Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2741690_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 210
I brev af 29 juni 2023 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 210:
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at kompensere SFO og klub for
at åbne tidligere, hvis understøttende undervisning afskaffes?
Svar:
Det er lagt til grund for besvarelsen, at der ønskes et skøn over de årlige
kommunale merudgifter til fritidstilbud som følge af afskaffelse af den un-
derstøttende undervisning. Det bemærkes, at afskaffelse af al understøt-
tende undervisning parallelt vil frigøre ressourcer i folkeskolen.
En afkortning af skoleugen med al tid afsat til understøttende undervis-
ning vil medføre et øget pasningsbehov i fritidstilbud i bh. til 6. kl., som
skønnes at medføre kommunale udgifter i størrelsesorden 0,6 mia. kr. år-
ligt efter fuld indfasning (inkl. overhead og i 2023-pl),
jf. tabel 1.
Det øgede
pasningsbehov kan medføre øget forældrebetaling i fritidstilbuddene, hvil-
ket vil skulle besluttes lokalt i de enkelte kommuner.
Tabel 1. Skønnede kommunale merudgifter til fritidstilbud som følge af afkortning af
skoleugen
Mia. kr., 2023-pl
Skønnet årlig udgiftsvirkning*
I alt
0,6
25. august 2023
Sagsnr.: 23/13143
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.
*Med skønnet tages der udgangspunkt i antallet af folkeskoleelever indskrevet i fritidstilbud
i bh. til 6. kl. De skønnede udgifter forbundet med det øgede pasningsbehov i bh. til 6. kl.
er beregnet i henhold til normerne aftalt med KL i forbindelse med DUT-forhandlinger på
området.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om, hvad det vil koste at kompensere SFO og klub for at åbne tidligere, hvis understøttende undervisning afskaffes
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2