Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2744835_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 224
I brev af 9. august 2023 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann
Andresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 224:
Vil ministeren redegøre for omfanget af mails, spørgeskemaundersøgel-
ser og lignende materiale, som udsendes fra Børne- og Undervisningsmi-
nisteriets ressortområde, og som det forventes at de enkelte grundskole-
lærere besvarer?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører løbende evalueringer
og andre undersøgelser inden for grundskolen. Det er afgørende for den
fortsatte udvikling af grundskolen, at lærernes perspektiver, viden og er-
faringer bringes i anvendelse i politikudviklingen. Centralt initierede un-
dersøgelser, evalueringer og erfaringsopsamlinger skal således bidrage til
det bedst mulige beslutningsgrundlag for børne- og undervisningsmini-
steren, Folketinget og forligskredsene og understøtte kommuner og sko-
ler i deres opgaveløsning.
For det seneste år, sammenfaldende med skoleåret 2022/2023, er der
identificeret 28 tilfælde, hvor ministeriet har rettet henvendelse til lærere i
grundskolen, hvor den enkelte lærer inviteres til at deltage i spørgeske-
maundersøgelser, fokusgrupper eller kvalitative interviews.
De pågældende undersøgelser omfatter både tilbagevendende undersø-
gelser, såsom evalueringen af folkeskolens prøver
og OECD’s
lærer- og
lederundersøgelse (TALIS), og enkeltstående undersøgelser, eksempelvis
en kortlægning af folkeskolers arbejde med praksisfaglighed.
De 28 henvendelser nåede i gennemsnit omkring 500 lærere. I tre tilfælde
blev der rettet henvendelse til mere end 1.000 lærere.
4. september 2023
Sagsnr.: 23/14207
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om omfanget af mails, spørgeskemaundersøgelser og lignende materiale, som udsendes fra Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde m.v.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2