BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om folkeskolernes arbejde med praksisfaglighed

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Anledning

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Svar på spørgsmål M om folkeskolers arbejde med praksisfaglighed

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 7-8 min.

15. juni kl. 10.15-11.15 i lokale 2-133

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om folkeskolernes arbejde med praksisfaglighed

Disposition

Indledning

EVA’s kortlægning af praksisfaglighed

Mulige initiativer

Økonomi

Arbejdet med en mere praktisk skole

Afslutning

1. Indledning



Tak til formanden og til Lotte Rod for at indkalde til samrådet.

Jeg har også set frem til en diskussion om noget, der optager

mig – den praktisk-kreative del af folkeskolen.



Udvalget har bedt mig om at svare på, om jeg anerkender, at

det vigtigste for at gøre skolen praktisk-musisk er 1)

tilstrækkelig tid til tilrettelæggelse og gennemførsel af

praksisfaglig undervisning og 2) relevante fysiske faciliteter, som

det fremgår af EVA’s kortlægning af folkeskolernes arbejde

med praksisfaglighed?



Og hvilke nye initiativer regeringen så vil tage for at give

lærerne tid og faciliteter til det, hvis vi ellers er enige?

2. EVA’s kortlægning af praksisfaglighed

Side

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om folkeskolernes arbejde med praksisfaglighed



Kortlægningen fra Danmarks Evalueringsinstitut understreger

de udfordringer, som lærerne oplever, når de tilrettelægger

praksisfaglig undervisning i folkeskolen.



De to største udfordringer, som lærerne oplever, er utilstrække-

lig forberedelsestid til at tilrettelægge og gennemføre den type

undervisning og manglende fysiske faciliteter.



Kortlægningen giver interessante indsigter i, hvilke barrierer,

som lærerne peger på, står i vejen for mere praktisk undervis-

ning. Det er selvfølgelig interessant at læse.



Så ja, det korte svar er, at jeg anerkender, at tid og fysiske facili-

teter er vigtige for at kunne tilrettelægge og gennemføre praksis-

faglig undervisning. Det slår kortlægningen fast.

3. Mulige initiativer



Danmarks Evalueringsinstituts kortlægning går dog et skridt vi-

dere og ser også på, hvorfor lærerne oplever, at de ikke har til-

strækkelig tid til at tilrettelægge og gennemføre en mere praktisk

undervisning.



Her peger lærerne blandt andet på, at det kræver mere tid at

gennemføre den type af undervisning, fordi de mangler erfarin-

Side

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om folkeskolernes arbejde med praksisfaglighed

ger med det og ikke er vant til at tilrettelægge praksisfaglig un-

dervisning. Og fordi de ikke kender til undervisningsmaterialer

med konkrete opgaver og forløb, som de kan gøre brug af.



Samtidig giver lærerne udtryk for, at nogle praksisfaglige aktivi-

teter kan kræve en ekstra indsats at tilrettelægge og derfor være

mere tidskrævende. For eksempel fordi der skal arrangeres et

besøg ude på en virksomhed eller uddannelsesinstitution – eller

fordi nogle udefra skal besøge skolen og tage del i undervisnin-

gen. Det kræver, at lærerne finder samarbejdspartnere, tager

kontakt og koordinerer.



De lærere, der har deltaget i undersøgelsen, peger også på, at

der er brug for mere sammenhængende undervisningstid, fordi

praksisfaglige aktiviteter ofte kan strække sig over mere end

bare én lektion.



Forhold som disse understreger, at det ikke kun handler om at

give lærerne mere tid og bedre faciliteter. Der er mange greb, vi

kan skrue på for at realisere en mere praktisk undervisning.



Det kan blandt andet handle om at give skolerne frihed til at til-

rettelægge skolens hverdag på en måde, som bedre understøtter

den her type af undervisning. For eksempel lokal frihed til at ar-

bejde med fagenes indhold, timetal og prøver på nye måder, så

Side

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om folkeskolernes arbejde med praksisfaglighed

der bliver plads til sammenhængende undervisningstid og prak-

tisk indhold.



Det kan også handle om at forny fagenes indhold på en måde,

der giver rum til dybdelæring og fordybelse – og plads til mere

varieret og praktisk indhold i undervisningen.



Og det kan handle om, at der etableres nogle formaliserede af-

taler mellem kommuner og lokale virksomheder og foreninger,

så den enkelte lærer ikke skal opfinde den dybe tallerken hver

gang. Det kan lette lærernes planlægning og dermed gøre det

nemmere for lærerne at realisere den her type af undervisning.



Eller det kan handle om at tilføre nye lærerkompetencer og fag-

ligheder til skolen – for eksempel ved efter- eller videreuddan-

nelse til lærere eller ved at trække faglærte eller erhvervsskolelæ-

rere ind og undervise i folkeskolen. Det kan skabe rum for en

stærkere og mere praksisrettet lærerfaglighed på lærerværelset,

så underviserne bliver klædt bedre på til at planlægge praksisfag-

lige aktiviteter. Og det kan sikre, at nye fagligheder kan varetage

den praksisrettede undervisning.

4. Økonomi

Side

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om folkeskolernes arbejde med praksisfaglighed



Initiativer som dem, vi taler om her, er dog ikke gratis. Og det

er vigtigt at holde sig for øje, at investeringer i folkeskolen ge-

nerelt kræver temmelig mange ressourcer.



Ændrer vi for eksempel – det er bare et eksempel – lærepla-

nerne, så foreslår Reformkommissionen, at der samlet afsættes

40 mio. kr. bare til udvikling af læreplanerne – og yderligere 5

mio. kr. årligt til løbende revidering, efter at læreplanerne er

indfaset.



Og hvis der laves øvrige investeringer i folkeskolen, skal det

holdes op imod, at de samlede udgifter på folkeskoleområdet er

ca. 45 mia. kr. fordelt på en halv million elever, 25.000 klasser,

over 1000 folkeskoler og 65.000 ansatte.



Det er nogle meget store målgrupper og mange ressourcer, og

vi skal derfor også tænke os grundigt om, før man begynder at

justere noget – og også i respekt for folkeskolens helhed.

5. Arbejdet med en mere praktisk skole



Fra politisk side har vi et vigtigt arbejde i at sikre de rette ram-

mer og give muligheder, der understøtter udbredelsen af prak-

sisfaglighed i folkeskolen.

Side

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om folkeskolernes arbejde med praksisfaglighed



I Sammen om Skolen taler vi også for øjeblikket om, hvilke

greb vi kan skrue på for at skabe en mere praktisk skole.



Parterne i Sammen om Skolen har også givet interessant input

til, hvordan de foreslår, at skolen bliver mere praktisk. De peger

blandt andet på, at der er behov for en fornyelse af lærepla-

nerne, så mængden af indhold i fagene bliver reduceret, og så

de praksisnære elementer kommer til at fylde mere i fagbeskri-

velserne i alle fag.



Jeg har også været på tur til Norge i april sammen med styre-

gruppen for Sammen om Skolen. Det var en tur, der skulle gøre

os klogere på, hvordan vi kan arbejde med fornyelsen af fagene,

og hvad der kan understøtte ambitionen om en bedre sammen-

hæng mellem fagenes boglige, praktiske og kreative sider.



I sidste uge – den 7. juni – fik vi derudover input fra folkesko-

lens parter og fra Holbæk og Esbjerg, der er omfattet af vel-

færdsaftaler omkring frisættelse af folkeskolen. Det er en frisæt-

telse, der skal give kommuner og skoler frihed til og mulighed

for selv at forme en mere praktisk skole ud fra lokale rammer

og hensyn.



Jeg ser også frem til dette års Sorø-møde i august, hvor vi sam-

men med eksperter, praktikere og politikere skal blive klogere

Side

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om folkeskolernes arbejde med praksisfaglighed

på folkeskolens fag, og hvordan vi kan skabe en mere praktisk

orienteret skole.

6. Afslutning



Til afslutning vil jeg sige, at vi er, vil jeg sige, godt i gang med at

se på, hvilke initiativer der bedst muligt understøtter kommuner

og skoler i at skabe en mere motiverende og varieret skole.



Jeg vil gerne til slut understrege, at jeg ser et meget stort poten-

tiale i sådan en skole.



Først og fremmest fordi jeg mener, at den her type undervis-

ning er til gavn for alle børn.



Og at en bedre kobling mellem de boglige og de praktiske sider

af fagene ikke alene vil gøre alle elever dygtigere. Det vil også

udvide elevernes horisont mod de muligheder, der venter dem

efter folkeskolen.



Tak for ordet.

Side