af frihed og folkestyre-
kravet,
2
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om gældende lovgivning for etablering af private gymnasier
3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel
skolekreds el.lign. og
4) den nye skoles eller det nye kursus vil kunne opfylde uafhængigheds-
og pengeanvendelseskravet i lovens § 2, stk. 6, 1. pkt.
Det er i bekendtgørelse om godkendelse af private institutioner for gym-
nasiale uddannelser fastsat, at en ansøgning om godkendelse efter lovens
§ 1 b, skal indgives ved initiativkredsens medlemmers personlige frem-
møde. Ansøgningen skal efter bekendtgørelsens § 3 omfatte:
En oversigt over navn og adresse på de personer, der udgør initiativ-
kredsen, jf. bekendtgørelsens § 2, 1. pkt., samt en liste over medlem-
merne af en eventuel skolekreds og øvrige personer, organisationer,
foreninger m.v., der er involveret i skoleinitiativet eller kursusinitiati-
vet.
Referat af det stiftende møde for den nye skole eller det nye kursus og
eventuelle efterfølgende møder.
Initiativkredsens medlemmers udfyldte erklæring om frihed og folke-
styre-kravet og uafhængighedskravet m.v., jf. bilag 1 til bekendtgørel-
sen.
Initiativkredsens medlemmers besvarelse af spørgsmål til brug for en
samlet vurdering af skoleinitiativet/kursusinitiativet, jf. bilag 2 til be-
kendtgørelsen.
Godkendelsesordningen indebærer ikke en forudgående kontrol med den
påtænkte undervisning på den nye institution for gymnasiale uddannelser.
Initiativkredsen bag nye private institutioner for gymnasiale uddannelser
skal senest den 15. august året forud for det skoleår, hvor skolen eller kur-
set skal begynde, meddele styrelsen, at initiativet ønsker at ansøge om god-
kendelse i henhold til lovens § 1 b og angive e-mailadresse og telefonnum-
mer på den kontaktperson, som styrelsen kan koordinere det personlige
fremmøde med.
Styrelsen vil herefter kontakte initiativets kontaktperson med henblik på
at aftale tid og sted for initiativkredsens personlige fremmøde, hvor initi-
ativkredsen skal indlevere det ansøgningsmateriale, der fremgår af § 3, stk.
1, i bekendtgørelse om godkendelse af private institutioner for gymnasiale
uddannelser.
Styrelsen kan endvidere indhente en række supplerende oplysninger og
materiale om initiativet med henblik på at påse opfyldelse af betingelserne
i lovens § 1 b, stk. 1, herunder bl.a. købs- eller lejeaftale vedrørende sko-
lens eller kursets kommende bygninger, jf. § 4 i bekendtgørelse om god-
kendelse af private institutioner for gymnasiale uddannelser.
3
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om gældende lovgivning for etablering af private gymnasier
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
4