Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 186
I brev af 23. juni 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 186:
”Med aftalen om kommunernes økonomi for 2023 blev parterne enige om
at drøfte behovet for mere fleksible regler for at indfri målsætningen om
elevsammensætning, der afspejler befolkningssammensætningen i det om-
kringliggende samfund. Parterne blev desuden enig om at gøre status på
arbejdet frem mod aftale om kommunernes økonomi for 2024. Vil mini-
steren redegøre for, hvilke regler, der er blevet gjort mere fleksible med
henblik på at indfri målsætningen, og samtidig redegøre for udfaldet af den
status, der er foretaget frem mod aftale om kommunernes økonomi for
2024?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der ikke er ændret på reglerne for den kommunale sko-
lestruktur som følge af aftalen om kommunernes økonomi for 2023
(ØA23), der blev indgået mellem KL og den daværende regering. Der er
som opfølgning på ØA23 afholdt et møde mellem Børne- og Under-
visningsministeriet og KL for at drøfte behovet for mere fleksible regler
for elevsammensætning. På mødet redegjorde KL bl.a. for kommunernes
erfaringer med arbejdet med elevsammensætning på skolerne, herunder
forslag til mulige regelændringer, der kan give kommunerne andre mulig-
heder for at arbejde med problemstillingen.
Det er kommunerne, der har ansvar for det lokale skolevæsen, herunder
skolestrukturen i den enkelte kommune. Kommunerne har inden for fol-
keskolelovens eksisterende rammer en række muligheder for at arbejde
med bl.a. at skabe en mere blandet elevsammensætning på kommunens
skoler. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BUU alm. del
–
spørgsmål 185.
25. august 2023
Sagsnr.: 23/12323