Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 184
I brev af 23. juni 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 184:
”Den tidligere S-regering
havde en målsætning om, at ingen skoler må
have over 30 pct. ikke-vestlige elever i 2030. Vil ministeren oplyse, om det
er en målsætning, som den nuværende regering bakker op om, og hvilke
tiltag planlægger regeringen i givet fald at iværksætte med henblik på at
realisere målsætningen?”
Svar:
Det er korrekt, at der i Socialdemokratiets udlændingeudspil
”Retfærdigt
og Realistisk” (2018) fremgår at
”Socialdemokratiet
foreslår, at der indføres en
national målsætning om, at ingen skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser i 2030 har
flere end 30 pct. tosprogede elever”.
Regeringen har ikke en konkret målsætning
for elevsammensætningen i folkeskolerne, men som det fremgår af rege-
ringsgrundlaget, vil regeringen arbejde for at
”Modvirke parallelsamfund, her-
under friskoler med en skæv elevsammensætning”.
Jeg mener, det er en kvalitet, at elever i folkeskolen mødes på tværs af
sociale baggrunde, og at alle elever
–
uanset om de har ikke-vestlige eller
danske forældre
–
skal mødes med de samme forventninger. Jeg er af den
opfattelse, at en blandet elevsammensætning på folkeskolerne er en styrke
både for den enkelte skole og for sammenhængskraften i samfundet.
Jeg noterer mig i den forbindelse, at der i aftalen mellem forrige regering
og KL om kommunernes økonomi for 2023 er aftalt en fælles målsætning
om, at folkeskolerne i videst muligt omfang skal have en elevsammensæt-
ning, der afspejler befolkningssammensætningen i det omkringliggende
samfund.
25. august 2023
Sagsnr.: 23/12323