BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om, hvad det vil koste, hvis 85 pct. af personalet i landets daginstitutioner skal være uddannede eller under uddannelse til (merit)pædagog eller pædagogisk assistent

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: +45 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på alm. del

–

spørgsmål 193

I brev af 29. juni 2023 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV) stillet

mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 193:

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste, at stille lovkrav i minimumsnor-

meringerne om, at 85 pct. af personalet i landets daginstitutioner skal være

uddannede eller under uddannelse til (merit)pædagog eller pædagogisk as-

sistent?

Svar:

Med lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som træder i

kraft den 1. januar 2024, stilles der krav om, at der på kommuneniveau og

opgjort som et årligt gennemsnit skal være minimum 1 pædagogisk perso-

nale til 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn

i børnehaver. Hertil kommer de tre politisk aftalte korrektioner til norme-

ringsopgørelsen, nemlig at 1) normeringen skal følge barnets alder, så

børn, der rykkes i børnehave før, de er fyldt tre år og en måned, sikres en

normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn

–

svarende til

en vuggestuenormering, 2) ledere indgår med 85 pct. i opgørelsen af nor-

meringerne, og 3) personale ansat som følge af de statslige puljer til sociale

normeringer skal fraregnes i opgørelsen af normeringer. Det kommende

lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner omfatter kommu-

nale og selvejende, udliciterede daginstitutioner

samt privatinstitutioner

og puljeordninger.

Med det kommende lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner

stilles der imidlertid ikke krav til det pædagogiske personales uddannelses-

mæssige baggrund eller sammensætningen heraf.

25. august 2023

Sagsnr.: 23/13138

Der

findes i 2021 ingen udliciterede daginstitutioner,

jf. Danmarks Statistik.

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om, hvad det vil koste, hvis 85 pct. af personalet i landets daginstitutioner skal være uddannede eller under uddannelse til (merit)pædagog eller pædagogisk assistent

Der vil være en række udgiftsdrivende elementer forbundet med at hæve

uddannelsesdækningen i landets daginstitutioner til 85 pct. En række af

disse udgiftsdrivende elementer fremgår nedenfor:

Varige merudgifter:

•

Uddannelsesdækningen af det nuværende pædagogiske personale

(”bestanden”) i landets daginstitutioner vil skulle hæves, hvorfor

der vil være stigende lønudgifter i kommunerne som følge af, at

pædagoger i gennemsnit modtager en højere årsløn end hhv. pæ-

dagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.

Implementeringsudgifter frem mod lovkrav om 85 pct. uddannelsesdækning:

•

Udgifterne forbundet med det kommende lovkrav om minimums-

normeringer i daginstitutioner vil stige

(”merpersonalebehovet”)

som følge af, at der stilles krav om det pædagogiske personales

uddannelsesmæssige baggrund og sammensætningen heraf.

•

Der kan være både markante statslige og kommunale udgifter for-

bundet med at hæve uddannelsesdækningen til 85 pct., såfremt ud-

dannelseskravet opnås ved at opkvalificere det eksisterende pæda-

gogiske personale i daginstitutioner fremfor eksempelvis at til-

trække pædagogiske personale, der arbejder uden for branchen.

Der kan således være uddannelsesudgifter (f.eks. Statens voksen-

uddannelsesstøtte (SVU) og taxameterudgifter).

For at kunne opstille et samlet skøn over de økonomiske konsekvenser

forbundet med en uddannelsesdækning på 85 pct., kræver det, at der både

kan skønnes over de varige udgifter og implementeringsudgifterne, jf.

ovenfor. Et skøn over implementeringsudgifter forudsætter udarbejdelse

af en konkret model, hvorfor Børne- og Undervisningsministeriet ikke kan

skønne over disse.

Børne- og Undervisningsministeriet kan dog opstille et regneeksempel

over de varige udgifter forbundet med en uddannelsesdækning på 85 pct.,

idet der kan skønnes over de stigende lønudgifter forbundet med at hæve

uddannelsesdækningen af

”bestanden”

af pædagogisk personale til 85 pct.

Opgørelsen omfatter alene kommunale og selvejende daginstitutioner.

Dette skyldes, at der aktuelt ikke foretages en validering af det pædagogi-

ske personale i hhv. puljeordninger og privatinstitutioner, hvorfor data-

grundlaget herfor ikke vurderes at være af tilstrækkelig kvalitet til at skønne

over uddannelsesdækning på disse områder.

Med henblik på at opgøre hvor meget uddannet pædagogisk personale,

der kræves for at hæve uddannelsesdækningen af

”bestanden”,

tages der

udgangspunkt i antal fuldtidsomregnede pædagogiske personaler samt ud-

dannelsessammensætningen blandt disse i kommunale og selvejende dag-

institutioner i 2021,

jf. Danmarks Statistik.

På den baggrund defineres an-

delen af uddannet pædagogisk personale alene som andelen, der er uddan-

net som eller under uddannelse til pædagog eller pædagogisk assistent. Der

ses dermed bort fra meritpædagogstuderende. Dette skyldes, at der ikke

foretages en systematisk registrering og indberetning af meritpædagogstu-

derende under deres studie, og der foreligger dermed ikke et tilstrækkeligt

datagrundlag til at kunne identificere og opgøre størrelsen af denne

gruppe. Hertil gælder desuden, at der ikke er fastsat kriterier for, med hvil-

ken vægt meritpædagogstuderende skal indgå i opgørelsen af det fuldtids-

omregnede pædagogiske personale.

Det er beregningsteknisk forudsat, at uddannelsesdækningen på 85 pct.

opnås ved, at pædagogmedhjælpere erstattes af enten pædagoger eller pæ-

dagogiske assistenter, og at målsætningen skal indfries i alle kommuner.

Endvidere er det forudsat, at fordelingen mellem hhv. pædagoger og pæ-

dagogiske assistenter svarer til den nuværende fordeling i den pågældende

kommune.

For at opnå en uddannelsesdækning på 85 pct. kræver det på baggrund af

data fra 2021, at ca. 45.110 pædagogiske personaler samlet set er uddannet,

hvilket vil kræve yderligere ca. 11.800 pædagogisk uddannede personaler

for at realisere målsætningen, heraf ca. 10.700 pædagoger og ca. 1.100 pæ-

dagogiske assistenter,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Behov for

uddannet

pædagogisk personale

Antal

Pædagoger

Pædagogiske assistenter

I alt

10.700

1.100

11.800

Andel

91 pct.

9 pct.

100 pct.

Anm.: Behovet for antal uddannet pædagogisk personale ved en uddannelsesdækning på 85 pct. er

opgjort på baggrund af antallet af samt uddannelsesessammensætningen blandt det

fuldtidsomregnde pædagogiske personale i kommunale og selvejende daginstitutioner i 2021.

Opgørelsen er foretaget på kommuneniveau og fordelingen mellem behovet for pædagoger

og pædagogiske assistenter svarer til den nuværende fordeling i den pågældende kommune.

Antallet af afrundet til nærmeste 100.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og uddannelsesstatistik.dk.

Med udgangspunkt i de gennemsnitlige årslønninger for hhv. pædagog-

medhjælpere, pædagogiske assistenter og pædagoger,

jf. KRL 2022,

skøn-

nes de kommunale merudgifter alene som følge af øgede lønudgifter til

”bestanden”,

når pædagogmedhjælpere erstattes med hhv. pædagoger og

pædagogiske assistenter at udgøre ca. 1,1 mia. kr. årligt ekskl. overhead

(2023-pl). Hertil kommer øget forældrebetaling.

Skønnet indeholder ikke udgifter til overhead, idet det er forudsat, at over-

headudgifterne i kommunen ikke vil stige, når pædagogmedhjælpere er-

stattes med uddannet pædagogisk personale. Derudover bemærkes, at

kommunerne

–

ved uændrede regler om fastsættelsen af tilskud til privat

pasning

–

vil have stigende udgifter hertil som følge af, at enhedsudgiften

pr. barn i daginstitutioner vil stige, når lønudgifterne stiger. Endvidere kan

der være negative arbejdsudbudseffekter forbundet med evt. at uddanne

det eksisterende pædagogiske personale.

Givet regneeksemplet baserer sig på data fra 2021, og der er udmøntet

puljemidler til indfasningen af minimumsnormeringer, således at kommu-

nerne kan forbedre normeringerne i daginstitutionerne frem mod det

kommende lovkrav, forventes ”bestanden” af pædagogisk personale at

være steget. Ovenstående udgiftsskøn vurderes på den baggrund af være

et underkantsskøn af de varige udgifter, som følge af øgede kommunale

lønudgifter.

Afslutningsvist bemærkes, at kommunerne oplever betydelige rekrutte-

ringsudfordringer efter uddannet pædagogisk personale,

jf. STARs Rekrut-

teringssurvey.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye