BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om, hvilke typer af familier, som får frataget børnechecken, fordi deres børn har mere end 15 pct. ulovligt fravær i folkeskolen

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

Evaluering af lov

om styrket

forældreansvar

Mikkel Giver Kjer, Gunvor Christensen, Michella Ida Mikuta, Morten Holm

Enemark og Caroline Vesth Rossen

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om, hvilke typer af familier, som får frataget børnechecken, fordi deres børn har mere end 15 pct. ulovligt fravær i folkeskolen

Evaluering af lov om styrket forældreansvar

e-ISBN: 978-87-7582-109-9

Modelfoto: Cathrine Ertmann/VIVE

Projekt: 301801

Finansiering: Børne- og Undervisningsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

Forord

I juli 2019 trådte lov om styrket forældreansvar i kraft (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2019a). Med loven om styrket forældreansvar sigter

det politiske flertal (S, DF, V, LA og C) mod at nedbringe elevernes fra-

vær, herunder ikke mindst ulovligt fravær. Loven, der er en del af aftalen

om at modvirke parallelsamfund i Danmark (2018), giver kommunalbesty-

relserne mulighed for at fratage børne- og ungeydelsen, såfremt en elev i

folkeskolen har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd står for

en evaluering af lov om styrket forældreansvar. Evalueringen har til for-

mål at tilvejebringe viden om: 1) brugen af og klager over styrket foræl-

dreansvar, 2) virkninger af styrket forældreansvar samt 3) implemente-

ringen og oplevede virkning af styrket forældreansvar.

Denne rapport beskriver således elevernes ulovlige fravær før og efter

lovens ikrafttræden, kommunernes anvendelse og implementering af lo-

ven, forekomsten af afgørelser om fratagelser af børne- og ungeydelser

samt klager og medhold i perioden fra 1. juli 2019 til udgangen af 2021.

Bekendtgørelsen trådte først i kraft i januar 2020 – derfor begyndte

nogle skoler først herefter at underrette kommunen om elevers ulovlige

fravær (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b).

Vi vil gerne rette en stor tak til de mange skoleledere, lærere, rådgivere,

konsulenter m.fl., der har deltaget i interviews.

Rapporten er udarbejdet af senioranalytiker Mikkel Giver Kjer, projekt-

chef Gunvor Christensen, senioranalytiker Morten Holm Enemark, viden-

skabelige assistent Michella Ida Mikuta samt studentermedhjælper Caro-

line Vesth Rossen. Mikkel Giver Kjer er projektleder på evalueringen.

Specialestuderende Melanie Lautrup har givet god sparring i processen.

Der er foretaget eksternt og internt review af rapporten, og vi takker for

konstruktive kommentarer.

Carsten Strømbæk Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Børn og Uddannelse

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indledning

Baggrund for evalueringen

Formål med evalueringen

Evalueringsdesign

Udmøntningen af lov om styrket forældreansvar

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

Udmøntning af lovgivning om styrket forældreansvar og

bekendtgørelse om elevers fravær i undervisningen

Fraværsregistrering

Anledning til at systematisere praksis

Kvaliteten af fraværsregistreringen

Lokale fraværsregistreringer med fokus på den ekstraordinære

frihed

3.1

3.2

Udvikling i elevfravær

Forekomsten af fravær

Socioøkonomiske karakteristika ved elever med højt fravær

variationen fra?

3.3 Forskelle i forekomsten af ulovligt fravær – hvor stammer

4.1

4.2

Forskelle i kommunernes brug af fratagelse af børne- og

ungeydelsen

Udviklingen i ulovligt fravær, fratagelse af ydelser, klager og

medhold

Karakteristika ved familier, der får frataget deres børne- og

ungeydelse

4.3 Forskelle i forekomsten af fratagelse af ydelse – hvor stammer

variationen fra?

4.4 Kommunernes udmøntning af lovgivningen om styrket

forældreansvar med fokus på de undskyldelige omstændigheder

5.1

5.2

Virkninger af styrket forældreansvar

Ændringer i fraværsmønster efter lovens ikrafttræden

Afledte virkninger af lov om styrket forældreansvar

Litteratur

Bilag 1 Beskrivelse af kvantitative data

Registerdata

IST og KMD

Udbetaling Danmark

Ankestyrelse

Registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen

Registre og variable

Bilag 2 Beskrivelse af kvalitative data

Skoler, data og synsvinkel

100

Bilag 3 Supplerende figurer og tabeller til kapitel 3 og 4

104

Hovedresultater

I august 2019 trådte loven om styrket forældreansvar i kraft (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2019a). Med loven ønskede aftalepartierne (S, DF, V, LA

og C) at forbedre elevernes tilstedeværelse i skolen ved at nedbringe fravær –

særligt elevernes ulovlige fravær. Ifølge lovgivningen (§ 155c i lov om social

service) skal kommunalbestyrelsen suspendere børne- og ungeydelsen for et

kvartal, hvis en elev har 15 pct. ulovligt fravær eller derover (Ibid.).

Ved indførelsen af loven om styrket forældreansvar blev det desuden beslut-

tet, at loven tages op til revision i folketingsåret 2021/22 på baggrund af en

evaluering af lovens virkninger. Revisionen blev på grund af covid-19 dog ud-

skudt til folketingsåret 2022/23, mens den tilhørende evaluering blev forlæn-

get til 2022/2023.

Formålet med evalueringen af lov om styrket forældreansvar er at levere:

▪

viden om udviklingen i elevernes fravær med særligt fokus på elevernes

ulovlige fravær

viden om brugen af og klager over styrket forældreansvar

viden om virkninger af styrket forældreansvar

viden om implementeringen af styrket forældreansvar såvel som ny be-

kendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.

▪

Evalueringen skal samlet set bidrage med det bedst mulige vidensgrundlag for

en eventuel revision af loven samt bidrage med viden, som skoler og kommu-

ner kan bruge til fortsat at udvikle den bedst mulige praksis for at forebygge

og håndtere elevers ulovlige fravær.

Resultater

Vi har evaluereret loven om styrket forældreansvar på baggrund af kvantita-

tive analyser af elevers fravær i perioden 2017/2018 til 2021/2022 for 48 kom-

muner samt kvalitative interviews med centrale aktører på området, herunder

skoleledere, lærere og forvaltningsrepræsentanter. Evalueringens resultater

giver således en substantiel, værdifuld viden, som er anvendelig i det videre

arbejde med lovgivningen, men kan også bruges i praksis i kommunerne og på

skolerne.

Det er vigtigt at fremhæve, at lovgivningen er trådt i kraft kort før covid-19-

pandemien, der bl.a. medførte hjemsendelse af elever, hvilket igen har udfor-

dret skolernes og kommunernes mulighed for at implementere lovgivningen og

effektuere bekendtgørelsen om fravær i praksis. Pandeminen kan således

have haft betydning for gennemslagskraften af lovgivningen samt for imple-

menteringen. Derfor skal evalueringens resultater forstås i sammenhæng med

de begrænsninger, covid-19 har forårsaget.

En væsentlig omstændighed med betydning for implementeringen af lovgiv-

ningen er tillige, at bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i

folkeskolen først trådte i kraft 1. januar 2020 – altså knap 5 måneder efter lov

om styrket forældreansvar trådte i kraft (Børne- og Undervisningsministeriet,

2019b).

Tendens til fald i ulovligt fravær efter lovgivningens ikrafttræden

Vi finder helt overordnet, at der fra skoleåret 2018/19 til 2021/22 er sket et

fald i både elevernes ulovlige fravær hen over et samlet skoleår, samt et rela-

tivt lille fald i forekomsten af elever, der har mere end 15 pct. ulovligt fravær i

et kvartal. Vi finder i samme periode en indikation af, at gruppen af elever, der

i gentagne kvartaler har mere end 15 pct. ulovligt fravær, falder efter lovens

ikrafttræden.

Det peger samlet set i retning af et mindre omfang af ulovligt fravær i den un-

dersøgt periode.

Vi kan dog ikke konkludere, at faldet i det ulovlige fravær skyldes lov om styr-

ket forældreansvar. Men vi kan konkludere, at der er et tidsmæssigt sammen-

fald i fraværsændringer og lovgivningens ikrafttræden. Vi identificerer dog

også en række forhold, som imidlertid taler for, at det ikke kun er loven om

styrket forældreansvar, der medvirker til at mindske eller reducere det ulovlige

fravær på skolerne. For det første sker der allerede en reduktion i det ulovlige

fravær et år forinden (skoleåret 2018/19), loven bliver vedtaget. Det kan tæn-

kes, hvilket det kvalitative materiale til en vis grad finder belæg for, at sko-

lerne, allerede året forinden lovens vedtagelse, begynder at fokusere på res-

sourcer og midler til at reducere det ulovlige fravær. Det gælder fx trivsels-

mæssige eller faglige indsatser til bestemte elevgrupper eller blot øget fokus

på enkelte elever, som er blevet igangsat med henblik på at reducere ulovligt

fravær; indsatser, som tillige bidrager til at skabe en adfærdsændring i retning

af mindre ulovligt fravær. For det andet er brugen af et træk i børne- og unge-

ydelse på baggrund af for højt ulovligt fravær brugt så relativt begrænset, at

vi kan sandsynligøre en virkning af loven på elevernes fravær, men næppe at

det begrænsede omfang af træk har slået systematisk igennem på elevernes

fravær i alle evalueringens 48 kommuner. Det skyldes ikke mindst det faktum,

at en del kommuner i undersøgelsen umiddelbart har mindsket det ulovlige

fravær i perioden, selvom de samme kommuner stort set ikke har brugt lovgiv-

ningen.

I forlængelse heraf finder vi endvidere, at brugen af fratagelse af børne- og

ungeydelsen ikke blot er begrænset udbredt, men også at brugen af lovgivnin-

gen svinger fra kvartal til kvartal. Vores vurderingen er derfor, at såfremt

denne ændring kan tilskrives lov om styrket forældreansvar, ser det ud til at

være selve muligheden for – eller selve processen forinden – en fratagelse,

der medfører ændringen i det ulovlige fraværd hos eleven, i højere grad end

det er selve fratagelsen.

Store variationer i antallet af klager over loven om styrket forældreansvar,

men få får medhold

Det er muligt at klage over en afgørelse om fratagelse af børne- og ungeydel-

ser. Vi konkluderer, at denne klagemulighed i varierende grad er udnyttet.

Godt hver fjerde forælder i 4. kvartal 2019, der havde fået frataget deres

ydelse, klagede over afgørelsen, og mindre end fem fik medhold i klagen hos

Ankestyrelsen. Ligeledes i 4. kvartal 2020 klagede tæt på halvdelen over fra-

tagelsen. Der er mindre end fem klagere, der har fået medhold i deres klage.

Kommunale forskelle på forekomsten af elever med højt ulovligt fravær

Der er kommunale forskelle på elevernes samlede fravær, herunder deres

ulovlige fravær både før og efter lovens ikrafttræden – forskelle, der dog sy-

nes mindre efter lovens og bekendtgørelsens ikrafttræden. I nogle kommuner

udgør det ulovlige fravær stadig knap 2 pct., mens andre kommuner praktisk

talt intet ulovligt fravær har.

Vi finder desuden, at der er markante kommunale forskelle i brugen af træk i

børne- og ungeydelsen. Mens nogle kommuner bruger redskabet ganske hyp-

pigt, er der andre kommuner, der kun sjældent tager det i brug. En mulig for-

klaring herpå er, at myndighedspersoner, som træffer beslutning om et træk,

ikke tror på denne type sanktion til at forbedre elevernes fravær. Det finder vi

belæg for i det kvalitative materiale. En anden forklaring er kommunernes for-

tolkninger og skønsmæssig praksis for brugen af de såkaldte undskyldelige

omstændigheder, der kan begrunde, at der ikke skal ske standsning af børne-

og ungeydelsen.

Højt ulovligt fravær er særligt et problem blandt elever i udsatte positioner

Generelt finder vi, at de børn og unge, der har et højt ulovligt fravær, befinder

sig i udsatte positioner med komplekse udfordringer. Der er tale om elever,

der i højere grad har forældre, der står uden uddannelse og job, har lave ind-

komster, har hyppige familieskift samt forældre, der fx har psykiske vanske-

ligheder, misbrug samt sigtelser. Vi ser desuden, at de elever, der har højt fra-

vær, også oftere selv har psykiske vanskeligheder, registreringer for handlin-

ger, som, hvis de var ældre end 15 år, ville medføre en sigtelse, samt sigtelser

for de over 15-årige. Endelig ser vi en højere forekomst af fravær blandt elever

med baggrund i et MENAPT-land (dvs. en etnisk herkomst i Mellemøsten,

Nordafrika, Pakistan eller Tyrkiet), samt at unge med MENAPT-baggrund, og

som har mere end 15 pct. ulovligt fravær, ofte befinder sig i særdeles udsatte

positioner, hvor både forældre er sårbare og udsatte, og hvor de unge også

kan have psykiske vanskeligheder, misbrug og erfaring med kriminalitet. Der

er tillige en tendens til, at det er forældre i udsatte positioner, der hyppigst får

frataget børne- og ungeydelsen: Det er fx ofte forældre, hvor begge forældre

står uden for arbejdsmarkedet, står uden uddannelse, hvor familien har en

indkomst under den økonomiske fattigdomsgrænse samt kommer fra ME-

NAPT-lande.

Afledte virkninger af loven af styrket forældreansvar og bekendtgørelse om

regler for fraværsregistrering

Vi finder derudover, at loven om styrket forældreansvar samt bekendtgørelse

om regler for fraværsregistrering har medført en øget ensretning i såvel hånd-

teringen af procedurerne for ulovligt fravær som i skolernes fraværsregistre-

ring. Det er tillige vores vurdering, at loven om styrket forældreansvar i nogle

henseender har foranlediget en øget bevidsthed hos forældre om, at fravær er

uhensigtsmæssig. På baggrund af det kvalitative materiale er logikken, at lo-

ven har gjort det lettere for ledere og lærere i skolen at konkretisere fraværs-

problematikken over for nogle forældre. Det skyldes ikke mindst, at truslen om

økonomisk sanktionering ved ulovligt fravær ifølge de interviewede er meget

konkret og tillige let at forklare forældrene. Derudover er det vores vurdering,

at flere forældre er begyndt at kommunikere til skolerne om årsagen til fravær.

På sigt kan en bedre kommunikation måske bidrage til, at det bliver nemmere

for skoler og kommuner at opspore og finde frem til de elever, der netop har

en række udfordringer med ulovligt fravær og eventuelt andre forhold i deres

liv.

Men vi finder også en række øvrige virkninger af lovgivningen. For det første

er det vores vurdering, at loven om styrket forældreansvar udfordrer og kom-

plicerer skolernes og kommunernes øvrige individuelle eller familiemæssige

indsatser for at hjælpe såvel eleven som forældrene. For det andet er det vo-

res vurdering, at lærere og ledere på skolen samt forvaltningsaktører oplever,

at loven om styrket forældreansvar udfordrer relationen og tillid til familierne,

men også eleverne. For det tredje er det vores vurdering, at loven om styrket

forældreansvar medfører et stort administrativt merarbejde eller en arbejds-

byrde, der kun sjældent står mål med virkningen af loven.

Opmærksomhedspunkter

VIVEs formål med evalueringen er at skabe viden, der kan anvendes til det vi-

dere lovarbejde og til at understøtte praksis i kommunerne og på skolerne. På

baggrund af analyseresultaterne vurderer vi, at der er fire opmærksomheds-

punkter, der fremadrettet kan have betydning for lovens gennemslagskraft.

Ulovligt fravær hænger sammen med social udsathed

Børn i udsatte positioner har oftere ulovligt fravær end børn, der ikke befinder

sig i socialt udsatte positioner. Forekomsten af ulovligt fravær optræder hyp-

pigere hos elever, der har en række alvorlige udfordringer i deres liv. Disse ud-

fordringer handler om psykiske vanskeligheder, misbrug og kriminalitetserfa-

ringer. Forekomsten af ulovligt fravær ses også oftere hos elever med foræl-

dre i udsatte positioner. Forældre, der i forvejen er økonomisk udsatte, men fx

også er udfordret såvel psykisk som socialt. Vi konstaterer endvidere, at frata-

gelse af børne- og ungeydelser har en social skævhed over sig. Det er oftere

forældre i socialt udsatte positioner, der oplever en fratagelse af børne- og

ungeydelser. På den baggrund er et centralt opmærksomhedspunkt, at lovgiv-

ningen, på trods af at vi umiddelbart identificerer en tendens til en virkning på

elevernes ulovlige fravær, rammer socialt skævt. Det er VIVEs vurdering, at

det derfor kan være relevant at følge, om den økonomiske sanktion skaber

den ønskede adfærdsændring i forhold til fravær også på længere sigt, eller

om familierne primært berøres økonomisk. Det tyder den øvrige forskningslit-

teratur på.

2. Store forskelle i registreringspraksisser med forskellige konsekvenser

for forældre og elever

Selvom bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen,

som er en central forudsætning for lov om styrket forældreansvar, vurderes til

at have medvirket til større gennemsigtighed samt øget systematik i kommu-

nernes og skolernes procedurer for håndtering af ulovligt fravær samt fra-

værsregistrering, er der stadig store forskelle på tværs af kommunernes og

skolernes praksisser. Den samme handling, fx en uges ferie, kan på nogle sko-

ler (og i nogle kommuner) resultere i brug af den ekstraordinære frihed – på

andre skoler (og kommuner) kan det resultere i ulovligt fravær. Mens loven om

styrket forældreansvar rammesætter en vis portion skøn i skolernes håndte-

ring af dette, må der også fra forældrene og eleverne være en berettiget for-

ventning om betydelig grad af ensartethed i vurderingen af disse.

Uanset at det muligvis ikke er overraskende og kan tages som en konstatering

af forholdene, er det værd at være opmærksom på aspektet set i lyset af de

økonomiske konsekvenser for familierne. På den baggrund er det VIVEs vur-

dering, at et opmærksomhedspunkt er at overveje initiativer til at reducere

disse forskelle i praksis, herunder med flere vejledninger og beskrivelser fra

ministeriet, undervisningsmateriale o.l.

3. Forskellige lovgivninger i brug skaber frustration og oplevelse af me-

ningsløst arbejde

Fra særligt lederne på skolen er der en oplevelse af, at loven om styrket foræl-

dreansvar ikke blot medfører et markant øget administrativt merarbejde, men

at der ligeledes er en oplevelse af, at arbejdet med loven, i form af at kontrol-

lere fraværsdata, skrive underretninger, kommunikere med både forvaltning,

familier og internt på skolen ved ulovligt fravær på 10 pct. og 15 pct., tit og

ofte synes omsonst. Denne oplevelse eller erfaring begrundes i, at lederne la-

ver en underretning med et snævert fokus på elevens ulovlige fravær, hvilket

loven retteligt tilsiger. Men kommunen, typisk socialforvaltningen, træffer be-

slutning om en evt. fratagelse i regi af serviceloven, som de interviewede vur-

derer har et mere helhedsorienteret blik på eleven.

Som analyserne i evalueringen viser, er resultatet ofte, at kommunen træffer

beslutning om, at børne- og ungeydelsen ikke skal fratages ud fra begrundel-

ser, som lederne på skolen er fuldt bevidste om, men som de ikke oplever at

kunne tage til indtægt i deres underretning. Det skaber ifølge lederne en ople-

velse af, at loven blot er en administrativ byrde.

På den baggrund er det et opmærksomhedspunkt at sikre en praksis i samar-

bejdet mellem skoler og kommuner, som opleves som gensidigt befordrende.

4. Fremadrettet mulige analyser af lovgivningens virkninger

For at kunne stå på et mere underbygget grundlag for at vurdere lovgivnin-

gens betydning, kunne det fremadrettet være hensigtsmæssigt at have alle

landets kommuner med i evalueringen.

Derudover vil det være hensigtsmæssigt at evaluere lovgivningen i en periode

efter pandemien for at afdække, om indikationer på fald og ændringer fort-

sætter eller vender tilbage til en situation før pandemien og før lovgivningen.

En senere evaluering vil kunne bidrage med viden om eventuelle langsigtede

og varige virkninger af lov om styrket forældreansvar. Endelig bør en senere

evaluering også sikre deltagelse af forældre og elever, der har været i berø-

ring med lovgivningen om styrket forældreansvar.

Boks 1 Datagrundlag

De kvantitative data

▪

Det kvantitative datasæt er særdeles omfangsrigt. Det består af kom-

munale fraværsdata indsamlet af IST og KMD, som dækker 48 af i alt

98 kommuner i perioden 2017/2018 til og med 1. kvartal 2022. Disse

fraværsdata er koblet sammen med registerdata om elevers demogra-

fiske og socioøkonomiske forhold og data om fratagelse af børne- og

ungeydelse fra Udbetaling Danmark samt klager og medhold fra Anke-

styrelsen.

Dermed er et vigtigt forbehold i analyserne, at resultaterne gælder for

de 48 kommuner, og dermed også, at resultaterne ikke nødvendigvis

kan ekstrapoleres til at gælde for samtlige af landets skoler og kommu-

ner.

▪

De kvalitative data

▪

Det omfattende kvalitative datasæt består af interviews med knap 60

respondenter, som er interviewet i foråret 2022. Respondenterne re-

præsenterer både lærere, vejledere, ledere og skoleledere, men også

skole- og fraværskonsulenter, socialrådgivere, skole- og socialchefer

fra seks casekommuner med tilhørende skoler. Derudover har vi haft

mulighed for at interviewe én forælder. Fælles for samtlige kommune-

cases er, at der i nærheden af skolen eller i kommunen er et udsat bo-

ligområde.

Vi opererer med begrebet ’analytisk generalisering’ (Kvale & Brinkman,

2014; Kjer & Rosdahl, 2016), der

”indebærer en bedømmelse af, i hvil-

▪

ken grad resultaterne af én undersøgelse kan være vejledende for,

hvad der kan ske i en anden situation”

(Ibid.). Vores tilgang er, at de

processer, erfaringer og vurderinger, vi identificerer, kan genfindes i

mere eller mindre samme form i andre kommuner og på andre skoler. Vi

kan dog ikke sætte tal på, hvor ’almene’ disse aspekter er (Kjer &

Rosdahl, 2016).

Rapporten er desuden mere fokuseret i retning af forvaltningernes og sko-

lernes perspektiver end oprindeligt tænkt. Det skyldes, at det ikke har været

muligt systematisk at afdække forældre- og elevperspektivet.

For mere viden om data, metoder og analysetilgange se bilag 1 og bilag 2.

1.1

Indledning

Baggrund for evalueringen

Eleverne i den danske folkeskole har de seneste par år i gennemsnit haft godt

20 fraværsdage pr. skoleår; det svarer til 10 pct. fravær over et helt skoleår

(Kristensen, Jensen & Krassel, 2020)

. Så meget fravær kan være et alvorligt

problem for elevens faglige såvel som sociale udbytte af undervisningen, lige-

som det kan blive en stor samfundsmæssig udfordring.

Litteraturen om konsekvenserne af skolefravær viser, at konsekvenserne kan

være alvorlige i form af øget risiko for fx social isolation, frafald senere i ud-

dannelsessystemet, arbejdsløshed og/eller psykiske problematikker som de-

pression og angst (Bru, Idsøe, & Øverland, 2016; Chetty et al., 2011). En del

forskning påpeger endvidere, at den mest betydningsfulde beskyttelsesfaktor

for fx udsatte og anbragte børn er, at de fagligt og socialt klarer sig godt i

grundskolen og videre i det efterfølgende uddannelsessystem (García &

Weiss, 2018; Gottfried & Kirksey, 2017). Derudover viser et dansk studie en

positiv sammenhæng mellem højt fravær og øget risici for kriminalitet (Chri-

stensen et al., 2018). Hvis eleverne opnår succes i skolen, styrker det deres

chancer for klare sig godt igennem videre uddannelse og på arbejdsmarkedet

(Cattan et al., 2017; Angrist & Keueger, 1991).

Med lov om styrket forældreansvar ønsker de politiske partier bag aftalen at

nedbringe det samlede såvel som det ulovlige fravær ved ”motivere forældre-

myndighedsindehavere til at løfte deres forældreansvar i forhold til deres

børns skolegang” (2018/1 LSF 60). Loven om styrket forældreansvar betyder

helt kortfattet, at skolens ledelse har en såkaldt objektiv forpligtelse til at un-

derrette kommunalbestyrelsen, når en elev har 15 pct. ulovligt fravær eller

derover. Kommunalbestyrelsen træffer dernæst afgørelse om en evt. stands-

ning af børne- og ungeydelsen for det pågældende kvartal. Med loven er der

dog mulighed for at undlade at standse børne- og ungeydelsen, hvis kommu-

nen vurderer, at der er undskyldelige omstændigheder, fx at fraværet ikke er

ulovligt, men fx skyldes elevens handicap, autisme o.l.

Børn og unges fravær i skolen er ligeledes en udfordring i andre lande. Frata-

gelse af børne- og ungeydelsen, som med loven om styrket forældreansvar er

indført i Danmark, er at betragte som en såkaldt negativ sanktion. Mens bru-

gen af positive sanktioner i især angelsaksiske lande er et virksomt redskab til

Se flere opgørelser vedrørende fravær i grundskolen på: Fravær i folkeskolen - Nøgletal | Børne- og

Undervisningsministeriet (uddannelsesstatistik.dk).

at øge fremmødet for elever i grundskolen, viser litteraturen i om brugen af

negative sanktioner, at der måske nok er marginale positive effekter i form af

øget fremmøde på kort sigt i skolen eller deltagelse i undervisningen. Men ef-

fekterne identificeres ikke på lang sigt i nogle af de studier, vi har kigget på. I

en amerikansk kontekst finder fx Campbell & Wright (2005) og Dee (2011), at

der ikke er systematiske, positive og længerevarende effekter på elevernes

fremmøde ved at gøre familiers velfærdsydelser betinget af elevernes frem-

møde. Tilsvarende finder Purdie & Buckley (2010) i en australsk undersøgelse

The School Enrollment and Attendance through Welfare Reform Measure

(SEAM), som gjorde velfærdsydelser betinget af elevens deltagelse/frem-

møde, at lovningen ingen langsigtede effekter havde på elevernes fremmøde.

En anden undersøgelse af SEAM finder endvidere, at SEAM havde den utilsig-

tede konsekvens, at der forekom øget splid i familierne som følge af loven

(Cobb-Clark et al., 2018). Et stort kvalitativt studie identificerer, at de sociale

myndigheder i implementeringen af SEAM spændte ben for lovgivningens in-

tentioner, fordi de sociale myndigheder havde en modvilje mod at håndhæve

lovgivningen, fordi loven ifølge socialrådgiverne ramte de familier, der allerede

kæmpede (Justman & Peyton, 2014).

Det eksisterende vidensgrundlag for brug af såkaldte negative sanktioner for

at øge elevers fremmøde i skolen peger således i retning af, at denne type

sanktioner dels næppe virker på elevernes fremmøde i skolen eller deltagelse i

undervisningen, dels på at der kan være alvorlige afledte konsekvenser af

sanktionerne. Resultaterne fra de omtalte studier kan ikke nødvendigvis for-

ventes gælde i en dansk kontekst, hvor velfærdssamfundet og folkeskolerne

er anderledes organiseret, og ikke mindst hvor elev- og forældresammensæt-

ningen på folkeskolerne er vidt forskellige fra de elev-og forældregrupper, der

er undersøgt i de førnævnte studier. Studierne giver dog anledning til at være

opmærksom på, om tilsvarende afledte forhold kan identificeres i en dansk

kontekst. Derudover giver det anledning til undersøge, hvordan den danske

måde at håndtere fravær på kan øge elevernes fremmøde i skolen, samt hvor-

dan det fortsatte arbejde i kommunerne og skolerne med at øge fremmøde og

forebygge fravær vidensmæssigt kan understøttes.

1.2

Formål med evalueringen

Med indførelsen af loven om styrket forældreansvar besluttede aftalepartierne

samtidig, at loven skulle tages op til revision i Folketingsåret 2020/2021. På

grund af covid-19-pandemien blev revisionen og den tilhørende evaluering

dog udskudt til Folketingsåret 2022/2023, mens den tilhørende evaluering

blev forlænget.

Formålet med evalueringen er at skabe viden om:

▪

udviklingen i elevernes fravær med særligt fokus på elevernes ulovlige fra-

vær

brugen af og klager over styrket forældreansvar

virkninger af styrket forældreansvar

implementeringen af styrket forældreansvar såvel som bekendtgørelse om

nye regler for fraværsregistrering.

▪

Formålet undersøges på baggrund af følgende undersøgelsesspørgsmål:

▪

Hvordan udvikler elevernes samlede og ulovlige fravær sig i perioden

2017/2018 til 2021/2022?

Hvor meget er loven om styrket forældreansvar taget i brug?

I hvilket omfang virker loven om styrket forældreansvar på elevernes fra-

vær?

Hvilke forhold har såvel udfordret som fremmet implementeringen af lovgiv-

ningen om styrket forældreansvar?

▪

Derudover har evalueringen et fokus på de nye regler for fraværsregistrering

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b), idet bekendtgørelsen af lov om

styrket forældreansvar bl.a. omhandler implementering af de nye krav til regi-

strering af fravær, som har til formål at skabe en mere ensartet fraværsprak-

sis. En praksis, som har stor betydning for effektueringen og udmøntningen af

loven om styrket forældreansvar.

1.3

Evalueringsdesign

Undersøgelsen er bygget op som en klassisk virkningsevaluering (Patton,

2008). Fokus er således at identificere virkninger af lov om styrket forældre-

ansvar samt forklare, hvordan og hvorfor de identificerede virkninger er op-

nået, men også hvordan og hvorfor de forventede virkninger ikke ser ud til at

være opnået.

Undersøgelsen triangulerer og kombinerer kvantitative og kvalitative elemen-

ter. I analysen står den kvalitative analyse på skuldrene af den kvantitative.

Hovedvægten er således på de kvantitative analyser, der giver den generelle,

brede indsigt i udviklingen i elevernes fravær, lovens anvendelse og virk-

ning(er) (med brug af registerdata), mens det kvalitative bidrager til at forstå

de mere kontekstuelle forhold, herunder hvordan skolerne og kommunerne har

udmøntet loven om styrket forældreansvar samt bekendtgørelsen om elevers

fravær fra undervisningen i folkeskolen.

I Tabel 1.1 fremgår det, hvordan undersøgelsesspørgsmålene besvarer under-

søgelsens formål, samt hvor de afrapporteres i rapporten.

Tabel 1.1

Oversigt over delanalyser og undersøgelsesspørgsmål

Opgaveelement

Kapitel

Formål

Delanalyse 1

Kapitel 2

Viden om, hvordan

skolerne implemen-

terer og udmønter

lovgivningen om

styrket forældrean-

svar, herunder bru-

gen af fraværsregi-

strering.

Delanalyse 2

Kapitel 3

Viden om udviklin-

gen i elevernes fra-

vær med særligt

fokus på elevernes

ulovlige fravær.

Delanalyse 3

Kapitel 4

Viden om brugen af

og klager over

styrket forældrean-

svar samt fokus på

kommunernes ud-

møntning og imple-

mentering af loven

om styrket foræl-

dreansvar samt be-

kendtgørelsen om

fraværsregistre-

ring.

▪

Hvor meget er lo-

ven om styrket

forældreansvar

anvendt, og hvor-

dan er den geo-

grafiske fordeling

heraf?

▪

Hvad karakterise-

rer de familier, der

har fået standset

deres børne- og

ungeydelse?

▪

Hvor stor en andel

klagesager er der

registreret som

følge af loven om

styrket forældre-

ansvar, og hvad

har udfaldene væ-

ret?

▪

Er der sammen-

hæng mellem ele-

vernes fraværs-

mønstre før og ef-

ter styrket foræl-

dreansvar og so-

cioøkonomiske

forhold (køn, etni-

citet og forældre-

nes arbejdsmar-

kedsdeltagelse,

uddannelsesni-

veau og ind-

komst)?

▪

Implementerings-

forskelle og -ud-

fordringer med fo-

kus på undskylde-

lige omstændig-

heder?

Delanalyse 4

Kapitel 5

Viden om virknin-

gerne af styrket

forældreansvar.

Undersøgelses-

spørgsmål:

▪

Hvilke forhold har

såvel udfordret

som fremmet im-

plementeringen af

lovgivningen om

styrket forældre-

ansvar?

▪

Udvikling i elevers

ulovlige fravær og

samlet fravær i

perioden 2017/18

til 2021/22

▪

Hvordan ser den

geografiske og

socioøkonomiske

fordeling af samlet

fravær og der-

næst: a) ulovligt

fravær, b) syge-

fravær og c) eks-

traordinær frihed

ud?

▪

Medfører lovgiv-

ningen om styrket

forældreansvar

mindre ulovligt

fravær?

▪

Hvilke øvrige (af-

ledte) virkninger

er der af loven?

1.4

Udmøntningen af lov om styrket

forældreansvar

Den empiriske del af forskningslitteraturen om implementering fremhæver, at

store forandringer på eksempelvis skoleområdet tager lang tid (Kjer, Baviskar

& Winter, 2015; Kjer & Rosdahl, 2016). Det gælder ikke mindst implementering

af politik, hvor forandringen sker i yderste led hos frontpersonalet, der skal

udføre politikken i praksis til borgerne i form af konkrete handlinger og praksis

(Winter, Skov & Mikkelsen, 2022). Et aspekt i implementeringen, som nogle af

parterne, herunder KL (2019) samt Danmarks Lærerforening (2019), rejste som

opmærksomhedspunkter i høringssvarene i forbindelse med den politiske be-

handling af lov om styrket forældreansvar.

På skoleniveau skal fx skolelærere og -ledere forholde sig til og justere deres

handlinger og praksis til nye tilgange til at notere og registrere fravær, men

også skabe procedurer for at underrette forældre, når deres børn har 10 pct.

og 15 pct. ulovligt fravær i et kvartal. På kommuneniveau skal der fx udarbej-

des procedurer for partshøring, og kommunernes forvaltning skal gerne vej-

lede om de regler, der er fastsat, og hvordan de skal forstås. Figur 1.1 illustre-

rer, hvordan udmøntningen af loven om styrket forældreansvar har udfordret

af en række forhold, der har betydning for kommunernes og skolernes arbejde

med lovgivningen og bekendtgørelsens regler i praksis. En udmøntning, der

har betydning for, hvordan lovens intentioner sætter igennem som virkninger

og effekter.

Figur 1.1

Centrale lovgivningsmæssige såvel som samfundsmæssige nedslag, der har betydning for udmøntningen og virkningen af

loven om styrket forældreansvar

Kilde:

Ankestyrelsen, 2021; Børne- og Undervisningsministeriet, 2019a; Børne- og Undervisningsministeriet, 2021b; EVA, 2021

Som Figur 1.1 illustrerer, træder loven om styrket forældreansvar i kraft pr. 1.

august 2019. Bekendtgørelsen om ny fraværsregistrering, der opstiller nye

regler herfor, effektueres 1. januar 2020 (Børne- og Undervisningsministeriet,

2019b). Denne tidsmæssige forskydning har betydet, at nogle skoler og kom-

muner ifølge det kvalitative materiale ikke fuldt implementerede loven om

styrket forældreansvar fra 1. august, fordi de ville afvente præciseringen af

fraværsregistreringen i bekendtgørelsen. Selvom kommunerne har pligt til at

implementere regler ved deres ikrafttræden, udtrykker nogle (men ikke alle)

aktører i de kvalitative interviews fx udtryk for, at de oplevede, at det ikke gav

mening at bruge loven om styrket forældreansvar, før de nye fraværskatego-

rier blev præciseret og gjort gældende.

Kort tid efter bekendtgørelsen trådte i kraft, lukkede Danmark som følge af

covid-19-pandemien. For at mindske risikoen for spredning af covid-19 blev

skolerne lukket ned 12. marts 2020. Alle skoleaktiviteter foregik som udgangs-

punkt hjemmefra. Efter fem ugers nedlukning foretog skolerne en kontrolleret

genåbning for de yngste børn (0.-5. klasse), og de ældste elever (6.-10.

klasse) kom fysisk tilbage til skolerne fire uger senere (EVA, 2021). Den efter-

følgende periode var præget af en række lokale skolelukninger i kortere og

længere tid afhængig af det lokale niveau af covid-19-smittede.

Som følge af covid-19-pandemien blev skoleledernes forpligtigelse til at un-

derrette kommunalforvaltningen om elever med mere end 15 pct. ulovligt fra-

vær i et kvartal med henblik på et stop af børne‐ og ungeydelsen suspenderet

fra 19. marts 2020 til d. 31. juli 2020 (begge dage inkl.).

Da folkeskolerne gik

på sommerferie fra lørdag d. 27. juni 2020, er der ikke registreret fravær fra

denne dato og frem til udgangen af juli måned. Suspensionen fandt derfor an-

vendelse for underretning om ulovligt fravær fra nødundervisning i 1. og 2.

kvartal 2020.

Se § 3, stk. 2, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 242 af 19. marts 2020 (nødundervisningsbekendtgørelsen),

§ 6, stk. 2, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 629 af 15. maj 2020 (dagtilbuds- og nødundervisningsbe-

kendtgørelsen) og § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1093 af 26. juni 2020.

Boks 1.1

Centrale nedslag fra Bekendtgørelse om elevers fravær fra

undervisningen i folkeskolen (Børne- og undervisningsmini-

steriet, 2019b)

Centrale nedslag i bekendtgørelse om fraværsregistrering i folkeskolen:

▪

§ 1. En elevs udeblivelse fra undervisningen i folkeskolen registreres

som ulovligt fravær, medmindre der er tale om fravær på grund af syg-

dom, funktionsnedsættelse eller lignende, jf. § 2, eller fravær på grund

af ekstraordinær frihed, jf. § 3.

Stk. 2. Fravær er ulovligt, hvis elevens forældre har undladt at un-

derrette skolens leder om fraværsårsagen senest samme dag eller i

helt særlige tilfælde i rimelig tid derefter.

▪

§ 3. Skolelederen kan i ganske særlige tilfælde tillade fravær i form af

ekstraordinær frihed. Tilladelse til ekstraordinær frihed sker på grund-

lag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at

holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som fraværet

vil indebære for eleven og for klassen.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om ekstraordinær frihed skal tillades ef-

ter stk. 1, skal der anlægges en restriktiv vurdering og navnlig udvi-

ses tilbageholdenhed, hvis eleven inden for det seneste år har haft

fravær af større omfang.

Når en elev har et ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover, skal kommunen

efter skolelederens underretning træffe afgørelse om fratagelse af børne- og

ungeydelsen. Kommunen skal inden en sådan afgørelse parthøre forældrene

eller forældremyndighedshaveren for at undersøge, om der foreligger

und-

skyldelige omstændigheder for fraværet,

der kan begrunde, at der ikke skal

ske en fratagelse af børne- og ungeydelsen. Det fremgår af forarbejderne til

loven

På baggrund af det samlede empiriske materiale vurderer vi endelig, at kom-

munerne har haft ret så forskellige fortolkninger og vurderinger af, hvad disse

Se bemærkningerne til § 3, nr. 2, i lovforslag nr. L 60 af 4. oktober 2018 om ændring af lov om folke-

skolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Obligatoriske sprogprøver i

udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdoms-

uddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck

mv.), jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 60 som fremsat, side 29

(https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L60/som_fremsat.htm)

undskyldelige omstændigheder i praksis kunne være; det har givetvis haft stor

betydning for, hvordan lovens intentioner sætter sig igennem som virkning og

effekt. Det er tillige vores vurdering ud fra det kvalitative materiale, at Anke-

styrelsens såkaldte principmeddelelse fra juni 2021 har medvirket til at ram-

mesatte fortolkningsrummet for de undskyldelige omstændigheder.Sammen-

fattende er der således tale om, at lov om styrket forældreansvar affødte

store forandringer på skolerne og i kommunerne, samtidig med at skoler og

kommuner skulle håndtere covid-19-pandemien, der medvirkede til at suspen-

dere centrale dele af lovgivningen i en mindre del af den periode, der har skul-

let danne udgangspunkt for evalueringen. Derfor er det en omstændighed i

evalueringen, at det ikke har været muligt at evaluere lov om styrket forældre-

ansvar ud fra en fuld implementering af kravene eller intentionerne i hele tids-

perioden fra ikrafttræden og til nu.

1.4.1

Forandringsteori

På baggrund af lovgivningsmaterialet til loven har vi i Figur 1.2 opstillet en sim-

pel forandringsteori, der skal illustrere de forskellige mekanismer og virknin-

ger, som loven forventes at resultere i. Disse mekanismer og virkninger forhol-

der vi os løbende til i rapporten.

På tre punkter forventer vi, at loven har et potentiale til at ændre elevers ad-

færd i forhold til ulovligt fravær. Selve det, at loven er trådt i kraft og eksiste-

rer – med mulighed for fratagelse af børne- og ungeydelsen – må blandt nogle

forældre og børn forventes at kunne foranledige til en ændret adfærd og der-

med mindre fravær. Skolernes og kommunernes orientering om loven og dens

konsekvenser forventes at kunne bidrage til at skabe en adfærdsændring.

Der vil formentlig være forældre og børn, som har behov for en større påvirk-

ning end blot viden om lovens eksistens. Når elever har ca. 10 pct. ulovligt fra-

vær (som altså stadig er under de 15 pct. ulet etovligt fravær), skal skolelede-

ren, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, kontakte forældrene med henblik på en

samtale og en dialog, der skal skabe en forståelse af fraværets årsager og vig-

tigheden af, at forældre støtter deres børn i ikke at have ulovligt fravær (Børne-

og Undervisningsministeriet, 2019b). Udfaldet af denne samtale kan blive en

igangsættelse af et formaliseret forløb med eksempelvis forebyggende foran-

staltninger eller øvrige typer af understøttende indsatser, der kan medvirke til at

nedbringe det ulovlige fravær. I dialogen med forældrene skal skolelederen

også orientere om risikoen for, at der sker en fratagelse af børne- og ungeydel-

sen, hvis fraværet kommer op over 15 pct. i et kvartal. Der kan herefter være

elever, der trods advarsel og evt. forebyggende foranstaltninger alligevel op-

når et 15 pct. ulovligt fravær i et kvartal.

Når elever har mere end 15 pct. ulovligt fravær i et kvartal, skal skolelederen

foretage en underretning til kommunen vedrørende den pågældende elev.

Herefter følger en formaliseret praksis, hvor der sker en økonomisk sanktion i

form af fratagelse af børne- og ungeydelse for det indeværende kvartal. For-

ventningen er, at forældre og elever som følge af en fratagelse af børne- og

ungeydelsen vil ændre adfærd, således at der efterfølgende udelukkende er

et acceptabelt niveau af fravær. Der kan dog forventes at være elever, som i

en længere eller kortere periode har reduceret ulovligt fravær, samt elever,

hvor der ingen ændring sker i omfanget af ulovligt fravær. For disse elever,

hvor der ingen ændringer eller periodemæssige ændringer sker, er forventnin-

gen, at de er i risiko for et lavere fagligt standpunkt, for ikke at færdiggøre

grundskolen, for ikke at komme i gang med en ungdomsuddannelse og for en

lavere grad af trivsel.

Figur 1.2

Forandringsteori for lov om styrket forældreansvar

1.5

Læsevejledning

I kapitel 2 beskriver vi indledningsvist skolernes arbejde med at implementere

og udmønte lovgivningen om styrket forældreansvar, herunder brugen af fra-

værsregistrering. I kapitel 3 følger en analyse af udviklingen i elevfravær fra

skoleåret 2017/2018 til 2021/2022, herunder en analyse af den kommunale va-

riation, samt af hvilke elever der har et højt ulovligt fravær. Herefter følger ka-

pitel 4, der beskriver forskelle i kommunernes brug af sanktionsmuligheder

samt beskrivelser af, hvilke forældre der oplever en fratagelse af børne- og

ungeydelsen. Endelig følger kapitel 5, der beskriver virkninger af lov om styr-

ket forældreansvar.

Udmøntning af lovgivning om

styrket forældreansvar og

bekendtgørelse om elevers

fravær i undervisningen

Formålet med dette første analysekapitel er tilvejebringe viden om særligt

skolernes arbejde med at implementere og udmønte lovgivningen om styrket

forældreansvar, herunder brugen af fraværsregistrering (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2019a; 2019b). Således skal resultater fra dette kapitel be-

tragtes som selvstændige resultater, men skal også bidrage til at skabe en

bedre og nuanceret forståelse af de efterfølgende kapitlers resultater for regi-

streringspraksis og fraværsadfærd.

Der er særligt tre tematikker, vi belyser i dette kapitel, fordi de først og frem-

mest fremstår særligt centrale for de skoleaktører, vi har interviewet. Derud-

over er det tre tematikker, der er af væsentlig betydning for lovens brug og

virkning, jf. forandringsteoriens afsnit om virkende mekanismer. De tre tema-

tikker er:

▪

Anledning til at systematisere praksis

Kvaliteten af fraværsregistreringen

Lokale fraværsregistreringer med fokus på den ekstraordinære frihed.

Boks 2.1

Undersøgelsesspørgsmål og hovedkonklusioner i kapitlet

Vi stiller følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvilke forhold har såvel udfordret som fremmet implementeringen af lovgiv-

ningen om styrket forældreansvar?

▪

Vi konkluderer, at lovgivningen ifølge de interviewede skoleledere og

skolelærere har givet et eftersyn af praksis for registrering af de for-

skellige typer af fravær samt et tiltrængt eftersyn af praksis i forbin-

delse med samarbejdet med forældre om elevers fraværsadfærd. Vi

finder derudover, at processen med at efterleve lovgivningens krav,

som en korrekt og effektiv håndtering af bekendtgørelsen foreskriver –

en proces, som ikke blot opleves som administrativ tung, men også op-

leves som udfordrende for kvaliteten og validiteten af de fraværsdata,

som en sanktion er begrundet i. Vi konkluderer afsluttende, at der trods

lovgivningen om styrket forældreansvar samt bekendtgørelsen om nye

regler for registrering forekommer store lokale variationer i praksis

vedrørende fortolkningen af fx den ekstraordinære frihed – fortolknin-

ger, der har central betydning for, hvor meget lovgivningen er taget i

brug, og som kan udfordre implementeringen af lovgivningen.

2.1

Fraværsregistrering

Fraværsregistrering er et lovkrav. I forbindelse med lovgivningen om styrket

forældreansvar blev der udarbejdet en bekendtgørelse om fraværsregistrering

med tilhørende vejledning til, hvordan skolerne skulle fraværsregistrere

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b). Formålet var at tydeliggøre reg-

lerne for fravær, således at reglerne for registrering af fravær blev mere enty-

dige på tværs af skoler og kommuner (Ibid).

Boks 2.2

Folkeskolelovens regler om ulovligt skolefravær

Grunde til fravær

Det følger af bekendtgørelsens § 1, at skolens leder og det undervisende

personale, der er tilknyttet eleverne, dagligt fører kontrol med, at eleverne

er til stede under undervisningen og registrerer fraværet elektronisk i de

elevadministrative systemer. Der skal angives følgende om grunden til fra-

vær:

Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende

Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed)

Ulovligt fravær.

Det følger heraf, at fravær er ulovligt, såfremt det ikke skyldes sygdom og

lignende forhold, og skolelederen ikke har tilladt det pågældende fravær.

2.2

Anledning til at systematisere praksis

For langt de fleste af de interviewede skoleaktører har lovgivningen om styr-

ket forældreansvar og den efterfølgende fraværsbekendtgørelse været en an-

ledning til at sætte (ekstra) fokus på elevfravær som en generel skoleproble-

matik. Dette fokus har ifølge de interviewede skolelærere og -ledere samt

kommunale aktører resulteret i en større ensretning af registreringen af fravær

såvel internt på skolerne, men også på tværs af skoler i kommunen.

De interviewede skoleledere og kommunale aktører fortæller, at der forud for

lovgivningen har været en relativ uens praksis for håndtering og registrering af

fravær på tværs af kommuner og skoler. Flere af de interviewede skoleledere

fortæller endvidere, at netop lovens konsekvenser for eleverne og deres for-

ældre i form af en fratagelse af børne- og ungeydelsen skabte et behov på

skolerne for et mere strategisk, helhedsorienteret og målrettet fokus på at

sikre en ensartet fraværsregistreringspraksis.

Det gav anledning til, at vi lige skulle have et lille eftersyn på, hvor-

dan det lige var, vi gjorde, og have nogle mindsteværdier for, at det

er i hvert fald minimum det her, hver klasseteam lige skal sørge for,

der bliver gjort hver dag.

(Leder, kommune A)

Både lærere og skoleledere tegner et billede af, at der trods et generelt stort

fokus på at reducere fravær har været meget forskellige skønsmæssige prak-

sisser for blandt undervisere og skoleledere. Det gælder således både, hvor-

dan fravær er blevet registreret, og hvornår fx underviserne har noteret og re-

gistreret fravær. Flere af lærere beretter om ret så forskellige praksisser – eller

ligefrem manglende praksisser for, hvordan fravær tidligere er blevet noteret

og registreret. Denne praksis har ifølge de interviewede også hængt sammen

med de muligheder og begrænsninger, der har været i de administrative it-ud-

byderes opsætning af fraværsregistreringen.

Boks 2.3

Notering og registrering af fravær

▪

I bekendtgørelsen tydeliggøres det, at der skelnes mellem

notering

fravær og

registrering

af fravær. Endvidere lyder det, at ”noteringen

vedrører den faktiske konstatering af elevens tilstedeværelse på et be-

stemt tidspunkt, mens registreringen foregår i det elevadministrative

system og danner grundlag for opgørelsen af elevernes procentuelle

fravær”. Det er således et krav, at noteringen finder sted ved skoleda-

gens begyndelse og for elever i 7.-10. klasse tillige ved skoledagens af-

slutning. Denne notering er et minimumskrav, og skolerne (og kommu-

nerne) kan selv bestemme, om der skal noteres mere, end hvad be-

kendtgørelsen foreskriver, fx i forbindelse med hver lektion (Børne- og

Undervisningsministeriet, 2019b).

En leder forklarer endvidere, hvordan udsigten til, at lovgivningen ville komme,

gav anledning til være mere nysgerrige på skolens praksisser for notering og

registrering af fravær – en praksis, som ifølge skolelederen var ganske forskel-

ligartet på tværs af årgange og afdelinger:

Interviewer:

Hvordan fandt I ud af det, at der var en forskellig prak-

sis?

Leder:

Hver afdelingsleder blev lige sat til at holde øje med fraværet

i deres egen afdeling, og der kunne vi jo se – en eller anden random

dag vi gik ind – at der var nogle klasser, hvor der ikke var blevet ført

fravær i en uge eller sådan noget, hvor de sagde: ”det plejer jeg at

gøre om fredagen”, fordi det havde vedkommende det meget bedre

med eller et eller andet. Så det var lidt en underlig opdagelse, vi

gjorde der. Så fandt vi også ud af, at vores kutyme med lige at holde

øje med fraværet en gang imellem, den nok også blev udsat lidt, det

var heller ikke lige noget, man kom omkring hver uge som leder hel-

ler, og det gjorde vi slet ikke dengang, da den her lov kom.

(Leder,

kommune E)

2.2.1

Den kommunale forvaltning har sat rammerne for ensretning af

praksis

På baggrund af interviewene tegner der sig et billede af, at det særligt er for-

valtningen, der har taget styringen med at oversætte lovgivningen og be-

kendtgørelsens regler til egentlige forståelsespapirer eller handlingsanvisnin-

ger for, hvordan skolerne registrerer fravær. Endvidere har skoleforvaltningen

taget styring med at ensrette af praksis på skolerne, herunder at fortolke og

operationalisere de forskellige procedurer for de forskellige handlinger, der

skal træde i kraft ved for meget ulovligt fravær. Disse handlinger vedrører reg-

ler for, hvornår og hvordan forældrene skal kontaktes, hvilke forhold skolerne

skal dokumentere i forbindelse med det ulovlige fravær mv. Det er rammer og

regler, kommunerne har fokuseret meget på; ikke mindst for at sikre børnenes

og forældrenes retssikkerhed.

På tværs af skoler finder vi på baggrund af interview med skoleaktører, at der

med loven er kommet en ensartet procedure, der følger lovens anvisninger for

registrering af ulovligt fravær. En skoleleder fra skole E fortæller eksempelvis:

Der blev udviklet en standardprocedure i kommunen, og så var det

jo hver skole – hos os er det sekretærerne, der får de første meldin-

ger, og så har vi en aftale om, at ved 10 pct. sender sekretæren det

videre til afdelingsleder og lærerteam eller klasseteam, og hvis det

er 15 pct., så er det kun til afdelingslederen, og så er det afdelings-

lederen, der går videre med underretningen.

(Leder, kommune E)

Flere skoler har med udgangspunkt i lovens anvisninger opstillet en proce-

dure, hvor afdelingsleder og kontaktlærer bliver internt varslet ved et 8-10

pct. ulovligt fravær pr. kvartal. Hvis eleven er fraværende i en eller flere lektio-

ner, er det typisk den enkelte lærer eller kontaktlæreren, der tager kontakt til

forældrene med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Med varslingen

ved de 10 pct. pr. kvartal indkaldes der til en skole-hjem-tale med deltagelse

af ledelse og lærere og evt. AKT-vejleder, hvis det fra skolens ledelse vurde-

res at være nødvendigt i forhold til elevens trivsel og faglighed. Formålet er

her af afdække eventuelle årsager til fraværet samt udrede og afsøge hjælp,

der kan afhjælpe fraværet. I dialogen skal skolelederen tillige orientere foræl-

drene om de potentielle konsekvenser ved et fortsat højt fravær. I hvor høj

grad betoningen af de økonomiske konsekvenser ved et fortsat højt fravær ty-

deligøres over for forældrene, afhænger ifølge skolelederen af, om skolelede-

ren i den konkrete dialog med forældrene vurderer, at netop orienteringen om

en evt. sanktion giver mening for forældrene.

Figur 2.1

Procedure og proces for håndtering af ulovligt fravær

Kilde: VIVE

2.3

Kvaliteten af fraværsregistreringen

I stort set samtlige interviews med skoleledere og lærere beretter de om en

udfordrende proces ved at efterleve de krav, som en korrekt og effektiv hånd-

tering af bekendtgørelsen foreskriver – en proces, som ikke blot opleves som

administrativ tung, men også er udfordrende for kvaliteten og validiteten af de

fraværsdata, som en sanktion er begrundet i.

Som udgangspunkt skal en elevs udeblivelse fra undervisningen registreres

som ulovligt fravær, medmindre der er tale om sygdom, fravær på grund af

ekstraordinær funktionsnedsættelse eller tilsvarende, jf. stk. 1 i loven (Børne-

og Undervisningsministeriet, 2019b). Hvis en elev er ulovligt fraværende, er

det skolens opgave, jf. bekendtgørelsens § 5,

straks

at tage kontakt til elevens

forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet (Børne- og Under-

visningsministeriet, 2019b).

Samtlige interviewede lærere vurderer, at det giver god mening at kontakte

forældrene, når eleven er fraværende, uden lærerne kender til årsagen til fra-

været. Samtidig er det ifølge lærerne også en praksis, der i dagligdagen er

vanskelig at overholde. Praksis kan eksempelvis være svær at overholde, når

lærerne ikke kan få fat i forældrene på den pågældende dag, eller det tids-

mæssigt er vanskeligt at nå at ringe til fx tre forældre på en skoledag, hvis der

er tre elever fraværende i samme lektion. Praksis kan også udfordres, hvis læ-

rerteamet ikke har koordineret, hvem i teamet der tager kontakten til foræl-

drene i tilfælde af fravær over flere lektioner. Hvis ikke læreren opnår kontakt

eller får en forklaring på fraværet, bliver det umiddelbart registreret som ulov-

ligt fravær.

I forlængelse heraf varsles skoleledelsen, når elevens ulovlige fravær er om-

kring 10 pct. Når varslingen sker, og inden forældrene kontaktes, er det skole-

ledelsens opgave at kontrollere, at fraværsregistreringen er foregået korrekt.

Det vil sige, at der ikke ligger en sms et sted, der forklarer elevens ulovlige

fravær, eller en anden lærer faktisk har fået besked om fraværet via fx en e-

mail. Det er ifølge mange aktører en stor, administrativ opgave at tjekke fra-

værsregistreringen, særligt i de kvartaler, hvor blot et par dages fravær gør, at

eleven rammer 8-10 pct. ulovligt fravær:

Vores systemer trækker data ud af elevadministrationssystemet og

over i vores ledelsessystem, hvor vi kører de her advarsler på en

gang om ugen. Det vil sige, at når Marie er syg, eller det ved lærerne

ikke rigtig, for man har ikke rigtig snakket med far og mor, ja, så skal

læreren i princippet skrive ulovligt fravær, fordi far og mor ikke har

taget kontakt. I princippet skal læreren også ringe til forældrene den

pågældende dag.

Det er en udfordring for datakvaliteten, når eleven fx runder de 10

pct., for det skal kvalitetssikres. Derudover er de der 10 pct. meget

lavt. Så altså, man er nede i så små perioder, at det er voldsomt

svært at administrere det her. Så datakvaliteten omkring er virkelig

en udfordring.

(Forvaltningsaktør, kommune D)

Både skole- og forvaltningsaktører vurderer, at processen udfordres af tids-

mæssige krav. For bekendtgørelsens § 1, stk. 2 tilsiger, at forældrene (i sær-

lige tilfælde) kan underrette skolens ledelse om årsagen til fraværet i ”rimelig

tid derefter”. Det har skolelederne ret forskellige fortolkninger af, hvornår en

tilbagemelding er sket i rimelig tid. Samtidig foreskriver loven, at skolerne skal

registrere fraværet elektronisk senest en uge efter, det har fundet sted, såle-

des at forvaltningen kan tilgå fraværsdata (Børne- og Undervisningsministe-

riet, 2019b). Disse to regler skal begge overholdes, men ifølge særligt skolele-

derne på de store skoler, hvor det ikke er ualmindeligt, at der er relativt mange

elever, som kommer op på de 10 pct. ulovligt fravær, er det i praksis svært for

ledelsen at sikre og kontrollere korrektheden i alle disse tilfælde. Ikke mindst

de elever, som har sporadisk ulovligt fravær over en lidt længere periode, hvor

det ifølge de interviewede skolelederne kræver et ret grundigt og ikke mindst

tidskrævende arbejde at sikre, at der ikke ligger en form for dokumentation for

sygdom eller lignende.

Boks 2.4

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folke-

skolen

▪

Stk. 4. Fravær registreres senest en uge efter, at det har fundet sted, i

et elektronisk system, som er tilgængeligt for kommunalbestyrelsen,

med angivelse af, om der er tale om ulovligt fravær, fravær på grund af

sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende eller fravær i form af eks-

traordinær frihed (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b).

Denne proces fra notering, registrering til underretning og dernæst validering

og kvalitetssikring skaber ifølge særligt de interviewede ledere på skolen en

stor fejlkilde. På baggrund af vores interviews med forvaltningspersonale og

skoleledere er der tale om en anseelig andel af elever, hvor der i hvert kvartal

er sket fejlregistreringer. De forvaltningsaktører, vi har interviewet, vurderer,

at fejlregistreringer månedligt udgør mellem 15 pct. og 65 pct. af alle registre-

ringer, som senere bør omgøres på et eller andet tidspunkt i systemet.

Opsummerende er det centralt at tydeliggøre, at de processuelle skridt fra no-

tering til kvalitetssikring af ulovligt fravær har mulige fejlkilder, som skaber en

stor administrativ byrde for skolerne.

2.4

Lokale fraværsregistreringer med fokus på den

ekstraordinære frihed

Interviewene med skoleledere og -lærere tegner tillige et samlet billede af, at

skolernes implementerede praksis for, hvordan

ekstraordinær frihed

håndte-

res med udgangspunkt i skoleforvaltningens rammer, har betydning for om-

fanget af ulovligt fravær på skolen og dermed også omfanget og brugen af lo-

ven om styrket forældreansvar. På baggrund af analysen af de kvalitative in-

terviews vurderer vi, at skolernes praksis er en central mekanisme til at forstå

omfanget af brugen af lov om styrket forældreansvar.

Skolelederen kan, jf. stk. 3, i ”ganske særlige tilfælde tillade fravær i form af

ekstraordinær frihed” (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b). Den eks-

traordinære frihed skal ske efter en konkret vurdering af elevens ”behov for at

holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som fraværet vil in-

debære for eleven og for klassen” (Ibid.). På baggrund af interviewene med

skolelederne er det vores vurdering, at ekstraordinær frihed i de fleste tilfælde

er situationer, hvor forældrene anmoder om ekstraordinær frihed, og hvor sko-

lerne indvilliger hertil.

Boks 2.5

Folkeskolelovens regler om ulovlig ekstraordinær frihed

Ekstraordinær frihed

▪

Skolelederen kan i ganske særlige tilfælde tillade fravær i form af eks-

traordinær frihed. Udgangspunktet er, at elever har pligt til at møde i

skolen hver dag, og derfor skal der generelt anlægges en restriktiv vur-

dering ved beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til ekstraor-

dinær frihed. Tilladelse til ekstraordinær frihed skal derfor have undta-

gelsens karakter.

▪

Ekstraordinær frihed gives typisk i forbindelse med særlige begivenhe-

der af betydning for familien og eleven, eller når elevens forældre øn-

sker at tage eleven med på ferie uden for almindelige ferieperioder.

Ved en anmodning om ekstraordinær frihed skal skolelederen træffe

sin beslutning på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende

elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervis-

ningen, som en imødekommelse vil indebære, herunder for klassen.

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b)

Den kvalitative analyse viser i forlængelse af afsnit 2.2 om ensretning, at sko-

lerne har en nogenlunde ens praksis for, hvornår hhv. lærerne og skolelederne

har ansvaret for at tage stilling til anmodninger om ekstraordinær frihed. I den

forbindelse er praksis, at lærerne giver lovligt fri, hvis der anmodes om 1-2

dage. Det er derimod skoleledelsen, som tager stilling til anmodninger, der går

på flere dage end dette. I det første tilfælde handler det typisk om begravel-

ser, tandlæge mv. Det andet tilfælde handler typisk om ferier.

Samtlige ledere betoner endvidere, at de, som bekendtgørelsen om fravær li-

geledes foreskriver, tager stilling til anmodninger om ekstraordinær frihed med

udgangspunkt i en samlet vurdering af den pågældende elev med særligt fo-

kus på elevens fravær, faglige niveau og for nogle skolers vedkommende soci-

ale formåen og trivsel. Dette er dog med undtagelse af anmodninger, der blot

går på en enkelt dag, og som begrundes med særlige begivenheder som højti-

der, fødselsdage, begravelser mv. I disse tilfælde fortæller samtlige skolele-

dere, at de som udgangspunkt altid godkender anmodningen uanset elevens

faglige formåen og fraværsniveau.

Ud fra interviewene med skoleledere og -lærere forekommer der dog at være

store forskelle i skolernes fortolkninger af den ekstraordinære frihed i forbin-

delse med anmodning om mere end 2 dages frihed. Disse forskelle kan være

forankret i forskellige fortolkninger eller skønsmæssig praksis, som igen kan

bidrage med forklaringer på de store kommunale forskelle på skolernes brug

af både ulovligt fravær og den ekstraordinære frihed, som det fremgår af fx

Figur 3.2 i kapitel 3.

Flere af de interviewede skoleledere fortæller derudover, at fagligt udfordrede

elever, der måske samtidig har et højt fravær, oftest får afslag på anmodnin-

ger om ekstraordinær frihed, eksempelvis i forbindelse med rejser. Fagligt

stærkere elever med god trivsel får omvendt typisk godkendt anmodninger

om ekstraordinær frihed. Eksempelvis fortæller en skoleleder, at vedkom-

mende afslår anmodninger om længerevarende ekstraordinær frihed, hvis ele-

ven har meget fravær:

Når jeg nu har en elev, der har et tårnhøjt sygefravær eller tårnhøjt

anden ulovlig fravær, så kan de ikke tåle mere fravær ud af det blå.

Så bliver det kritisk for hans trivsel, det er enormt kritisk for hans

trivsel. Så er det jo mig, der tager stilling og siger: "han har

[for]

me-

get fravær i forvejen" (…). Hvor hvis det var én, som gerne vil på fe-

rie i uge 5, og man ved, at det er den eneste gang i hele barnets

skolegang, det her er sket, og det følger altid med, så kan man godt

sige "du må godt".

(Leder, kommune D)

Denne fortolkning af den ekstraordinære frihed stemmer godt overens med de

individuelle parametre, som lovgivningen foreskriver, at skolelederen skal tage

udgangspunkt i. Hermed fokuseres der i højere grad på elevens individuelle

fravær, trivsel og faglighed. Der er dog også eksempler på skoleledere, der i

højere grad fokuserer på lige rettigheder for alle elever, uanset deres fravær

samt faglige og sociale kompetencer. Den pågældende skoleleder udtrykker

det således:

Vi har selvfølgelig nogle børn, som får lov til at rejse på ferie, fordi

forældrene spørger mig om lov. Og fordi de spørger om lov, og vi

har en dialog om det, så bliver det jo ikke registreret som ulovligt

fravær, fordi forældrene jo selv har haft en dialog med mig om fra-

været eller en anden leder. Så det ville jo ikke ryge i kategorien med

ulovligt fravær, men det ville blive registreret inde i elevens sag inde

i TEA, og der ville stå: "lille Abdul har fået fri i 4 uger", og hvis det så

var, at Abdul skulle have fri igen i 4 uger næste sommer, så ville jeg

kigge inde i TEA, og så ville der stå, at Abdul havde fået fri sidste år,

og så ville jeg sige til forældrene, at jeg synes, det er en virkelig dår-

lig idé. Men det ville jo ikke betyde, at de ikke ville tage til Pakistan,

for det kan jeg jo ikke forhindre dem i at gøre, men jeg kan have en

dialog med dem om det, og jeg ville ikke registrere det som ulovligt

fravær.

(Leder, kommune A)

Denne praksis taler i mod intentionerne i lovgivningen, når skolelederen vurde-

rer, at der ikke er grundlag for at give eleven ekstraordinær frihed efter reg-

lerne i fraværsbekendtgørelsen.

Af citatet fremgår det, at den pågældende skoleleder godkender anmodninger

om længerevarende ekstraordinær frihed, selv hvis vedkommende vurderer og

fortæller familien, at rejsen ikke er til barnets bedste. Senere i interviewet

nævner vedkommende, at det grundlæggende set handler om ikke at forskels-

behandle eleverne. Denne praksis er i modstrid med lovgivningens intentioner

om at anlægge en restriktiv praksis for den ekstraordinære frihed. De to cita-

ter repræsenterer yderpolerne i praksis blandt de ledere på skolerne, der er

interviewet til denne evaluering.

Implikationen af de to ovenstående meget forskellige håndteringer af den eks-

traordinære frihed har stor betydning for, om eleverne og forældrene risikerer

at miste børne- og ungeydelsen. På den første skole vurderer skolelederen

grundlæggende, at sanktionen er et godt redskab til at mindske fravær, mens

skolelederen i det sidste citat repræsenterer den modsatte holdning. Det be-

tyder, at børnene og deres forældrene kan have nøjagtig den samme adfærd,

når det gælder ferie mv., men det vil have forskellige konsekvenser for dem

afhængig af skole og kommune.

2.4.1

For sent

Når det gælder elevens for sene fremmøde, uden forældrene har givet besked

om årsagen hertil, er der ligeledes forskellige praksisser på de forskellige sko-

ler, der indgår i evalueringen. Disse forskelle har betydning for registreringen

af ulovligt fravær og er dermed en mekanisme med betydning for lovgivnin-

gens udmøntning i praksis, herunder omfanget af elevernes ulovlige fravær.

Boks 2.6

Retningslinjer for notering og registrering af fravær for elever,

der kommer for sent

Retningslinjer for notering og registrering af fravær for elever, der kom-

mer for sent

Skolelederen skal fastsætte nærmere retningslinjer for notering og registre-

ring af fravær for elever, der kommer for sent eller forlader skolen før skole-

dagens afslutning.

Skolelederen får hermed adgang til at sikre, at elever, der af undskyldelige

årsager ikke har været til stede ved noteringen af fravær, ikke får registre-

ret fravær, jf. nærmere herom nedenfor. Der vil i den forbindelse skulle fore-

tages en konkret afvejning af, hvorvidt det er rimeligt at registrere eleven

som ulovligt fraværende en hel dag. Det skal indgå i afvejningen, hvor me-

get eleven er kommet for sent, og om der er undskyldelige omstændigheder

for forsinkelsen. (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019b)

På baggrund af interviewene med skoleledere og -lærere fremgår, at der er

skoler, der registrerer for sent fremmøde som ulovligt fravær, hvis en elev

kommer fx en halv time for sent, enten som halv- eller heldagsfravær af-

hængig af elevens alder. På andre skoler bliver 2 timer for sent ikke til ulovligt

fravær.

Samlet set er det vores vurdering på baggrund af interviewene med såvel sko-

leledere og -lærere, at lovgivningen har givet et tiltrængt eftersyn af praksis

for registrering af de forskellige typer af fravær samt et tiltrængt eftersyn af

procedurerne i forbindelse med samarbejde med forældre om elevers fra-

værsadfærd. Det er dog samtidig vores vurdering, at særligt skolernes fortolk-

ninger af såvel den ekstraordinære frihed, men også for sent fremmøde, sta-

dig giver anledning til store forskelle på tværs af skoler. Det fokuserer vi vi-

dere på kvantitativt i næste kapitel.

Udvikling i elevfravær

I dette kapitel undersøger vi, hvordan elevfravær har udviklet sig i perioden fra

skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2021/2022. Vi kigger tillige på, hvordan fore-

komsten af elevfravær er fordelt på kommuneniveau og klassetrin til og med

skoleåret 2021/2022, samt hvordan forekomsten af elevfravær fordeler sig i

forhold til elevers familiemæssige og socioøkonomiske baggrund. Fokus er så-

ledes på at afdække, om loven om styrket forældreansvar systematisk har bi-

draget til at ændre på fraværsmønstre, herunder på forekomsten af ulovligt,

lovligt og ekstraordinært fravær.

Boks 3.1

Undersøgelsesspørgsmål og hovedkonklusioner i kapitlet

Vi stiller følgende undersøgelsesspørgsmål:

▪

Hvordan udvikler elevers ulovlige fravær og samlet fravær i perioden

2017/2018 til 2021/2022

Hvordan ser den geografiske og socioøkonomiske fordeling af samlet

fravær og dernæst a) ulovligt fravær, b) sygefravær og c) ekstraordi-

nær frihed ud?

Vi konkluderer for det første, at der er sket et fald i andelen af elever med

hhv. 10 pct. og 15 pct. ulovligt fravær i perioden 2017/2018 til 2021/2022.

Der er tale om mindre, men statistisk sikre ændringer. Vi konstaterer tillige

et statistisk sikkert fald i andelen af elever med et samlet fravær på 10-15

pct. For elever med mere end 15 pct. samlet fravær er der ingen udvikling at

se. Vi konkluderer for det andet, at der er stor kommunal variation i andelen

af elever med højt ulovligt fravær, lovligt fravær og ekstraordinær frihed

både før og efter lovens ikrafttræden. Der er indikationer på, at forskellene

på forekomsten af fravær imellem kommunerne er mindre efter lovens og

bekendtgørelsens ikrafttræden. Endelig finder vi, at børn og unge, der be-

finder sig socialt udsatte positioner, oftere har en højere forekomst af ulov-

ligt fravær end børn og unge, der ikke befinder sig i socialt udsatte positio-

ner.

3.1

Forekomsten af fravær

Vi starter med at beskrive, hvordan elevfravær – både det samlede og det

ulovlige fravær – har udviklet sig fra to skoleår før lovens ikrafttræden og til

tre år efter (til og med 1. kvartal 2022). Vi undersøger, om niveauet af fraværet

ændrer sig fra før til efter lovens ikrafttræden.

Med udgangspunkt i evalueringens forandringsteori forventer vi, at selve lov-

givningens ikrafttræden (og som nævnt også vedtagelsen af den politiske af-

tale bag loven i Folketinget (Riisanger, 2019)) kan betyde en ændret adfærd

blandt forældre og elever. Derudover forventer vi, at lovens effektuering med

sanktioner for elevernes forældre løbende skaber mindre ulovligt såvel som

samlet fravær.

Figur 3.1 viser andelen af elever, der har hhv. 10-15 pct. og mere end 15 pct.

ulovligt fravær sammenholdt med andelen af elever med et samlet fravær

(dvs. både lovligt og ulovligt fravær) på 10-15 pct. og mere end 15 pct. over et

helt skoleår.

Det fremgår af Figur 3.1, at fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2021/2022 ser

vi et gennemgående lille fald i andelen af elever med ulovligt fravær. En ten-

dens, der starter allerede fra skoleåret 2018/2019, det vil sige et år før lovens

ikrafttræden, jf. vores forventninger lovens virkninger ved vedtagelsen af lo-

ven. Det gælder både for gruppen af elever med 10-15 pct. ulovligt fravær (rød

farve) og for gruppen af elever med mere end 15 pct. ulovligt fravær (lyserød

farve). Der er tale om mindre ændringer. For gruppen af elever med 10-15 pct.

ulovligt fravær falder andelen med 0,6 procentpoint (fra 1,0 pct. til 0,4 pct.),

mens det for gruppen af elever med over 15 pct. ulovligt fravær falder med 0,5

procentpoint (fra 0,9 pct. til 0,4 pct.).

Vi konstaterer tillige et fald i andelen af elever med et samlet fravær på 10-15

pct. fra 9,1 pct. til 8,5 pct., lige efter loven træder i kraft (markeret med blå

farve), mens andelen af elever med mere end 15 pct. samlet fravær er uæn-

dret på 7 pct. (lyseblå farve) Efter skoleåret 2020/2021 stiger disse to andele

markant til henholdsvis 17,4 pct. og 13,8 pct. Disse stigninger kan hænge sam-

men med udviklingen i antallet af smittede med covid-19 i samme periode,

hvor antallet af smittede var kraftigt stigende (se Sundhedsstyrelsen, 2022).

Denne udvikling – både i samlet og i ulovligt elevfravær – er den samme både

blandt indskolings-, mellemtrins- og udskolingselever. Det gælder dog, at fal-

det i andelen af elever med 10-15 pct. og med mere end 15 pct. ulovligt fravær

primært skyldes, at andelen med ulovligt fravær er reduceret for udskolings-

elever henholdsvis fra 1,8 pct. til 0,7 pct. og 2,0 pct. til 0,7 pct. (se Bilagsfigur

3.1-Bilagsfigur 3.9).

Figur 3.1

Udvikling i andelen af elever med ulovligt fravær og samlet

fravær i alt i et skoleår i perioden 2017/2018 til 2021/2022.

Procent

Den mørke- og lyserøde linje, der viser hhv. 10-15 pct. ulovligt fravær og mere end 15 pct.

ulovligt fravær, ligger oveni hinanden; derfor er de svære at adskille i figuren.

20,0%

18,0%

16,0%

14,0%

12,0%

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

2018

2019

2020

2021

mere end 15 pct. ulovligt fravær

mere end 15 pct. samlet fravær

2022

10-15 pct. ulovligt fravær

10-15 pct. samlet fravær

Anm.:

Kilde:

N = 1.174.864-1.258.680

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.1.1

Kommunal variation i elevfravær

En række tidligere analyser viser, at der er stor geografisk spredning i elevers

fravær blandt kommunerne (Rambøll, 2018). Eksempelvis viser en analyse fra

Rambøll, at den gennemsnitlige folkeskolelev har 11 fraværsdage om året (for

skoleåret 2016/2017) (Ibid.). Samme analyse viser også, at blandt de kommu-

ner, der har det laveste fravær, har eleverne i gennemsnit 7-10 fraværsdage,

mens eleverne i de 12 kommuner med det højeste fravær har i gennemsnit 14-

16 fraværsdage om året (Ibid.). De kommunale forskelle i fravær tilbage i tid,

dvs. før loven om styrket forældreansvar, kan imidlertid være vanskelige at

tolke som udtryk for en særlig elevadfærd, fordi kommunerne og skolerne har

haft mulighed for at anvende forskellige registreringspraksisser, som vores

kvalitative analyser i kapitel 2 ligeledes tydeliggør.

I Figur 3.2 og Figur 3.3 fremgår hhv. en oversigt over andelen af elever med

hhv. 10-15 pct. ulovligt fravær og med mere end 15 pct. ulovligt fravær i et

skoleår på kommuneniveau, før og efter loven om styrket forældreansvar

trådte i kraft. På tværs af de to grupper af elever er det overordnede billede,

at der sker en reduktion i andelen af elever med højt ulovligt fravær fra før lo-

vens ikrafttræden til efter i stort set samtlige af de 48 kommuner. Der er få

kommuner, der har uændret eller en marginal højere andel af elever med enten

10-15 pct. og mere end 15 pct. ulovligt fravær i et skoleår efter lovens ikraft-

træden sammenlignet med før.

Derudover ser vi også, at der er stor kommunal variation i andelen af elever

med højt ulovligt fravær både før og efter lovens ikrafttræden. I Vestegnskom-

munerne Ishøj og Albertslund har 3 pct. af elever før lovens ikrafttræden mere

end 10-15 pct. ulovligt fravær i et skoleår. I kommuner som Kolding, Fredens-

borg, Rebild og Odder eksisterer ulovligt fravær knap nok; kun knap 0,3 pct. af

eleverne har mellem 10 og 15 pct. ulovligt fravær i ét skoleår. De største re-

duktioner i andelen af elever med 10-15 pct. ulovligt fravær er i Ishøj med en

reduktion på 2,1 procentpoint, Bornholm med 1,3 procentpoint og Frederiks-

sund, Halsnæs og Vordingborg med en reduktion på 1,0 procentpoint. De stør-

ste reduktioner fra før til efter i andelen af elever med mere end 15 pct. ulov-

ligt fravær er i ligeledes i Ishøj, hvor der sker et fald på 2 procentpoint, mens

der i Bornholm og Vordingborg er sket et fald på 1,2 procentpoint.

Figur 3.2

Oversigt over andelen af elever uanset klassetrin med 10-15

pct. ulovligt fravær over et skoleår før og efter ikrafttræden

af loven om styrket forældreansvar. Procent

Ishøj

Albertslund

Brøndby

Vordingborg

Halsnæs

Helsingør

Bornholm

Frederikssund

Fredericia

Holbæk

Ringsted

Slagelse

København

Frederikshavn

Glostrup

Herlev

Struer

Norddjurs

Syddjurs

Aarhus

Jammerbugt

Næstved

Esbjerg

Furesø

Hjørring

Rudersdal

Nyborg

Sønderborg

Ballerup

Tønder

Aabenraa

Anonym kommune

Viborg

Aalborg

Skive

Brønderslev

Svendborg

Ikast-Brande

Roskilde

Vejle

Allerød

Holstebro

Horsens

Herning

Fredensborg

Kolding

Rebild

Odder

0,0%

0,5%

1,0%

før

1,5%

efter

2,0%

2,5%

3,0%

3,5%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før)= 2.516.020; N(efter)= 3.551.692.

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 3.3

Oversigt over andelen af elever uanset klassetrin med mere

end 15 pct. ulovligt fravær over et skoleår før og efter

ikrafttræden af loven om styrket forældreansvar. Procent

Ishøj

Vordingborg

Halsnæs

Albertslund

Bornholm

Brøndby

Helsingør

Fredericia

Slagelse

Frederikssund

Ringsted

Holbæk

Herlev

Norddjurs

Struer

Syddjurs

København

Esbjerg

Næstved

Sønderborg

Jammerbugt

Tønder

Glostrup

Aarhus

Nyborg

Furesø

Aabenraa

Skive

Hjørring

Anonym kommune

Frederikshavn

Viborg

Svendborg

Ballerup

Horsens

Aalborg

Brønderslev

Holstebro

Ikast-Brande

Rudersdal

Roskilde

Vejle

Kolding

Herning

Odder

Allerød

Rebild

Fredensborg

0,0%

0,5%

1,0%

før

1,5%

efter

2,0%

2,5%

3,0%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før)= 2.516.020; N(efter)= 3.551.692.

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistisk og egne beregninger.

Givet der har været kommunal variation i registrering af fravær, før loven

trådte i kraft, kigger vi også på det samlede fravær – uanset årsag – i Figur

3.4, idet det samlede fravær (i en situation uden covid-19) må forventes at

være uændret over tid, medmindre elever ændrer fraværsadfærd, eller kom-

munerne ændrer registreringspraksis.

Figur 3.4

Oversigt over andelen af elever uanset klassetrin med mere

end 15 pct. samlet fravær over et skoleår før og efter

ikrafttræden af loven om styrket forældreansvar. Procent

København

Brøndby

Bornholm

Ishøj

Halsnæs

Frederikssund

Helsingør

Albertslund

Vordingborg

Slagelse

Holbæk

Ringsted

Fredericia

Aalborg

Frederikshavn

Norddjurs

Herlev

Horsens

Syddjurs

Næstved

Kolding

Ballerup

Svendborg

Jammerbugt

Glostrup

Hjørring

Roskilde

Tønder

Anonym kommune

Nyborg

Fredensborg

Struer

Esbjerg

Sønderborg

Aabenraa

Brønderslev

Aarhus

Furesø

Vejle

Viborg

Rudersdal

Ikast-Brande

Allerød

Skive

Holstebro

Rebild

Odder

Herning

0,0%

5,0%

før

10,0%

efter

15,0%

20,0%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før)= 2.516.020; N(efter)= 3.551.692.

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 3.4 viser, at der er et anderledes mønster efter lovens ikrafttræden sam-

menlignet med før. Andelen af elever med et samlet fravær på mere end 15

pct. stiger, fra før til efter loven træder i kraft. Det gælder for stort set alle

kommuner. København skiller sig ud ved at have den højeste andel af elever

med et samlet fravær over 15 pct. i et skoleår både før og efter loven. Godt 20

pct. af eleverne har et fravær på over 15 pct.

I Bilagsfigur 3.10 fremgår udviklingen i andelen af elever med mere end 15 pct.

lovligt fravær og ekstra ordinær frihed fra før lovens ikrafttræden til efter. For

stor set alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er der sket en stigning i

andelen af elever, der har mere end 15 pct. lovligt fravær og ekstraordinær fri-

hed.

Vi har ligeledes undersøgt, om der fra før til efter lov om styrket forældrean-

svar sker ændringer i elevernes fraværsårsager. Ændringerne kan både skyl-

des, at der med loven er kommet en ensartethed i registreringspraksis. Det

kan tillige skyldes, at forældre er blevet mere opmærksomme på at være i dia-

log med lærerne om årsagerne til elevers fravær som belyst i kapitel 2.

Det fremgår af Tabel 3.1, at der i gennemsnit er sket ændringer i fraværsårsa-

ger fra før (skoleårene 2017/2018 og 2018/2019) og efter (2019/2020 og

2021/2022) ikrafttræden af lov om styrket forældreansvar. Andelen med ulov-

ligt fravær ud af det samlede fravær var i gennemsnit 17 pct. før lovens ikraft-

træden og 12 pct. efter lovens ikrafttræden. Det er således sket et fald på 5

procentpoint. Andelen med lovligt fravær og ekstraordinær frihed er tilsva-

rende faldet med to procentpoint fra 31 pct. til 29 pct. Fravær i forbindelse

med sygdom er i gennemsnit steget fra før til efter lovens ikrafttræden – fra 51

pct. til 59 pct. I Tabel 3.1 er der en oversigt over registrering af fraværsårsa-

ger før og efter lov om styrket forældreansvar opdelt på de 48 kommuner i

evalueringen.

Tabel 3.1

Oversigt over registrering af fraværsårsager før og efter lov om

styrket forældreansvar

Før

Efter

Samlet for alle kommuner i evalueringer

Ulovligt fravær

Sygdom

Lovligt fravær og ekstraordinær frihed

Fravær i alt

Anm.:

Note:

N (før) = 7.575.016; N (efter) = 10.835.690.

Enheden i denne tabel er det samlede antal fraværsdage for alle elever i evalueringen. Forskellen på før og efter er signifikant. T-

test er anvendt som signifikanstest.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

17 %

51 %

31 %

100 %

12 %

59 %

29 %

100 %

3.1.2

Boligmæssig variation i ulovligt fravær

Eftersom loven om styrket forældreansvar er en del af ”Aftale om parallelsam-

fund”, undersøger vi tillige, om ulovligt fravær har en særlig boligmæssig ka-

rakter.

I Figur 3.5 fremgår udviklingen i andelen af elever mere end 15 pct. ulovligt

fravær i et skoleår opdelt op på, hvor eleven bor. Vi sondrer imellem, at eleven

bor i et udsat boligområde (dvs. omdannelsesområde, parallelsamfund, udsat

boligområde) i den almene sektor (inkl. udsatte boligområder) eller i befolknin-

gen, der omfatter hele boligmarkedet for de elever, der er omfattet af denne

evaluering. Vi finder, at andelen af elever med mere end 15 pct. ulovligt fravær

både 1 og 2 år, før loven trådte i kraft, var væsentligt højere for elever bosat i

udsatte boligområder og i den almene sektor end for elever i befolkningen ge-

nerelt – henholdsvis 2,6 pct. og 2,2 pct. i skoleåret 2017/2018.

Umiddelbart efter loven træder i kraft, falder andelen af elever med mere end

15 pct. ulovligt fravær markant for samtlige tre grupper. I skoleåret 2021/2022

er andelen af elever med højt ulovligt fravær reduceret med 1,8 procentpoint i

de udsatte boligområder og med 1,2 procentpoint i den almene sektor. Når vi

kigger samlet set på alle grupper – uanset hvor de bor – er andelen reduceret

med 0,5 procentpoint. Den boligmæssige forskel på elever med højt ulovligt

fravær er således blevet mindre i perioden. Det skyldes i høj grad reduktionen

i ulovligt fravær blandt elever, der bor i de udsatte boligområder.

Figur 3.5

Udvikling i andelen af elever med mere end 15 pct. ulovligt

elevfravær fra før til efter lov om styrket forældreansvar

fordelt på, hvor eleven bor. Procent

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

2017/18

2018/19

Befolkning

2019/20

Almen sektor

2020/21

Udsat område

2021/22

Anm.:

Note:

N (Befolkning) = 1.172.632-1.257.444; N (Almen sektor) = 220.460-243.512; N (Udsat område) = 29.500-35.484.

Befolkning dækker over alle elever i evalueringen uanset bopæl. Udsat boligområde dækker over omdannelsesområder, pa-

rallelsamfund og udsat boligområde.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.2

Socioøkonomiske karakteristika ved elever

med højt fravær

I dette afsnit fokuserer vi på den individuelle variation i ulovligt fravær. Vi ved

fra andre undersøgelser, der har kigget på udvikling og forekomst af elevfra-

vær (fx Christensen et al., 2018; 2022), at der er sammenhænge mellem højt

elevfravær og udsathed hos eleven og elevens familie. Nyere undersøgelser

viser endvidere, hvordan nedlukningen var mest udfordrende – fagligt og triv-

selsmæssigt – for de mere sårbare elevgrupper, fx elever fra socialt udsatte

hjem og elever, der får specialundervisning eller anden faglig støtte, hvilket

kan tænkes at have en betydning for fraværet.

Vi beskriver derfor karakteristika (fx bl.a. familieforhold, etnicitet og forældres

indkomst) ved elever med højt ulovligt fravær i et eller flere kvartaler og sam-

menligner med gruppen af elever, der ikke har nogen kvartaler med mere end

15 pct. ulovligt fravær. Således vil det kunne give et indblik i, hvilken gruppe af

elever og forældre der er i risiko for have et højt ulovligt fravær.

I Tabel 3.2 kigger vi på alle elever i perioden fra 2017/2018 og til 2021/2022. Vi

har testet, om der er forskelle på elevers sociodemografiske baggrund før og

efter loven om styrket forældreansvar. Der er ingen forskelle, dvs. at der ikke

er en anden profil for elever med højt ulovligt fravær før sammenlignet med

efter lovens ikrafttræden. Det er de samme typer af elever, der vedbliver at

have højt ulovligt fravær.

I Tabel 3.2 viser vi, at der er markante socioøkonomiske forskelle blandt ele-

verne i forhold til at have haft 15 pct. ulovligt fravær. Der er således relativt

flere elever med ét og flere kvartaler med mere end 15 pct. ulovligt fravær, der

bor sammen med en enlig forælder (hhv. 8 pct. og 7 pct.) end for elever, der

bor sammen med to forældre (hhv. 3 pct. og 2 pct.). Vi ser også, at relativt

flere elever med etnisk oprindelse i et MENAPT-land har ét eller flere kvartaler

med højt ulovligt fravær sammenlignet med elever (hhv. 13 pct. og 10 pct.),

der har oprindelse i et ikke-MENAPT-land (hhv. 4 pct. og 3 pct.). Endvidere

ser vi, at elever med et eller flere kvartalers ulovligt fravær kommer fra fami-

lier, hvor forældre ingen uddannelse har (hhv. 7 pct. og 8 pct.) sammenlignet

med forældre med uddannelse (4 pct. og 2 pct.).

Der er ligeledes forskelle på forældres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi finder

fx, at 12 pct. af elever, hvor begge forældre ikke er i beskæftigelse, har et

kvartal med højt ulovligt fravær og tilsvarende 12 pct. har flere kvartaler med

højt ulovligt fravær. De tilsvarende andele for forældre, hvor den ene ikke er i

beskæftigelse, er 6 pct. og 4 pct., og for begge forældre i arbejde er andelene

2 pct. og 1 pct. Endelig fremgår det af Tabel 3.2, at mere end 20 pct. af ele-

verne, der kommer fra familier, som har en indkomst under den økonomiske

fattigdomsgrænse

, har et eller flere kvartaler med mere end 15 pct. ulovligt

fravær. Til sammenligning har 7 pct. af elever fra familier, der har en indkomst

over den økonomiske fattigdomsgrænse, et eller flere kvartaler med mere end

15 pct. ulovligt fravær.

Den økonomiske fattigdomsgrænse er ved 50 pct. af medianindkomsten. Det vil sige, at en borger an-

ses for at være fattig, hvis den pågældende har en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af

medianindkomsten. Medianindkomsten er det indkomstniveau, der deler befolkningen i to lige store

grupper. Der er altså lige mange, der ligger over som under medianindkomsten. Den disponible ind-

komst udregnes som indkomst efter skat og ækvivaleres i henhold til antal familiemedlemmer for at

tage højde for størrelsen af familien. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i hele familiens ind-

komst. Vi anvender her OECD’s modificerede skala til beregning af ækvivaleret indkomst. Det inde-

bærer, at den første voksne har vægten 1, den anden voksne og børn over 14 år har vægten 0,5, og

børn til og med 14 år har vægten 0,3 (Danmarks Statistik, 2012). Ideen bag at anvende ækvivaleret

indkomst er, at jo større familien er, jo flere er der til at deles om de af familiens udgifter, som er de

samme uanset størrelsen af familien, som fx boligudgifter og varige forbrugsgoder, og andre udgif-

ter, som fx madudgifter, stiger mindre for hver ekstra person i familien. Dette betyder, at familiens

indkomst bliver justeret efter familiens sammensætning, sådan at familieindkomsten afspejler famili-

ens udgiftsbehov, hvor der er taget højde for stordriftsfordele i forbruget.

Tabel 3.2

Elevers demografiske og socioøkonomiske baggrund opgjort efter,

om de har haft mere end 15 pct. ulovligt fravær i ingen, et eller flere

kvartaler.

Ingen kvartaler

Familieforhold

Bor med en forældre

m/u søskende

Bor med begge foræl-

dre m/u søskende

Etnisk herkomst

Ikke-MENAPT

MENAPT

Forældres uddannelsesbaggrund

Ingen uddannelse

Uddannelse

Arbejdsmarkedet

Ingen forældre i be-

skæftigelse

Én forælder i beskæfti-

gelse

Begge forældre i be-

skæftigelse

Husstandens indkomst

Under den økonomiske

fattigdomsgrænse

Over den økonomiske

fattigdomsgrænse

Anm.:

Et kvartal

Flere kvartaler

85 %

94 %

93 %

77 %

13 %

10 %

76 %

94 %

12 %

76 %

12 %

90 %

96 %

79 %

11 %

10 %

93 %

N (bor med en forældre m/u søskende) 277.314. N (bor med begge forældre m/u søskende) 831.889. N (MENAPT) 80.613.

N (ikke-MENAPT) 1.030.016.N (Ingen uddannelse) 128.577. N (Uddannelse) 904.582. N (Ingen forældre i beskæftigelse) 125.792.

N (Én forælder i beskæftigelse) 309.867. N (Begge forældre i beskæftigelse) 597.500. N (Under den økonomiske fattigdomsgrænse)

81.999. N (Over den økonomiske fattigdomsgrænse) 962.903.

Note:

Kilde:

Forskelle er signifikante.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Vi finder tillige en øget forekomst en af udsathed blandt elever, der har mere

end 15 pct. ulovligt fravær i et eller flere kvartaler. Vi ser i Tabel 3.3, at fore-

komsten af udsathed er oftere forekommende blandt elever med et eller flere

kvartaler med højt ulovligt fravær sammenlignet med elever, der ikke i nogen

kvartaler har højt ulovligt fravær. Elever, der har været i behandling for en

psykisk lidelse, har fået en mistanke

, en sigtelse eller som har været i be-

handling for et alkohol- eller stofmisbrug, er overrepræsenterede. Særligt ele-

ver, der har været i behandling for misbrug skiller sig markant ud, idet 43 pct.

af dem har et eller flere kvartaler med mere end 15 pct. ulovligt fravær. 28 pct.

af elever med mindst en underretning har også et eller flere kvartaler med højt

ulovligt fravær. En tilsvarende andel af elever, der har fået en forebyggende

foranstaltning, har også et eller flere kvartaler med for højt ulovligt fravær.

Endelig ser vi, at det oftere er elever med flere familieskift, der har et eller

flere kvartaler med mere end 15 pct. fravær. Familieskift er, når fx mor og far

flytter fra hinanden, når den forælder, barnet bor sammen med, får en ny part-

ner, og når forælderen og den nye partner flytter fra hinanden. Der er således

ikke tale om anbragte børn.

En mistanke er en registrering af en handling, der ville medføre en sigtelse, hvis den unge var over den

kriminelle lavalder. Det er børn i alderen 10-14 år, der kan få registreret en mistanke.

Tabel 3.3

Forekomst af udsathed hos eleven opgjort efter, om eleven har haft

mere end 15 pct. ulovligt fravær i ingen, et eller flere kvartaler

Ingen kvartaler

Underretning

Ingen

Mindst én

Forebyggende for-

anstaltning

Ingen

Mindst én

Psykisk lidelse

Nej

Mistanke

Ingen

Mindst én

Sigtelse

Ingen

Mindst én

Misbrug

Nej

Familieskift

Ingen

1-2

3 eller flere

Anm.:

Et kvartal

12 %

10 %

16 %

17 %

Flere kvartaler

16 %

15 %

10 %

23 %

21 %

26 %

94 %

72 %

93 %

73 %

93 %

80 %

93 %

62 %

92 %

64 %

92 %

57 %

95 %

89 %

83 %

N (Ingen underretning) 1.038.174. N (Mindst én underretning) 72.455. N (Ingen forebyggende foranstaltning) 1.046.527. N (Mindst

én forebyggende foranstaltning) 64.102. N (Ingen psykisk lidelse) 1.070.413. N (Psykisk lidelse) 40.216. N (Ingen mistanke)

1.100.214. N (Mindst én mistanke) 10.415. N (Ingen sigtelse) 1.101.876. N (Mindst én sigtelse) 8.753. N (Intet misbrug) 1.109.704. N

(Misbrug) 925. N (Ingen skift) 711.740. N 1-2 skift) 296.763. N (3 skift eller flere) 100.985.

Note:

Kilde:

Forskelle er signifikante.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

Analysen viser også en overrepræsentation af udsathed hos forældre med

børn, der har mindst et eller flere kvartaler med mere end 15 pct. ulovligt fra-

vær. Vi ser således i Tabel 3.4, at der er en sammenhæng mellem forældres

udsathed og barnets/den unges ulovlige fravær. Udsathed hos forældre er

psykisk lidelse og kronisk sygdom, som kan gøre, at forældrene har vanskeligt

ved at tage del i deres børn hverdag og støtte dem i at komme i skole. Udsat-

hed kan også være misbrug samt sigtelser og domme, der indikerer, at foræl-

dre kan have svært ved at være engageret i deres børns liv. Godt 15 pct. af

eleverne med et eller flere kvartaler med højt ulovligt fravær har forældre med

en psykisk eller kronisk lidelse. Til sammenligning har 7-8 pct. af elever med et

eller flere kvartaler med højt ulovligt fravær forældre, der ikke har en psykisk

eller kronisk lidelse. Hver femte elev med et eller flere kvartaler med højt ulov-

ligt fravær har mindst en forælder, der har været i behandling for misbrug af

alkohol eller stoffer og har et eller flere kvartaler med højt ulovligt fravær,

mens det samme kun gælder for 8 pct. af elever, hvis forældre ikke har været i

behandling for et misbrug. Endelig ser vi, at 13 pct. af elever med mere end 15

pct. ulovligt fravær i et eller flere kvartaler har en forælder med mindst en sig-

telse eller dom.

Tabel 3.4

Forekomst af udsathed blandt forældre til elever opgjort efter, om

eleven har haft mere end 15 pct. ulovligt fravær i ingen, et eller flere

kvartaler.

Ingen kvartaler

Psykisk lidelse

ingen

Mindst én forælder

med

Mindst én forælder

med kronisk lidelse

ingen

Mindst én forælder

med

Mindst én forælder

med misbrug

ingen

Mindst én forælder

med

Sigtelse/dom

Ingen

Mindst én forælder

med

Anm.:

Et kvartal

Flere kvartaler

93 %

86 %

92 %

86 %

92 %

80 %

93 %

10 %

87 %

N (Ingen psykisk lidelse) 874.388; N (Psykisk lidelse) 140.784. N (Ingen forældre med kronisk lidelse) 1.093.397; N (Mindst én foræl-

der med kronisk lidelse) 17.232. N (Ingen forældre med misbrug) 998.836; N (Mindst én forælder med misbrug) 16.336. N (Ingen

forældre med sigtelse eller dom) 842.633; N (Mindst én forælder med sigtelse eller dom) 233.369.

Note:

Kilde:

Forskelle er signifikante.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Vi ser tillige en statistisk sikker sammenhæng mellem en elevs ulovligt høje

fravær og søskende, der ligeledes har højt ulovligt fravær, se Figur 3.6. Når

den enkelte elev har under 10 pct. ulovligt fravær i samtlige kvartaler, har

denne elev typisk ikke søskende med nogen kvartaler med mere end 15 pct.

ulovligt fravær. Når eleven derimod har et eller flere kvartaler med højt ulovligt

fravær, så forekommer samme adfærd oftere også hos dennes søskende. Så-

ledes ser vi, at 20 pct. af elever med søskende, der har 10-15 pct. ulovligt fra-

vær i et kvartal, selv har et eller flere kvartaler med mere end 15 pct. ulovligt

fravær. For elever med søskende, der har mindst et kvartal med mere end 15

pct. ulovligt fravær i et kvartal, ser vi, at 40 pct. af de elever har et eller flere

kvartaler med højt ulovligt fravær.

Det peger ligeledes på, at der kan være familier, der har en særlig adfærd i

forhold til ulovligt fravær, og at der er et komplekst sæt af udfordringer, der

knytter sig til disse familier.

Figur 3.6

Søskendes ulovlige fravær opgjort for om eleven elever har

haft mere end 15 pct. ulovligt fravær i ingen, et eller flere

kvartaler. Procent

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Alle søskende med max < 10

pct. ulovligt fravær

Mindst én søskend med 10-15

pct. ulovligt fravær

Mindst én søskend med 15+

pct. ulovligt fravær

Ingen kvartaler med 15+ pct. ulovligt fravaer

Flere kvartaler med 15+ pct. ulovligt fravaer

Ét kvartal med 15+ pct. ulovligt fravaer

Anm.:

N (Alle søskende med maks. < 10 pct. ulovligt fravær) 367.734. N (Mindst én søskende med 10-15 pct. ulovligt fravær)

22.062. N (Mindst én søskende med 15+ pct. ulovligt fravær) 26.927.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.2.1

Etnisk herkomst og ulovligt fravær

Den stærke sammenhæng mellem social udsathed og elevers erfaring med et

eller flere kvartaler højt ulovligt fravær har tillige en etnisk dimension. I Bilag-

stabel 3.2 fremgår de signifikante sammenhænge mellem udsathed og fravær

beskrevet i forhold til, om eleven har et etnisk herkomst i et MENAPT-land el-

ler ikke. Der er et tydeligt mønster i, at sammenhængen mellem udsathed og

ulovligt er stærkest blandt elever med herkomst i et MENAPT-land. Det kom-

mer til både udtryk ved, at børn med MENAPT-baggrund, der vokser op med

enlige forældre, oplever flere familieskift, har flere underretninger og flere fo-

rebyggende foranstaltninger, psykiske vanskeligheder samt mistanker, også

har et højt ulovligt fravær. Tilsvarende i forhold til forældre med MENAPT-

baggrund finder vi, at forældrene oftere også har psykiske vanskeligheder,

kroniske lidelser, misbrug og kriminalitet.

Det vil sige, at for elever med baggrund i et MENAPT-land er elever med ud-

sathed overrepræsenteret blandt elever med et eller flere kvartalers ulovligt

fravær.

3.2.2

Sammenhæng mellem mange udsathedsfaktorer og højt,

ulovligt fravær

I Figur 3.7 fremgår fordelingen af udsathedsfaktorer for elever afhængig af,

om de har ingen, et eller flere kvartaler med mere end 15 pct. ulovligt fravær.

Vi ser, at der en klar sammenhæng mellem, at elever med ingen kvartaler med

mere end 15 pct. ulovligt fravær har færre udsathedsdimensioner end elever

med et kvartal. For elever med flere kvartaler med mere end 15 pct. ulovligt

fravær ser vi, at relativt flere elever har flere udsathedsfaktorer.

Det tegner således et billede af, at gruppen af elever med et eller flere kvarta-

ler højt ulovligt fravær også har en lang række andre udfordringer i deres liv

og hverdag. Ulovligt fravær kan derfor være et symptom på kompleksiteten af

udsatheden hos disse unge.

Figur 3.7

Fordeling af antallet af udsathedsfaktorer for elever opdelt

på, om de har ingen, et eller flere kvartaler med mere end 15

pct. ulovligt fravær. Procent

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Ingen kvartaler med 15+ pct. ulovligt Ét kvartal med 15+ pct. ulovligt fravaer

fravaer

Ingen udsathedsfaktorer

Tre udsathedsfaktorer

Seks udsathedsfaktorer eller flere

Én udsathedsfaktor

Fire udsathedsfaktorer

Flere kvartaler med 15+ pct. ulovligt

fravaer

To udsathedsfaktorer

Fem udsathedsfaktorer

Anm.:

N (Ingen kvartaler med 15+ pct. ulovligt fravær) 1.086.478. N (Ét kvartal med 15+ pct. ulovligt fravær) 54.127. N (Flere kvarta-

ler med 15+ pct. ulovligt fravær) 37.479.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.2.3

Sammenhæng mellem socioøkonomiske karakteristika og

forekomst af lovligt fravær og ekstraordinær frihed

I dette afsnit beskriver vi sammenhænge mellem socioøkonomiske karakteri-

stika og forekomst af mere end 15 pct. lovligt fravær og ekstraordinær frihed.

I tabel 3.5-3.7 fremgår karakteristika for børn og unge, der har mere end 15

pct. lovligt fravær og ekstraordinær frihed. Vi sondrer ikke mellem lovligt fra-

vær og ekstraordinær frihed, fordi der vil være for stor usikkerhed på resulta-

terne. Det fremgår af de tre tabeller, at der er samme mønstre i, hvilke typer af

elever der har et højt lovligt fravær og ekstraordinær frihed. Der er signifikante

sammenhænge mellem karakteristika og om eleven har ingen kvartaler med

højt lovligt fravær, et kvartal eller flere kvartaler.

Det er oftere børn og unge, der bor alene med en forælder, der har etnisk her-

komst i et MENAPT-land, forældre med ingen uddannelse ud over grundskolen

og lever i familier, der har en indkomst under den økonomiske fattigdoms-

grænse. Ligeledes er der oftere også børn og unge, hvor der er mindst en un-

derretning og mindst en forebyggende foranstaltning, som har et eller flere

kvartaler med højt lovligt fravær og ekstraordinær frihed. Det er også børn og

unge, der oftere har psykiske vanskeligheder, mistanker og sigtelser samt le-

ver i ustabile familieforhold.

Endelig er der en tendens til, at forældrene befinder sig i udsatte positioner

med psykisk og kronisk sygdom, misbrug og sigtelser.

Tabel 3.5

Elevers demografiske og socioøkonomiske baggrund opgjort efter,

om de har haft mere end 15 pct. ulovligt fravær i ingen, et eller flere

kvartaler før og efter loven om styrket forældreansvar

Ingen kvartaler

Familieforhold

Bor med en forældre

m/u søskende

Bor med begge foræl-

dre m/u søskende

Etnicitet

Ikke-MENAPT

MENAPT

Uddannelse

Ingen uddannelse

Uddannelse

Beskæftigelse

Ingen forældre i be-

skæftigelse

Én forælder i beskæfti-

gelse

Begge forældre i be-

skæftigelse

Indkomst

Under den økonomiske

fattigdomsgrænse

Over den økonomiske

fattigdomsgrænse

Kilde:

Et kvartal

Flere kvartaler

79,1 %

14,9 %

6,0 %

81,4 %

13,6 %

5,0 %

81,3 %

74,9 %

13,6 %

17,6 %

5,1 %

7,5 %

77,1 %

81,3 %

15,9 %

13,6 %

7,0 %

5,0 %

80,4 %

13,7 %

5,9 %

79,2 %

14,9 %

5,9 %

81,7 %

13,5 %

4,7 %

77,0 %

15,6 %

7,4 %

80,2 %

14,4 %

5,4 %

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 3.6

Forekomst af udsathed hos elever opgjort efter, om eleven har haft

mere end 15 pct. ulovligt fravær i ingen, et eller flere kvartaler

Ingen kvartaler

Underretning

Ingen

Mindst én

Forebyggende for-

anstaltning

Ingen

Mindst én

Psykisk lidelse

Nej

Mistanke

Ingen

Mindst én

Sigtelse

Ingen

Mindst én

Misbrug

Nej

Familieskift

Ingen

1-2

3 eller flere

Kilde:

Et kvartal

13,7 %

17,3 %

13,7 %

16,6 %

13,8 %

17,2 %

13,9 %

18,3 %

13,9 %

17,2 %

16,2 %

21,1 %

13,2 %

14,8 %

16,1 %

Flere kvartaler

5,0 %

9,5 %

5,0 %

9,0 %

5,1 %

9,4 %

5,2 %

9,7 %

5,2 %

7,9 %

6,8 %

23,6 %

4,8 %

5,9 %

6,5 %

81,4 %

73,2 %

81,2 %

74,3 %

81,1 %

73,5 %

80,9 %

72,1 %

80,9 %

75,0 %

77,0 %

55,3 %

81,9 %

79,3 %

77,4 %

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 3.7

Forekomst af udsathed blandt forældre til elever opgjort efter, om

eleven har haft mere end 15 pct. ulovligt fravær i ingen, et eller flere

kvartaler.

Ingen

kvartaler

Psykisk lidelse

Ingen

Mindst én forælder med

Mindst én forælder

med kronisk lidelse

Ingen

Mindst én forælder med

Mindst én forælder

med misbrug

Ingen

Mindst én forælder med

Sigtelse/dom

Ingen

Mindst én forælder med

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Et kvartal

Flere

kvartaler

5,0 %

7,1 %

5,3 %

5,0 %

5,2 %

6,6 %

4,9 %

6,6 %

81,4 %

76,7 %

80,8 %

81,7 %

80,9 %

78,0 %

81,7 %

78,0 %

13,6 %

16,1 %

13,9 %

13,3 %

13,9 %

15,4 %

13,5 %

15,5 %

3.3

Forskelle i forekomsten af ulovligt fravær –

hvor stammer variationen fra?

I dette afsnit undersøger vi, hvor meget af variationen i elevers ulovlige fravær

der kan tilskrives variation mellem kommunerne, og hvor meget der kan tilskri-

ves variation mellem eleverne. Det vil sige, at vi har en kommunedimension,

der kan give variation i forekomsten af ulovligt fravær. Det kan fx være en va-

riation, der hænger sammen med forskellig registreringspraksis. Der er også

en individdimension, der kan give variation. For eksempel har vi ovenfor set, at

det er særligt er elever, der befinder sig i udsatte positioner, der har erfaring

med højt ulovligt fravær, og dermed kan der være forskelle på, om elever er i

udsatte positioner eller ikke, der giver variationen.

Tabel 3.8 viser den totale variation i, at elever har mere end 15 pct. ulovligt

fravær, samt variationen i ulovligt fravær, som der er mellem henholdsvis kom-

munerne (den såkaldte ”between-variation”) og mellem eleverne (den såkaldte

”within-variation”). Som man kan se, stammer størstedelen af variationen i

ulovligt fravær fra variation mellem eleverne – dvs. at der eksempelvis er for-

skelle i, at nogle befinder sig i udsatte positioner, mens andre elever ikke gør

det. Kun en mindre del stammer fra variation kommunerne imellem.

Tabel 3.8

Variation i elevers ulovlige fravær opdelt på variation fra kommuner

og elever.

Variation

Total variation

Mellem kommuner

Mellem forældre og elever

Anm.:

Tallene i tabellen er standardafvigelser. N (elever) = 399.600.

Samlet

0,591

0,136

0,581

De konkrete tal giver ikke mening at tolke på, idet der er tale om standardafvigelser, der knytter sig til middelværdien. I denne ana-

lyse er middelværdien et sted mellem 0 og 1, fordi vi opererer med et binært udfald, hvor 0 har ingen erfaring med mere end 15 pct.

ulovligt fravær i et kvartal, og 1 har erfaring med mere end 15 pct. ulovligt fravær i et kvartal.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det vil sige, at ulovligt elevfravær hovedsageligt varierer mellem eleverne,

uanset hvilken kommune de bor i, og kun en mindre del af forskellene i ulovligt

fravær kan henføres til forskelle mellem kommunerne. Forskellene i ulovligt

fravær ses således hovedsageligt mellem forskellige elever og er dermed pri-

mært drevet af elevernes individuelle demografiske og socioøkonomiske for-

hold samt udsathedsdimensioner. Det peger på, at der muligvis er en vis form

for ens praksis i håndtering og registrering af fravær, om end der stadig er va-

riation mellem de 48 kommuner, som vi har med i undersøgelsen.

Vi har yderligere undersøgt, om der er tegn på, at variationen mellem kommu-

ner bidrager mindre til at forklare den samlede variation efter lovens ikrafttræ-

den end før. Vi dog finder ikke nogen forskel på før og efter (se Bilagstabel

3.10).

Forskelle i kommunernes brug

af fratagelse af børne- og

ungeydelsen

I dette kapitel undersøger vi brugen af kommunernes brug af fratagelse af

børne- og ungeydelse som følge af højt ulovligt fravær. Formålet er at tilveje-

bringe viden om, hvorvidt lovgivningen systematisk anvendes som et tiltag til

at reducere ulovligt fravær. Vi undersøger derudover, hvad der karakteriserer

de familier, der har fået frataget deres børne- og ungeydelse. Vi afdækker til-

lige klager over afgørelser om fratagelse af børne- og ungeydelsen som følge

af loven om styrket forældreansvar, og hvad udfaldene af disse klager har væ-

ret. Endelig afdækker vi kvalitativt kommunernes arbejde med lovgivningen

med fokus på de undskyldelige omstændigheder.

Boks 4.1

Hovedkonklusion i kapitlet

Vi undersøger de følgende spørgsmål:

▪

Hvor meget er loven om styrket forældreansvar anvendt, og hvordan er

den geografiske fordeling heraf?

Hvor stor en andel klagesager er der registreret som følge af loven om

styrket forældreansvar, og hvad har udfaldene været?

Hvad karakteriserer de familier, der har fået standset deres børne- og

ungeydelse?

Implementeringsforskelle og -udfordringer med fokus på undskyldelige

omstændigheder.

Generelt anvendes loven om styrket forældreansvar målt som fratagelse af

børne- og ungeydelse i mindre omfang, end lovgiver havde forventet. Der er

tillige en stor geografisk variation mellem kommunerne i forhold til at fore-

tage et træk i børne- og ungeydelsen. Vi finder tegn på, at kommunerne i

øget udstrækning gør brug af at kunne fratage forældre til elever med mere

end 15 pct. ulovligt fravær deres børne- og ungeydelser. Trods en tendens

til øget brug, er der stadig store kommunale variationer. Det er kun meget få

Boks 4.1

Hovedkonklusion i kapitlet

af forældrene, der har klaget, og færre end fem, der over de sidste par år

har fået medhold.

Der er en tendens til, at det oftere er familier med MENAPT-baggrund, der

oplever at få frataget ydelsen end familier, der ikke har MENAPT-baggrund.

Der er tillige en tendens til, at det i højere grad er forældre uden uddan-

nelse, der får frataget en børne- og ungeydelse, end forældre med uddan-

nelse. Fratagelsen af ydelser ser også ud til oftere at ramme familier, hvor

begge forældre står uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med familier,

hvor blot den ene står uden for arbejdsmarkedet, eller hvor begge er i be-

skæftigelse. Endelig er der en tendens til, at fratagelser oftere rammer fami-

lier, der har en indkomst under den økonomiske fattigdomsgrænse end

over.

Vi finder tillige store forskelle i kommunernes erfaringer med at implemen-

tere loven styrket forældreansvar, herunder bekendtgørelsen om fraværsre-

gistrering i folkeskolen. VI finder ikke mindst, at forvaltningens brug af de

undskyldelige omstændigheder danner baggrund for, at familierne ikke fra-

trækkes ydelsen.

4.1

Udviklingen i ulovligt fravær, fratagelse af

ydelser, klager og medhold

I Tabel 4.1 fremgår antallet af elever med mere end 15 pct. ulovligt fravær i et

kvartal fra loven trådte i kraft 1. august 2019 og til udgangen af 2021, dvs.

midten af skoleåret 2021/2022.

Tabel 4.1 viser tillige antallet af fratagelser af børne- og ungeydelsen samt an-

tallet af klager og antallet af afgørelser om medhold i klagen. Til trods for en

gennemgående svag tendens til et fald i antallet af elever med mere end 15

pct. ulovligt fravær i ét kvartal, er der ret markante udsving mellem kvarta-

lerne. I 2. kvartal i 2019/2020 var der 3.364 elever med mere end 15 pct. ulov-

ligt fravær, mens der i 3. kvartal 2021/2022 var knap 1.381 elever

Forud for lov om styrket forældreansvar er der ligeledes markante udsving mellem kvartaler i forhold til

mere end 15 pct. ulovligt fravær (se Bilagsfigur 3.4).

Dernæst fremgår det, at der fra 4. kvartal i 2019 og frem mod 4. kvartal 2021

er en svag tendens til, at andelen af familier, der får frataget deres børne- og

ungeydelse, er stigende. I 4. kvartal 2019 er der foretaget 2,5 pct. fratagelser

af børne- og ungeydelser ud af samtlige mulige. I 4. kvartal i 2021 er denne

andel steget til 6,3 pct.

Det er muligt at klage over en afgørelse om fratagelse af børne- og ungeydel-

ser. Denne klagemulighed er i varierende grad udnyttet. Godt hver fjerde i 4.

kvartal 2019, der havde fået frataget deres ydelse, klagede over afgørelsen,

og mindre end fem fik medhold i klagen hos Ankestyrelsen. Ligeledes i 4.

kvartal 2020 klagede tæt på halvdelen over fratagelsen, og her fik tilsvarende

mindre end fem medhold i deres klage.

Tabel 4.1

Oversigt over ulovligt fravær, fratagelse af ydelser, klager og

medhold. Antal.

2019/2020

15+ pct.

ulovligt fra-

vær

Stop i ydel-

sen (antal)

2020/2021

2021/2022

1.953

1.960

1.729

134

3.364

1.562

1.844

2.932

1.822

117

1.381

176

1.659

Stop i ydel-

sen (andel)

2,5%

6,8%

4,4%

1,1%

1,8%

4,5%

4,0%

9,7%

6,3%

Klager over

stop (antal)

Klager over

stop (andel)

Medhold

Note:

Kilde:

22,7 %

4,9 %

9,9 %

0,0 % 45,2 %

13,4 %

8,5 %

4,2 %

”-” betyder, at antallet af observationer i cellen er under diskretionskravet på 5 observationer.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik, Udbetaling Danmark, Ankestyrelsen og egne beregninger.

Det er endvidere interessant at notere, at lovgiver forventer, at knap 4.100

forældre årligt vil blive trukket i børne- og ungeydelsen. Derudover forventes

der en reduktion af ulovligt fravær på ca. 10 pct. over de kommende år.

Det vurderes, at forslaget om standsning af børne- og ungeydelsen

som følge af ulovligt skolefravær i udgangspunktet vil indebære, at

godt 4.100 forældre vil miste børne- og ungeydelsen svarende til

mindre udgifter på ca. 9 mio. kr. årligt i umiddelbar virkning. Det for-

udsættes endvidere, at forslaget har en positiv adfærdsvirkning i

forhold til de ulovlige skolefravær, således at dette vil blive reduce-

ret med ca. 10 pct. årligt de kommende år.

(Undervisningsministe-

riet, 2018)

Af tabel 4.1. kan vi se, at det i løbet af evalueringsperioden er gået fra ca. 300

til ca. 450 stop i ydelsen pr. skoleår. Dog har vi kun data fra 48 kommuner, så

hvis tendensen er den samme i de resterende kommuner, er antallet ca. 900

tilfælde.

I Tabel 4.2 fremgår de kommuner, der foretager flest fratagelser i børne- og

ungeydelsen som følge af mere end 15 pct. ulovligt fravær i et kvartal. Fre-

densborg, Hjørring og Ishøj er de kommuner, der har foretaget relativt flest

fratagelser af børne- og ungeydelsen, og der har i perioden været en gradvis

stigning i fratagelsen af børne- og ungeydelsen. Fredensborg er fx gået fra 26

pct. i 2020/2021 til 50 pct. i 2021/2022, Hjørring fra godt 5 pct. i 2019/2020 til

godt 30 pct. i 2021/2022 og Ishøj fra 4 pct. til 28 pct. i 2021/2022. Ishøj har i

samme periode tilsvarende oplevet den største reduktion i andelen af elever

med et højt ulovligt fravær på mere end 15 pct. i et skoleår. Der er kommuner,

der igennem hele perioden har få frataget børne- og ungeydelser. Eksempel-

vis Slagelse, Roskilde, Vejle, Halsnæs, Esbjerg og Brøndby.

Tabel 4.2

Oversigt over andelen af målgruppen, der har fået frataget børne- og

ungeydelsen opgjort på kommuneniveau. Procent.

Kommune

Fredensborg

Hjørring

Ishøj

Aalborg

Aarhus

Svendborg

Næstved

Horsens

København

Fredericia

Slagelse

2019/2020

4,8 %

4,4 %

3,2 %

10,6 %

20,0 %

8,6 %

7,1 %

0,0 %

2,3 %

2020/2021

25,6 %

18,3 %

22,2 %

12,4 %

19,2 %

10,1 %

4,6 %

3,1 %

0,0 %

3,4 %

2021/2022*

50,0 %

31,3 %

27,7 %

25,9 %

14,9 %

33,3 %

12,1 %

10,7 %

19,3 %

5,6 %

Kommune

Roskilde

Vejle

Halsnæs

Esbjerg

Brøndby

Anm.:

2019/2020

0,0 %

2,5 %

2020/2021

0,0 %

1,9 %

2021/2022*

5,3 %

5,0 %

4,4 %

N (Fredensborg, 2019/20) 82; N (Fredensborg, 2020/21) 43; N (Fredensborg, 2021/22) 40. N (Hjørring, 2019/20) 104; N (Hjørring,

2020/21) 82; N (Hjørring, 2021/22) 67. N (Ishøj, 2019/20) 180; N (Ishøj, 2020/21) 72; N (Ishøj, 2021/22) 65. N (Aalborg, 2019/20) 371;

N (Aalborg, 2020/21) 226; N (Aalborg, 2021/22) 251. N (Aarhus, 2019/20) 909; N (Aarhus, 2020/21) 485; N (Aarhus, 2021/22) 462.N

(Svendborg, 2019/20) 123; N (Svendborg, 2020/21) 79; N (Svendborg, 2021/22) 30. N (Næstved, 2019/20) 145; N (Næstved,

2020/21) 138; N (Næstved, 2021/22) .N (Horsens, 2019/20) 151; N (Horsens, 2020/21) 174; N (Horsens, 2021/22) 223. N (Køben-

havn, 2019/20) 1.157; N (København, 2020/21) 979; N (København, 2021/22) 1.046. N (Fredericia, 2019/20) 316; N (Fredericia,

2020/21) 201; N (Fredericia, 2021/22) 109.N (Slagelse, 2019/20) 352; N (Slagelse, 2020/21) 410; N (Slagelse, 2021/22) 250.N (Ros-

kilde, 2019/20) 87; N (Roskilde, 2020/21) 75; N (Roskilde, 2021/22) 95.N (Vejle, 2019/20) 165; N (Vejle, 2020/21) 162; N (Vejle,

2021/22) 159. N (Halsnæs, 2019/20) 162; N (Halsnæs, 2020/21) 222; N (Halsnæs, 2021/22) 183. N (Esbjerg, 2019/20) 318; N (Es-

bjerg, 2020/21) 244; N (Esbjerg, 2021/22) 263. N (Brøndby, 2019/20) 245; N (Brøndby, 2020/21) 363; N (Brøndby, 2021/22) 259.

Note:

Kilde:

* gælder kun for første halvdel af skoleåret.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik, Udbetaling Danmark og egne beregninger.

4.2

Karakteristika ved familier, der får frataget

deres børne- og ungeydelse

I Tabel 4.3 fremgår karakteristika ved familier, der har fået frataget børne- og

ungeydelsen. Vi ser, at der er tendenser til, at nogle grupper af forældre i hø-

jere grad oplever en fratagelse af børne- og ungeydelsen end andre. Men det

kan også skyldes andre bagvedliggende forhold end de forhold, som vi kan

observere i data.

Der er en tendens til, at det oftere er familier med MENAPT-baggrund, der op-

lever at få frataget ydelsen end familier, der ikke har MENAPT-baggrund. Det

er endvidere i højere grad forældre uden uddannelse, der får frataget en

børne- og ungeydelse end forældre med en uddannelse. Fratagelsen af ydel-

ser ser også ud til oftere at berøre familier, hvor begge forældre står uden for

arbejdsmarkedet sammenlignet med familier, hvor blot den ene forælder står

uden for arbejdsmarkedet, eller hvor begge forældre er i beskæftigelse. Ende-

lig er der en tendens til, at fratagelser oftere rammer familier, der har en ind-

komst under den økonomiske fattigdomsgrænse end over, og som bor i ud-

satte boligområder og i den øvrige almene boligsektor.

Tabel 4.3

Familiekarakteristika for familier med stop af børne- og ungeydelse.

Andel med mere end 15 pct.

ulovligt fravær i et kvartal

Familietype

Bor med en forældre m/u søskende

Bor med begge forældre m/u søskende

Etnisk herkomst

MENAPT

Ikke-MENAPT

Uddannelse

Ingen uddannelse

Uddannelse

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Begge forældre ledige

En forældre ledig

Begge forældre i arbejde

Indkomst

Under den økonomiske fattigdomsgrænse

Over den økonomiske fattigdomsgrænse

Bolig

Udsatte boligområder

Øvrig almen sektor

Øvrig boligmarked

Anm.:

Fratagelse

47 %

53 %

51 %

49 %

21 %

79 %

37 %

63 %

37 %

63 %

65 %

35 %

37 %

38 %

26 %

55 %

31 %

14 %

20 %

80 %

35 %

65 %

11,9 %

26,9 %

61,2 %

27 %

38 %

35 %

N (bor med en forældre m/u søskende) 342. N (Fratagelse) 679. N (MENAPT) 253. N (ikke-MENAPT) 426. N (Ingen uddannelse)

128.577. N (Uddannelse) 904.582. N (Ingen forældre i beskæftigelse) 125.792. N (Én forælder i beskæftigelse) 309.867. N (Begge

forældre i beskæftigelse) 597.500. N (Under den økonomiske fattigdomsgrænse) 81.999. N (Over den økonomiske fattigdoms-

grænse) 962.903.

Note:

Kilde:

Forskelle er signifikante.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I Tabel 4.4 fremgår, hvordan der er sammenhæng mellem andre typer af ud-

sathed og fratagelse af børne- og ungeydelsen. Der er en overrepræsentation

af børn i familier, hvor der er foretaget mindst en underretning eller en iværk-

sat mindst en forebyggende foranstaltning. Derudover finder vi en lille overre-

præsentation af forældre med en sigtelse, der oplever at få frataget børne- og

ungeydelse. Denne forekomst kan skyldes uobserverbare forhold, som vi ikke

kan tage højde for. For øvrige forhold som psykisk lidelse, kronisk sygdom,

misbrug og hyppige familieskift er der ingen signifikante forskelle på, om

børne- og ungeydelsen fratages eller ikke.

Tabel 4.4

Forekomst af udsathed i familier med stop af børne- og ungeydelse.

Andel med mere end 15 pct.

ulovligt fravær i et kvartal

Fratagelse

Psykisk lidelse

Nej

Kronisk lidelse

Nej

Mindst én forælder med misbrug

Nej

Sigtelse/dom

Nej

Underretning

Nej

Forebyggende foranstaltning

Nej

Familieskift

Ingen

Skift

Anm.:

76 %

24 %

73 %

27 %

97 %

100 %

96 %

97 %

65 %

35 %

57 %

43 %

77 %

23 %

89 %

11 %

80 %

20 %

94 %

43 %

57 %

47 %

53 %

N (Psykisk lidelse, Ikke oplevet fratagelse) = 84.620; N (Psykisk lidelse, Fratagelse) = 627; N (Kronisk lidelse, Ikke oplevet frata-

gelse) = 86.437; N (Kronisk lidelse, Fratagelse) = 627; N (Mindst én forælder med misbrug, Ikke oplevet fratagelse) = 84.620; N

(Mindst én forælder med misbrug, Fratagelse) = 627; N (Sigtelse/dom, Ikke oplevet fratagelse) = 86.096; N (Sigtelse/dom, Frata-

gelse) = 627; N (Underretning, Ikke oplevet fratagelse) = 86.437; N (Underretning, Fratagelse) = 627; N (Forebyggende foranstalt-

ning, Ikke oplevet fratagelse) = 86.437; N (Forebyggende foranstaltning, Fratagelse) = 627; N (Familieskift, Ikke oplevet fratagelse)

= 86.391; N (Familieskift, Fratagelse) = 627

Note:

Kilde:

Forskelle er signifikante.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

4.3

Forskelle i forekomsten af fratagelse af ydelse

– hvor stammer variationen fra?

Vi har undersøgt, hvor meget af variationen i fratagelse af børne- og unge-

ydelsen der kan tilskrives variation mellem kommunerne, og hvor meget der

kan tilskrives variation mellem eleverne og deres forældre. Det vil sige, at vi

har en kommunedimension, der kan give variation i fratagelse af børne- og un-

geydelse. Der er også en individdimension, der kan skabe variation, som ud

over de observerbare forhold, der socioøkonomisk også kan dreje sig om ikke-

observerbare forhold som forældres forandringsparathed og motivation for at

styrke forældreansvaret.

Tabel 4.5 viser den totale variation i, at kommuner fratager forældrene deres

børne- og ungeydelse, hvis deres barn har mere end 15 pct. ulovligt fravær i et

kvartal, samt variationen i fratagelse, der er mellem henholdsvis kommunerne

(den såkaldte ”between-variation”) og mellem eleverne (den såkaldte ”within-

variation”). Tabel 4.5 viser, at det kun er en lille del af variationen i fratagelse,

som kan forklares overhovedet, og stort set hele variationen i fratagelse stam-

mer fra variation mellem forældrene og eleverne, og kun en marginal del stam-

mer fra variation kommunerne imellem. Det tegner således et billede af, at der

er uobserverbare forhold, der har betydning for, om der sker en fratagelse, og

i det omfang, at variationen kan forklares ud fra observerbare forhold, så er

det forhold hos forældrene og elever – og ikke forskelle på kommunerne.

Tabel 4.5

Variation i fratagelse af børne- og ungeydelse delt op på varia-

tion fra kommuner og elever.

Variation

Total variation

Mellem kommuner

Mellem forældre og elever

Anm.:

Note:

Tallene i tabellen er standardafvigelser. N (elever) = 317.977.

Samlet

0,044

0,002

0,044

De konkrete tal giver ikke mening at tolke på, idet der er tale om standardafvigelser, der knytter sig til middelværdien. I

denne analyse er middelværdien et sted mellem 0 og 1, fordi vi opererer med et binært udfald, hvor 0 er ingen erfaring

med mere end 15 pct. ulovligt fravær i et kvartal, og 1 har erfaring med mere end 15 pct. ulovligt fravær i et kvartal.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik, Udbetaling Danmark og egne beregninger.

4.4

Kommunernes udmøntning af lovgivningen om

styrket forældreansvar med fokus på de

undskyldelige omstændigheder

Vores analyse af de kvalitative interviews med skoleledere samt kommunale

aktører viser, at kommunernes håndtering af en underretning grundet en elevs

ulovlige skolefravær på 15 pct. eller derover er centreret omkring følgende to

processpor: kvalitetssikring af fraværsdata og partshøring.

I kapitel 2 fremgik det, hvordan skolen – og ifølge lovgivningen skolens ledelse

– skal sikre, at elevens fraværsregistrering er korrekt. Vurderes registreringen

at være korrekt, udarbejder skolens ledelse typisk en elektronisk underretning

til kommunen. I de seks kommuner, der indgår i evalueringens kvalitative

grundlag, sker der desuden et kvalitetstjek af fraværsdata på forvaltningsni-

veau, som er et centralt led i den senere partshøring.

Hvis kommunen (typisk socialforvaltningen i de seks undersøgte kommuner)

ikke finder fejl i registreringen af fravær og skolens underretning, skal kommu-

nen partshøre forældremyndighedsindehaveren samt eleven, såfremt denne

er fyldt 12 år, før der træffes afgørelse om standsning af børne- og ungeydel-

sen.

Under partshøringen får elev og forældre lejlighed til at komme med deres

perspektiv på fraværet, herunder om de mener, at dette er registreret korrekt

og/eller deres forklaring på fraværsårsagen. En forvaltningsaktør fortæller, at

det i denne forbindelse ofte sker, at forældrene hævder, at fraværet ikke er

registreret korrekt, hvilket derfor fører til endnu en kvalitetssikring af fraværs-

registreringen:

Vi har en del sager, hvor forældrene siger: "Det kan simpelthen ikke

passe altså, det kan vi slet ikke genkende, vi havde meldt hende

syg" eller "vi havde fået ekstraordinær frihed" eller et eller andet,

der går vi tilbage og snakker med skolelederen og siger: "vi har

partshørt den her underretning, forældrene siger sådan og sådan",

og så går skolelederen måske tilbage og finder ud af: "hov jamen det

var egentlig rigtigt". Vi har faktisk en del, hvor vi omgør dem til fejl-

registreret fravær, fordi der så måske er blevet sendt en SMS eller

et eller andet, og dem lukker vi så igen uden at træffe afgørelse

selvfølgelig, dem registrerer vi som fejlregistreret fravær.

(Forvalt-

ningsaktør, kommune E)

Foruden at afdække, hvorvidt forældre og eleven mener, at fraværet er regi-

streret korrekt, skal partshøringen afdække, om der foreligger såkaldte und-

skyldelige omstændigheder for fraværet, der kan begrunde, at der ikke skal

ske fratagelse af børne- og ungeydelsen.

Boks 4.2

Fra lovforslag om ændring af loven (2018/1 LSF 60 vedrørende

undskyldelige omstændigheder)

Lovgiver har været opmærksom på de undskyldelige omstændigheder i for-

bindelse med udarbejdelsen af lovarbejdet.

Inden principmeddelelsen fra Ankestyrelsen fremgik følgende af lovforarbej-

det: Partshøringen skal afklare, om der er undskyldelige omstændigheder

for det ulovlige skolefravær, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse

om standsning af børne- og ungeydelsen. I tilfælde af undskyldelige om-

stændigheder for det ulovlige skolefravær vil fraværet ikke være at betragte

som værende ”ulovligt”. Undskyldelige omstændigheder for fraværet omfat-

ter:

▪

At forældrene selv varetager undervisningspligten af deres barn og har

meddelt dette skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen

begynder.

▪

At fraværet ikke er ulovligt, men fx skyldes elevens handicap, autisme

o.l.

At barnet i forbindelse med iværksættelsen af en anbringelse venter på

et nyt skoletilbud og derfor modtager enkeltmandsundervisning, dog

ikke af en længere varighed end maks. 15 skoledage.

Når kommunen skal parthøre, skal kommunen anvende reglerne i serviceloven

og ikke fraværsbekendtgørelsen. Det giver kommunen mulighed for at ind-

drage et bredere spektrum af oplysninger (se nedenfor) og i fornødent omfang

foretage nærmere undersøgelser, som ikke er muligt for skolelederen, der

agerer under folkeskolelovens lovgivning. Hvis der er undskyldelige omstæn-

digheder for skolefraværet, kan kommunen ikke fratage børne- og ungeydel-

sen på trods af underretningen fra skolelederen.

Fra Ankestyrelsens principmeddelelse lyder rammesætningen af de undskyl-

delige omstændigheder således:

Der vil bl.a. være tale om undskyldelige omstændigheder, hvis en

elev har et handicap, autisme eller lignende. Hvis en elev har en

funktionsnedsættelse, kan det være en undskyldelig omstændighed

for fraværet. Det er ikke afgørende, at eleven har en diagnose. Det

afgørende for, om der er en undskyldelig omstændighed for skole-

fraværet, er, om eleven på grund af fysiske eller psykiske vanske-

ligheder helt eller delvist er forhindret i at deltage i undervisningen.

(Ankestyrelsen, 2021)

Principmeddelelsen fra Ankestyrelsen lægger vægt på elevens individuelle ud-

fordringer eller forhold som undskyldelige omstændigheder. Forud for denne

principmeddelelse er det vores vurdering på baggrund af interviews med cen-

trale aktører i de seks kommuner, at kommunerne har anvendt en ret bred for-

ståelse af, hvad de undskyldelige omstændigheder skønsmæssigt kunne ind-

befatte. I nogle kommuner har forvaltningen fokuseret på de individuelle for-

hold, mens andre kommuner i større grad haft fokus på familiære forhold (hvil-

ket ikke var intentionen med loven). Denne problematik skitserer vi i det føl-

gende citat:

Forvaltningsaktør F1:

Ja, jeg synes, at det her med de undskyldelige

omstændigheder har været rigtig, rigtig svært. Det har virkelig taget

tid at finde ud af, hvad der indgår i det, for vi har også nogle fami-

lier, vi ved er belastede, men der er ikke nogen diagnose eller noget

specifikt, vi kan pege ud, men de er belastede af forskellige faktorer,

som også kan gå ind og påvirke overskuddet til at komme i skole, og

er det en undskyldelig omstændighed? Altså det er virkelig svært at

være specifik på i vores vurderinger.

Forvaltningsaktør F2:

Men det er også vigtigt at være opmærksom

på, at når der står undskyldelige omstændigheder, og det ikke er

defineret helt præcist, hvad det er, så må vi bare sige, at næsten

alle de børn, der bonner ud på de her lister, er børn, der har et eller

andet, altså enten så har de en diagnose, eller også har de noget

angst eller et eller andet, som man godt kan definere som undskyl-

delig omstændighed.

(Forvaltningsaktører, kommune F)

Mens kommunerne ifølge de interviewede forvaltningsaktører efterhånden er

mere sporet ind på, hvad de undskyldelige omstændigheder vedrører, så er

der blandt nogle skoleledere en oplevelse af, at fortolkningen af de undskyl-

delige omstændigheder direkte modarbejder loven om styrket forældreansvar

i en sådan grad, at lovens muligheder ligefrem bliver udvandet og blot resulte-

rer i øget administrativt arbejde.

Leder E1:

Altså det skulle jo ramme de forældre, der hele tiden vil

omgå systemet, men jeg synes – på en skole som vores – rammer

det lidt de forkerte, og så bliver det jo ingenting, for når der ikke er

nogen, der bliver trukket i noget ydelse, fordi der hele tiden er und-

skyldelige omstændigheder, så er det jo bare bureaukrati. Vi ville jo

alligevel underrette på selvsamme familier af alle mulige andre årsa-

ger.

Leder E2:

Og så kommer der nogle underretninger, som lige præcis

er betydningsløse i forhold til de underretninger, der ellers er kom-

met ind på dem.

(Ledere, kommune E)

Når underretningen forlader skolernes matrikel, anvender kommunen reglerne

i serviceloven og ikke fraværsbekendtgørelsen; en lovgivningsmæssig ramme,

der opleves at give et langt mere helhedsorienteret perspektiv på barnet, her-

under de undskyldelige omstændigheder. Implikationen af denne praksis er, at

skolelederne oplever at få sendt mange underretninger ”tilbage” med oriente-

ring om, at der ikke bliver lavet et træk, fordi der er individuelle forhold – som

lærere og ledere ofte er bekendte med, men som afholder kommunen fra at

lave et træk.

Altså den her med undskyldelige omstændigheder, den fremgår af

serviceloven, men vi (i skoleforvaltningen) skal sådan set bare vur-

dere det her i forhold til trivsel og faglighed; det vil sige, at barnet

ikke trives eller ikke er fagligt stærk nok, så har vi jo sådan set alle-

rede foretaget den vurdering af den professionelle, der er tæt på

barnet. Så ryger den over i en anden butik, hvor du bruger et be-

greb, der overhovedet ikke findes i grundskoleloven.

(Forvaltnings-

aktør, kommune D)

En forvaltningsaktør efterlyser i den forbindelse, at teksten i de to lovgivninger

revideres, så de bliver formuleret ens og uddyber:

Skolelederens beslutning om, hvorvidt der er grundlag for i ganske særlige til-

fælde at tillade fravær i form af ekstraordinær frihed, beror på en pædagogisk

vurdering af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder, elevens moti-

vation og læringsparathed, elevens alsidige udvikling og andre elevers tileg-

nelse af kundskaber og færdigheder

De forskellige lovgivningsmæssige rammer for, hvornår fravær er lovligt eller

bliver behandlet som undskyldeligt, er langt fra helt problemfrit. En skoleleder

påpeger eksempelvis, at familieafdelingen i den pågældende kommune synes,

at de underretninger, som skolederen ifølge folkeskoleloven er forpligtet til at

sende ved 15 pct. ulovligt fravær, er for ”tynde”, fordi de netop kun tilsender

på baggrund af det ulovlige fravær.

[Der er]

nogle, der mundtligt har sagt til os, at de synes, vi sender

for mange fraværsunderretninger. Og så har vi jo problematiseret

det over for vores skolechef, "altså er det ikke rigtigt forstået, at det

skal vi?". "Jo, det er rigtigt forstået", og så er det jo, at de her to lov-

givninger strider lidt mod hinanden. De synes underretningerne er

tynde, altså bare fordi de har fået nej på en eller anden rejse i en

måned, selvom vi skriver "hun har sendt ham til Libanon uledsaget

ned til en far, han ikke har set, siden han blev født, som lige er kom-

met ud af et fængsel i Libanon", selvom vi skriver det i underretnin-

gen, så er den for tynd.

(Leder, kommune A)

Virkninger af styrket

forældreansvar

Formålet med et styrket forældreansvar er at reducere omfanget af elevfra-

vær generelt og i særlig grad ulovligt fravær med henblik på at øge elevernes

chance for det bedst mulige faglige standpunkt, færdiggørelse af grundskolen

mv. I dette kapitel undersøger vi derfor virkningen af styrket forældreansvar

(både kvantitativt og kvalitativt) og udleder på baggrund af det kvalitative ma-

teriale en række opmærksomhedspunkter, der har vanskeliggjort og fortsat

kan forventes at vanskeliggøre brugen af lovgivningen.

Boks 5.1

Hovedkonklusion i kapitlet

Vi stiller følgende undersøgelsesspørgsmål:

▪

Medfører lovgivningen om styrket forældreansvar mindre ulovligt fra-

vær?

Hvilke øvrige (afledte) virkninger er der af loven?

Den kvantitative analyse viser en svag tendens til, at det ulovlige fravær

blandt elever i 48 af landets kommuner er reduceret, efter lov om styrket

forældreansvar trådte i kraft. Andelen af elever, der ikke har nogle kvartaler

med mere end 15 pct. ulovligt fravær, stiger med næsten 1 procentpoint fra

lige før til 2 år efter lovens ikrafttræden. I samme periode er andelen af ele-

ver med et kvartal med mere end 15 pct. ulovligt fravær faldet med 0,5 pro-

centpoint. Tilsvarende er der sket marginale forbedringer i tiden efter blandt

elever med to, tre og fire kvartaler i et skoleår med højt ulovligt fravær. Det

signalerer en mulig adfærdsændring blandt elever med mere end 15 pct.

ulovligt fravær.

Den kvalitative analyse peger på, at loven har skabt fokus på en øget syste-

matik og bedre procedure for håndtering af ulovligt fravær, som peger i ret-

ning af bedre kommunikation mellem skole og hjem. Men analysen peger li-

geledes på en række afledte virkninger eller opmærksomhedspunkter, der

vanskeliggør brugen af lovgivningen. Loven anses at være administrativ

tung både af skoler og kommuner. Derudover vurderer lærere, ledere på

skolen samt forvaltningsaktører, fx socialrådgivere, at lovens udmøntning

påvirker relationen mellem systemet og familien og eleven barnet negativt. I

forlængelse heraf vurderer de interviewede aktører, at lovgivningen i mange

tilfælde komplicerer eller direkte modarbejder andre, mere direkte individu-

elle eller familiemæssige indsatser målrettet at reducere fraværet. Endelig

fremhæves det, at loven særligt rammer de familier hårdt økonomisk, der

har det vanskeligt på en lang række områder.

5.1

Ændringer i fraværsmønster efter lovens

ikrafttræden

Vi har i kapitel 3 set, at der er en tendens til faldende andele af elever med

mere end 15 pct. ulovligt fravær henover et helt skoleår. I Tabel 5.1 ser vi på,

om denne tendens også genfindes i, at andelen af elever med et eller flere

kvartalers ulovligt fravær reduceres i årene, efter loven om styrket forældre-

ansvar trådte i kraft. Det fremgår af tabellen, at andelen af elever med mere

end 15 pct. ulovligt fravær et kvartal har været faldende fra skoleåret

2019/2020 til 2021/2022 med 0,5 procentpoint fra 1,6 pct. til 1,1 pct. I forhold

til andelen af elever med to, tre og fire kvartaler med mere end 15 pct. ulovligt

fravær er der ikke sket nogen synlige ændringer, og andelene er meget små.

Tabel 5.1

Andelen af elever med fravær over 15 pct. opdelt på kvartaler og

skoleår. Procent.

2017/2018

Ingen kvartaler

Et kvartal

To kvartaler

Tre kvartaler

Fire kvartaler

Anm.:

Kilde:

N = 293.716-553.757.

2018/2019

97,5 %

1,6 %

0,6 %

0,3 %

0,2 %

2019/2020

97,9 %

1,6 %

0,3 %

0,2 %

0,1 %

2020/2021

98,1 %

1,3 %

0,4 %

0,1 %

2021/2022

98,4 %

1,1 %

0,3 %

0,1 %

97,2 %

1,8 %

0,6 %

0,3 %

0,1 %

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I Figur 5.1 beskrives udviklingen i andelen af elever, der i et kvartal har mere

end 15 pct. ulovligt fravær, og om de opnår mere end 15 pct. ulovligt fravær i

et efterfølgende kvartal. Figur 5.1 viser, at efter lovens ikrafttræden falder an-

delen af elever, der i to sammenhængende kvartaler har mere end 15 pct.

ulovligt fravær. Andelen falder med 7 procentpoint fra 44 pct. til 37 pct. Der-

udover ser vi også et fald i andelen af elever, der i minimum to kvartaler – ikke

sammenhængende – har mere end 15 pct. ulovligt fravær. Det er faldet 9 pro-

centpoint fra 54 pct. til 45 pct. Det peger således på en tendens til, at loven

har medvirket til at reducere højt ulovligt fravær i mere end et kvartal.

Figur 5.1

Fordeling af elever med højt ulovligt fravær før og efter

lovens ikrafttræden

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2017/18

2018/19

2019/20

2020/21

2021/22

Ulovligt fravær på 15+ pct. i ét kvartal og i det efterfølgende kvartal, men ellers ikke i måleperioden

Ulovligt fravær på 15+ pct. i ét kvartal og mindst i ét kvartal yderligere i måleperioden

Anm.:

N (Ulovligt fravær på 15+ pct. i ét kvartal og i det efterfølgende kvartal, men ellers ikke i måleperioden) = 1.439-2.248.

N (Ulovligt fravær på 15+ pct. i ét kvartal og i mindst ét kvartal yderligere i måleperioden) = 1.439-2.248.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forventningen til loven om styrket forældreansvar er, at forekomsten af ulov-

ligt adfærd ændrer sig. Baseret på disse tidligere resultater er der en indika-

tion i de 48 kommuner i evalueringen på, at lovens tilsigtede virkning om min-

dre ulovligt fravær og dermed en adfærdsændring opnås.

En utilsigtet konsekvens af loven ville være, hvis børn og unge skifter til pri-

vatskole som følge af udsigten til, at højt ulovligt fravær sanktioneres. Ideen

er, at skolen og kommunen skal hjælpe elev og forældre til at ændre uhen-

sigtsmæssig fraværsadfærd og fastholde ny og mere hensigtsmæssig adfærd.

Vi finder ikke indikation af, at der sker ændringer i antallet af skoleskift fra fol-

keskole til privatskole efter lovens ikrafttræden. Det er samtidig en lille gruppe

af elever, der foretager et skift fra folkeskole til privatskole, og data er således

ikke tilstrækkelig robuste til, at vi kan undersøge evt. sammenhænge (se Bi-

lagstabel 3.11).

5.2

Afledte virkninger af lov om styrket

forældreansvar

I dette afsnit viser vi en række øvrige afledte virkninger af loven. Afsnittet er

baseret på interviews med skoleledere og -lærere samt kommunale aktører.

Interviewene med forvaltningsaktørerne tegner et billede af en bred enighed

om, at lovgivningen om styrket forældreansvar ligeledes har medført en mere

systematisk opfølgning på fravær end tidligere. Det er således en central vir-

kende mekanisme, som ifølge forvaltningsaktørerne er et nyttigt redskab til at

opdage uhensigtsmæssigt fravær, men også til at skabe klare procedurer for

håndteringen af dette.

Derudover er der interviewpersoner, som tilkendegiver, at den systematiske

opfølgning netop er med til at ”sætte spot” på familier, der ikke ”magter” at få

deres børn i skole, eller som endnu ikke har erkendt, at de har brug for hjælp

til netop at få deres børn i skole:

En fraværskonsulent påpeger, at den mere systematiske opfølgning har gjort

det lettere for skolerne at opdage udsatte børn, der har brug for hjælp:

Når man ikke lykkes med

[at få forældrene til at kommunikere til

skolen, når deres barn ikke er i skole]

trods gentagne forsøg, så sy-

nes jeg også, det er helt reelt at være bekymret for de børn. For så

viser det også noget om, at der på en eller anden måde er en be-

grænsning i deres forældreskab. Så på den måde tænker jeg også,

og der er vi nok tilbage til lovgivningen, at den kan være med til at

sætte spot på, at der er nogle familier, der simpelthen ikke magter

den del, og dem skal vi selvfølgelig også kigge på, om der er andre

ting, de ikke magter, om de er utilstrækkelige og har brug for noget

mere hjælp; er det en af de familier, hvor der bør underrettes, fordi

der skal noget mere hjælp og støtte til at få deres børn godt i gen-

nem et skoleliv.

(Konsulent, kommune B)

Flere af interviewpersonerne påpeger endvidere, at lovgivningen og det dertil-

hørende øgede fokus på fravær har haft den positive betydning, at der er

kommet en større bevidsthed blandt flere forældre om, at fravær er uhen-

sigtsmæssigt. Det skyldes, at loven har gjort det lettere at konkretisere fra-

værsproblematikken over for nogle forældre, da truslen om økonomisk sankti-

onering ved ulovligt fravær er meget konkret og tillige let at forklare foræl-

drene.

I kontrast hertil er det kun få blandt de interviewede, der vurderer, at mulighe-

den for at give sanktion i form af fratagelse af børne- og ungeydelse i dialogen

med forældrene er et nyttigt virkemiddel til at reducere fravær generelt. Og

denne vurdering handler om få forældre, der er særdeles svære at komme i di-

alog med eller måske er direkte utilgængelige.

Særligt de interviewede lærere fortæller, at flere forældre – efter loven trådte i

kraft – kommunikerer til skolen om fraværet, og at der er tendens til, at foræl-

drene har mere fokus på at kommunikere fravær end at støtte deres børn i at

komme i skole. Flere lærere beskriver på tværs af skoler oplevelser af at be-

finde sig i situationer, hvor de ved, at en elev ikke er fraværende på grund af

sygdom, som familien ellers skriver, men hvor de alligevel føler sig nødsaget til

at registrere det som sygdomsfravær. En lærer eksemplificerer det således:

Der er især én elev i min klasse, jeg er dybt bekymret for. Jeg har

hele tiden samtaler med moren, som jeg tror er psykisk syg og alt

muligt andet, men hun skriver jo til mig, at han er syg, og så det er jo

ikke ulovligt fravær. Men han har et tårnhøjt fravær, men det er lov-

ligt, fordi hun kommunikerer om det.

(Lærer, kommune B)

5.2.1

Stort administrativt merarbejde

Selvom de foregående afsnit og kapitler viser en øget systematisering og ens-

retning, påpeger særligt skoleledere og forvaltningsaktører, at hele processen

med at dokumentere, kontrollere mv. også medfører en anseelig mængde ad-

ministrativt merarbejde; et merarbejde, der ligger hos såvel lærere, ledere på

skolen, sekretærer samt forvaltningsaktører.

Den administrative arbejdsbyrde skyldes mere specifikt, at loven medfører

flere administrative arbejdsopgaver såsom at kontrollere fraværsdata, skrive

underretninger, kommunikere med både forvaltning, familier og internt på sko-

len ved ulovligt fravær på 10 pct. og 15 pct. samt at dobbelttjekke fraværsre-

gistreringer i tilfælde af sidstnævnte. For forvaltningens vedkommende fore-

kommer den øgede administrative arbejdsbyrde i form af arbejdsopgaver så-

som at partshøre, behandle og afgøre underretninger ved ulovligt fravær på 15

pct., at trække fraværsdata samt i form af øget kommunikation med skoler og

familier. Adspurgt om, hvad lovgivningen har medført, svarer en forvaltnings-

aktør:

Den medfører kun noget ekstra bureaukrati ved, at skolerne er for-

pligtet til at registrere det her og sende det ind som en underret-

ning, og så skal vi som myndighed jo ind og undersøge det nærmere

og partshøre forældrene, og nogle gange kan vi have nogle forældre

der, udover at være presset i forvejen, bliver bange for, at de kan ri-

sikere, at der bliver fratrukket ydelse. Det, de måske mere har brug

for, det er, at vi kan få en dialog med dem omkring, hvorfor deres

barn har så meget fravær, hvorfor de ikke formår at sende deres

barn i skole, det skal vi da hjælpe dem med. Man kan sige, i forvejen

har vi jo muligheden for at give forældrepålæg, og det synes jeg er

tilstrækkeligt.

(Forvaltningsaktør, kommune F)

I forlængelse af afsnittet om undskyldelige omstændigheder påpeger stort set

samtlige forvaltningsaktører, at de efter en årrække med loven om undskylde-

lige omstændigheder i funktion grundlæggende set ikke tror, at så komplekse

problemer om fravær kan løses med en økonomisk sanktion.

I den forbindelse fortæller flere forvaltningsaktører, at de ofte ender med at

afvise at sanktionere de underrettede familier, da de kan se, at der er så kom-

plekse problemstillinger på spil hos den pågældende familie eller eleven selv,

at de vurderer, at andre værktøjer vil være mere virkningsfulde, hvilket ligele-

des kan være en forklaring på, hvorfor vi ser så store forskelle mellem antallet

af elever med 15 pct. fravær eller derover og så antallet af træk i børneunge-

ydelsen.

5.2.2

Vanskelige enkeltsager

Analysen viser tillige, at loven foruden de tidligere beskrevne problematikker

ligeledes har medført en række vanskelige enkeltsager. Disse enkeltsager har

det til fælles, at de hver især omhandler enten uheldige veje uden om loven el-

ler uhensigtsmæssige skilsmissesituationer.

Enkelte skoleaktører beretter om, at de oplever, at nogle forældre og elever

lykkes med at finde kreative metoder til at undgå ulovligt fravær. Sådanne me-

toder kan være alt fra den tidligere nævnte problematik med forældre, der

melder deres børn syge, uden de nødvendigvis er syge, til elever, der melder

sig selv syge fra deres forældres Aula-konto, til forældre, der melder deres

børn ud af skolen for at tage på længerevarende ferie. En skoleleder beskriver

sidstnævnte problematik således:

Så ser vi en anden tendens nu her, det er lidt interessant, vi har op-

levet 2 gange her efter jul, at der er forældre, der har meldt deres

børn ud af skolen, fordi "nu flytter vi til udlandet". Og så kommer de

tilbage efter 6 uger og melder dem ind igen. Det holder vi lige øje

med.

(Leder, kommune D)

I de nævnte tilfælde beskriver de pågældende aktører, at de finder det van-

skeligt at vurdere, hvordan de skal håndtere de pågældende situationer, da de

ikke oplever, at loven giver et entydigt svar på dette.

I den henseende er det relevant at nævne, at hvis barnet har opholdstilladelse

i Danmark, vil denne opholdstilladelse bortfalde automatisk, hvis barnet opgi-

ver sin bopæl i Danmark. Hvis forældrene fortæller, at de flytter ud af landet

og i den forbindelse tager deres børn ud af skolen, bør skolen derfor orientere

udlændingemyndighederne herom.

I enkelte af interviewene bliver det endvidere tydeligt, at loven ligeledes bru-

ges af forældre i skilsmissesager. Det skyldes, at loven ikke skelner mellem

forældre i forbindelse med fratagelsen af børne- og ungeydelsen, selvom bar-

nets forældre er skilt. Derfor forekommer der sager, hvor en forælder risikerer

at få frataget sin børne- og ungeydelse, på trods af at det udelukkende er den

anden forælder, der fejler i at leve op til netop det forældreansvar. En sådan

case blev frembragt i et forældreinterview med en far, der risikerer at få frata-

get sin børne- og ungeydelse på grund af morens utilstrækkelighed, når det

kommer til at få deres fælles barn i skole samt kommunikere til denne. Casen

er beskrevet i boks 5.2.

Boks 5.2

En uheldig skilsmissecase

Ivan er far til en søn i 5. klasse. Han har delt forældremyndighed med sønnens

mor, og de har en 7/7-ordning, hvor sønnen bor hos ham hver anden uge. Ivan

fortæller, at hans søn kun ganske sjældent har skolefravær, når han er hos ham.

Helt anderledes er billedet dog, når sønnen er hos moren, der i følge faren er dår-

lig til at få ham i skole samt dårlig til at kommunikere fraværsårsagen til skolen.

Det har resulteret i, at Ivans søn nu har over 10 pct. ulovligt fravær. I den forbin-

delse er Ivan blevet informeret om, at han risikerer at miste sin børne- og unge-

ydelse, hvis ikke hans søn begynder at komme mere i skole. Ivan oplever dette

som både enormt frustrerende, uretfærdigt og forkasteligt, da sønnen stort set al-

drig har fravær, når han er hos ham, og Ivan i øvrigt gør, hvad han kan, for at for-

klare både sin søn og sønnens mor, at det er vigtigt, at sønnen kommer i skole.

Således risikerer Ivan en økonomisk sanktion på grund af noget, der med hans

egne ord ”ikke har noget med mig at gøre”, og som i sidste ende er ude af hans

hænder.

Ovenstående case er ikke det eneste eksempel på, hvordan loven kan skabe

problemer, når det kommer til situationer, hvor forældrene er skilt eller skal

skilles. En skoleleder og en viceskoleleder fortæller, at fravær ligeledes i sti-

gende grad bliver brugt som krigsredskab i sager i Familieretshuset efter im-

plementeringen af loven:

Leder B1:

Vi har måske oplevet et eskaleret fokus på, hvornår der er

registreret hvad, har det været ulovligt, har de været syge, hen-

holdsvis om barnet er hos mor eller far, fordi vi har en oplevelse af,

at de simpelthen bliver bedt om det fra deres advokater.

Leder B2:

Og udstille hinanden i en retssag, det er uden for skolesy-

stemet, så det har sådan set ikke noget med os at gøre, men de kan

ligesom i en eller anden given retssag sige: "Jeg vil have forældre-

myndigheden, for du kan nok se, at hver torsdag kommer Laila for

sent i skole, og det betyder, at du kan i hvert fald ikke varetage din

datters skolegang". Så i den kontekst er der nogle forældre, der er

hjertens glade for at se, hvornår den anden forælder ikke …

Leder B1:

Ja, og det gør jo også, at vi skal være knivskarpe på, hvad

vi får registreret, for det kan få direkte konsekvenser.

(Ledere, kommune B)

Ifølge de pågældende ledere kan sammenhængen mellem loven om styrket

forældresansvar og dét, at fravær nu bliver brugt i Familieretshuset, forklares

ved, at loven har forstærket fokusset på fravær og fraværsprocenter markant.

Derfor har flere fået øje på, at fravær kan bruges som argument for, hvorfor

den ene forælder bør få forældremyndigheden frem for den anden.

5.2.3

Ensidigt fokus på ulovligt fravær

Det gælder for stort set samtlige interviews med såvel skoledere, -lærere og

forvaltningsaktører, at de vurderer, at loven har medført et uheldigt fokus på

ulovligt fravær – et fokus, som flytter opmærksomheden væk fra det generelle

fravær, som ifølge særligt lærere og lederne i mange tilfælde indikerer et pro-

blem, der skal tages hånd om:

Ja, altså reelt set havde vi faktisk, inden lovgivningen kom, nedsat

en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med nedbringelse af elevfra-

vær. Så det havde vi gang i, da lovgivningen så kom, både registre-

ringspraksis, men jo også senere forældreansvarsloven. Og det vi

blev lidt udfordret på i forhold til – måske ikke så meget i forhold til

registreringen, men i forhold til forældreansvarsloven, det var, at vi

var faktisk optaget af et højt fravær uanset typen af fravær. Så det

der med at skulle lave sådan et helt specifikt fokus på ulovligt fra-

vær, som selvfølgelig også er bekymrende, det er ikke det, men hvor

vi faktisk også havde en oplevelse af, at det var egentlig ikke vold-

somt meget ulovligt fravær, vi havde, enten havde de eller efterføl-

gende fik læreren en besked om, at barnet var syg eller det ene og

det andet, så det var egentlig ikke, fordi vi var specifikt optaget af

ulovligt fravær

. (Forvaltningschef, kommune A)

Det er således en udbredt bekymring hos såvel skole som kommunale aktører

i interviewene, at lovgivningens fokus på det ulovlige fravær skaber en uhen-

sigtsmæssig forflyttelse af fokus væk fra de problematikker, der er omkring

det generelle fravær. Vi har dog også få eksempler i det kvalitative materiale,

hvor skolerne har oplevet, at forældrene i forlængelse af en trussel om en

økonomisk sanktion er blevet bedre til at få deres børn i skole. En lærer for-

tæller om en sådan case således:

Jeg har fået et opkald en gang fra en forælder, som var blevet gjort

opmærksom på, at hvis hendes datters fravær ikke nedbringes, så

ville hun blive trukket i børnepenge. Så kontaktede hun mig og var

sådan: "Kan du fikse den, kan du hjælpe med at gøre noget ved

det?", og så var vi jo inde og finde ud af, hvad det var for noget fra-

vær. Det havde så en effekt på dén mor, at hun fandt ud af, at det

rent faktisk skete, at hun fik den meddelelse, så blev der sagt: "Du

kommer i skole hver dag”.

(Lærer, kommune B)

5.2.4

Udfordrer samarbejdet om andre indsatser

Skolerne og kommunerne skal hjælpe og støtte forældre, når eleven ikke kom-

mer i skole. Det lyder fx i § 57 a, stk. 3 i serviceloven, at der skal angives en

eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som

skal hjælpe forældrene til at handle anderledes til fordel for barnet.

Der er dog bred enighed om, at lovgivningen på flere områder kolliderer med

denne intention, og at det i mange tilfælde komplicerer andre, mere direkte in-

dividuelle eller familiemæssige indsatser. Både skoleledere, lærere og forvalt-

ningsaktører udtrykker, hvordan de finder det uhensigtsmæssigt eller ligefrem

direkte kontraproduktivt, at de samarbejder intensivt med familierne om at

løse og forebygge et individuelt problem eller en familieudfordring, sidelø-

bende med at de skal sanktionere familierne økonomisk. En konsulent i for-

valtningen udtrykker her, hvordan det ligefrem kan være ”paradoksalt” at ar-

bejde hen imod en sanktionering som en indsats mod forbedret deltagelse i

undervisningen, når kommunen samtidig giver økonomisk understøttelse til fa-

milien af andre årsager.

Så er det jo også ret paradoksalt, at vi kan have familier, hvor vi ar-

bejder intensivt med familiebehandling eller med skolevægringsind-

satser for at forbedre det her fravær, eller vi kan have forældre

hjemme med tabt arbejdsfortjeneste, fordi deres børn ikke kommer i

skole, og så samtidig skal vi sanktionere dem økonomisk, altså det

giver jo ingen mening.

(Forvaltningsaktør, kommune E)

Ifølge samtlige interviewede ledere og forvaltningsaktører bliver denne pro-

blematik særligt udfordret af, at langt størstedelen af de familier, der under-

rettes som følge af et for højt fravær, er nogle, forvaltningen allerede har kon-

takt med, og de i langt de fleste tilfælde har indsatser med, fx for at løse for-

skellige udfordringer i familien, jf. forrige kapitel, fx tabel 4.4. Som en skolele-

der fortæller:

De børn, som rammer over 10 pct., og som pludselig begynder at

nærme sig noget, der minder om 15 pct. ulovligt fravær, i 9 ud af 10

tilfælde er det børn, vi har kendskab til i forvejen. Fordi det jo som

oftest er sager, hvor der er noget på spil i familien, hvis man har så

højt et fravær.

(Forvaltningsaktør, kommune F)

I forlængelse heraf påpeger flere ledere og lærere, at de oplever, at eksekve-

ringen af loven er for træg – eller direkte retrospektiv. Et perspektiv, som sær-

ligt skoledere og forvaltningsaktører oplever som problematisk for lovens op-

dragende virkning på forældrene; ikke mindst fordi eleverne og forældrene

kan blive frataget børne- og ungeydelsen for et fravær, de for længst har ret-

tet op på:

Og så skal I huske, at vi har jo også haft sager, hvor vi fratager,

selvom børnene nu møder totalt fint og har mødt regelmæssigt i en

lang periode, fordi det er retrospektiv lovgivning, altså det er noget

– vi skal fratage for et kvartal tilbage i tiden, hvor barnet havde ulov-

ligt fravær, men det sidste halve år har barnet mødt stringent. Så

sådan kan den jo også vende.

(Forvaltningsaktør, kommune D)

I flere tilfælde har vi tillige interviewet forvaltningsmedarbejdere, der fortæller

om sager, hvor forældrene afventer et træk i børne- og ungeydelsen for et

fravær, der ligger mere end et halv år tilbage, og hvor eleven for længst har

forbedret sit ulovlige fravær.

5.2.5

Negativ påvirkning af relation mellem skole, myndighed og

familie

I høringssvarene til lovgivningen bliver der af flere parter udtrykt skepsis for,

hvordan loven kan udfordre relationen til de forskellige aktører (se fx Dan-

marks Lærerforening, 2019). For både de interviewede forvaltningsaktører så-

vel som lærerne er der en oplevelse af, at loven om styrket forældreansvar

kan udfordre relationen og tilliden til familierne, men også eleverne:

Jeg synes, at det kan påvirke vores relation til familierne, fordi det

er os, der ligesom skal træffe afgørelsen og trække forældrene i

ydelse på grund af registrering eller fravær i skolen; det påvirker vo-

res relation til familierne, fordi det er os, der kommer til at stå som

dem, der har besluttet det: "I kender os jo, hvorfor har du ikke taget

hensyn til det"; det kan være svært for familierne at forstå, og så har

vi en del, der skal repareres i vores samarbejde, for at de kan få tillid

til os igen i det videre arbejde, så det påvirker på flere områder.

(Forvaltningsaktør, Kommune E)

Endvidere udtrykker flere af skoleaktørerne stor modstand mod den myndig-

hedsrolle, som de oplever, at loven pålægger dem. Dette skyldes især signal-

værdien i og tanken om, at der bliver blandet kontrol og økonomisk sanktione-

ring ind i skole-hjem-samarbejdet. En lærer siger det således:

Jeg synes bare, det er forkert, at det er skolen, og at jeg som lærer

skal stå i et samarbejde, der i forvejen i nogle situationer kan være

konfliktfyldt, og så er det mig, der trykker på knappen hver morgen

og siger: "næste gang tager vi jeres børnepenge". Jeg ved godt, det

ikke er sådan, det foregår, men det er mig, der registrerer årsagen.

(Lærer, skole E)

Der er som sagt også enkelte interviewpersoner, som udtrykker større velvilje.

Fra denne gruppe er det i særdeleshed en oplevelse af, at loven i få tilfælde

lykkes med at få de mest udsatte børn til at fremmøde i skolen, samtidig med

at nogle af de forældre, der før ikke var til at komme i kontakt med, nu er ble-

vet bedre til at kommunikere til skolen, når deres barn ikke er i skole. I den for-

bindelse påpeger de pågældende interviewpersoner, at det altid er i barnets

tarv at komme i skole, hvorfor de mener, at loven har sin berettigelse, da den i

modsætning til tidligere fraværsindsatser lykkes med at fremme netop skole-

fremmødet.

5.2.6

Social slagside

I alle interviews med forvaltningsaktørerne pointeres det, at loven har alvorlige

konsekvenser for familierne. Som flere af de tidligere afsnit og kapitler i øvrigt

viser, er det ofte familier i udsatte positioner, der bliver ramt af fratagelsen af

børne- og ungeydelsen. Som det følgende citat viser, så handler det ifølge

flere af forvaltningsaktørerne om, at familierne i sidste ende mangler brød på

bordet, hvis de får et træk i ydelsen. På et spørgsmål om, hvordan loven fun-

gerer for de udsatte familier:

Det fungerer rigtig, rigtig skidt, især de familier, hvor vi så heldigvis

nu har fået åbnet op for, at vi kan træffe afgørelser om ikke at

standse det. Der, hvor vi har en kæmpe indsats i gang og hjælper

sammen med forældrene og godt kan se deres frustrationer, så

hjælper det selvfølgelig ikke at sige "og i øvrigt så får I ikke børne-

penge næste kvartal, så vi kan godt se, at I får svært ved at betale

mad". Så det befordrer slet ikke samarbejdet med de rigtig tunge fa-

milier, vi har, og det er jo også dem, hvor fraværsunderretningerne

går igen, kvartal efter kvartal.

(Forvaltningsaktør, F)

I forlængelse af citatet er det en gennemgående pointe fra interviewene med

forvaltningsaktørerne, at kommunen vurderer det motiverende eller befor-

drende i at fratage ydelsen som led i at få eleverne hyppigere i skole, selv om

det ikke ifølge loven er noget, der kan eller skal lægges til grund af kommunen

ved den konkrete afgørelse”.

Litteratur

Angrist, J.D. & Keueger, A.B. (1991). Does compulsory school attendance af-

fect schooling and earnings?

The Quarterly Journal of Economics, 106

(4),

979–1014.

Ankestyrelsen. (2021).

KEN nr 9457 af 17/06/2021. Ankestyrelsens princip-

meddelelse 1121 om ulovligt skolefravær - standsning af børne- og unge-

ydelsen - registrering af fravær - undskyldelige omstændigheder - funkti-

onsnedsættelse - sagens oplysning - kompetence - prøvelsesadgang

. Kø-

benhavn: Social- og Ældreministeriet.

Bru, E., Idsøe, E.C., & Øverland, K. (Red.) (2016).

Psykisk helse i skolen

. Oslo:

Universitetsforlaget.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019a).

LOV nr 278 af 26/03/2019. Lov

om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler

m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse

. Køben-

havn: Børne- og Undervisningsministeriet. https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2019/278

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019b).

BEK nr 1063 af 24/10/2019. Be-

kendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen

. Køben-

havn: Børne – og Undervisningsministeriet. https://www.retsinfor-

mation.dk/eli/lta/2019/1063

Campbell, D. & Wright, J. (2005). Rethinking welfare school attendance poli-

cies.

Social Service Review, 79

(1), 2–28.

Cattan, S., Kamhöfer, D.A., Karlsson, M., & Nilsson, T. (2017).

The short-and

long-term effects of student absence: evidence from Sweden

. London: IFS

– The Institute for Fiscal Studies.

Chetty, R., Friedman, J.N., Hilger, N., Saez, E., Schanzenbach, D.W., & Yagan,

D. (2011). How does your kindergarten classroom affect your earnings? Ev-

idence from project star.

The Quarterly Journal of Economics, 126

(4),

1593–1660.

Cobb-Clark, D.A., Kettlewell, N., Schurer, S., & Silburn, S. (2018).

The effect of

quarantining welfare on school attendance in Indigenous communities. IZA

DP No. 11514

. Bonn: IZA – Institute of Labor Economics.

Christensen, G., Christensen, M.L., Hjelmar, U., Espersen, H.H., Enemark, M.H.,

Mikkelsen, C.H., & Winkler, A. (2022).

Chanceulighed i udsatte boligområ-

der: En analyse af boligsociale helhedsplaners bidrag til at forbedre børn

og unges livschancer

. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

Christensen, G., Jakobsen, V., Enemark, M.H., Widding, J.G., Stabell, C.L., Sø-

gaard, C.D., Nielsen, H., & Aner, L.G. (2018).

Børn og unges uddannelses-

chancer - De boligsociale indsatsers bidrag: Evaluering af Landsbyggefon-

dens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne

. København:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2022).

Øget motivation og reduktion af fravær:

Kortlægning af kommuner og skolers arbejde med at øge motivation og re-

ducere fravær i udskolingen

. Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Lærerforening. (2019).

Høringssvar fra Danmarks Lærerforening

vedr. bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.

8. maj 2019

. København: Danmarks Lærerforening.

Danmarks Statistik. (2017).

Ækvivaleret disponibel indkomst

. København: Dan-

marks Statistik.

Dee, T.S. (2011). Conditional cash penalties in education: Evidence from the

Learnfare experiment.

Economics of Education Review, 30

(5), 924–937.

García, E. & Weiss, E. (2018).

Student absenteeism: Who misses school and

how missing school matters for performance

. Washington, DC: Economic

Policy Institute.

Gottfried, M.A. (2010). Evaluating the relationship between student attend-

ance and achievement in urban elementary and middle schools: An instru-

mental variables approach.

American Educational Research Journal, 47

(2),

434–465.

Justman, M. & Peyton, K. (2014).

Enforcing compulsory schooling by linking

welfare payments to school attendance: Lessons from Australia’s Northern

Territory. Working paper no. 19/14

. Victoria: The University of Melbourne.

KL. (2019).

Høring over bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i

folkeskolen. 11. juni 2019

. København: KL.

Kjer, M. G., Baviskar, S., & Winter, S. C. (2015)

. Skoleledelse i folkeskolerefor-

mens første år: En kortlægning

. København: SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd.

Kjer, M.G. & Rosdahl, A. (2016).

Ledelse af forandringer i folkeskolen

. Køben-

havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Kert, K. (2019).

Højt fravær: Kommuner laver fælles retningslinjer for elevfra-

vær

. København: DR. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstads-

omraadet/hoejt-fravaer-kommuner-laver-faelles-retningslinjer-elevfravaer

Kristensen, N., Jensen, V.M., & Krassel, K.F. (2020).

Panelanalyse af bekym-

rende skolefravær

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analy-

secenter for Velfærd.

Kvale, S. & Brinkman, S. (2014).

Interview: Det kvalitative forskningsinterview

som håndværk

. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag.

Lee, J.-W., & Barro, R.J. (2001). Schooling quality in a cross–section of coun-

tries.

Economica, 68

(272), 465–488.

Lessel, S. (2020).

Ankestyrelsen forventede tusindvis af klager over fraværs-

straf, men har foreløbig kun modtaget en brøkdel

. København: Altinget.

https://www.altinget.dk/boern/artikel/ankestyrelsen-forventede-tusindvis-

af-klager-over-fravaersstraf-men-har-foreloebig-kun-modtaget-en-

broekdel

Møller, J.G., Pedersen, S.K.T., & Stengaard, A.K. (2019).

Kun to kommuner er

begyndt at trække børnepenge for børns fravær

. København: DR.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/kun-kommuner-er-begyndt-

traekke-boernepenge-boerns-fravaer

Patton, M.Q. (2008).

Utilization-focused evaluation

. 4. udgave. California:

Sage.

Pischke, J.-S. (2007). The impact of length of the school year on student per-

formance and earnings: Evidence from the German short school years.

The

Economic Journal, 117

(523), 1216–1242.

Purdie, N., & Buckley, S. (2010).

School attendance and retention of Indige-

nous Australian students

. Canberra: AIHW – Australian Institute of Health

and Welfare.

Riisager, M. (2019).

L 60 B Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov

om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om

en børne- og ungeydelse

. København: Folketingstidende. https://www.fol-

ketingstidende.dk/samling/20181/lovforslag/L60B/index.htm

Rambøll. (2018).

Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden

for undervisningstilbud

. København: Rambøll.

Sundhedsstyrelsen. (2022).

Statusrapport: Sygdomsbyrde, sygehuskapacitet

og vaccination

. København: Sundhedsstyrelsen.

Undervisningsministeriet. (2018).

2018/1 LSF 60. Forslag til Lov om ændring af

lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og forskellige andre love

. København: Undervisningsministe-

riet. https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201812L00060

Winter, S. C., Mikkelsen, M. F., & Skov, P. (2022). Individual agency in street-

level bureaucrats’ implementation of policy reforms: The role of their policy

evaluation and self-efficacy.

Journal of Public Administration Research and

Theory, 32

(4), 781–794.

Bilag 1 Beskrivelse af kvantitative data

Registerdata

Til de kvantitative analyser af elever med fravær anvender vi registerdata fra

følgende datakilder:

▪

Fraværsdata fra IST og KMD

Registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen

Data om fratagelse af børne- og ungeydelser fra Udbetaling Danmark

Data om klager og medhold fra Ankestyrelsen.

I det følgende beskriver vi først dataene fra IST, KMD, Udbetaling Danmark og

Ankestyrelsen samt registerdataene fra Danmarks Statistik og Sundhedsdata-

styrelsen. Dernæst redegør vi for variable, som er brugt til de registerbase-

rede analyser.

IST og KMD

For at identificere fravær blandt elever anvender vi data fra IST og KMD. Disse

data indeholder variable for fraværsdato, fraværsårsag, klassetrin, instituti-

onsnummer, registreringstype (dag, halvdag, lektion) og lektionsnummer.

Sammenligner vi disse data med registerdata for de kommuner, der indgår i

hhv. IST-data og KMD-data, finder vi meget tæt på samme niveauer af fravær,

eksemplificeret ved Bilagsfigur 1.1. Denne figur viser andelen af elever med

mere end 15 pct. ulovligt fravær opgjort for kommuner, der leverer data til IST

og KMD for hhv. registerdata og de rensede data, vi har modtaget fra IST og

KMD.

Bilagsfigur 1.1 Andel af elever med mere end 15 pct. ulovligt fravær

opgjort for elever på skoler, der leverer data til IST og

KMD samt for rensede data sendt til DST. Procent

1,60%

1,40%

1,20%

1,00%

0,80%

0,60%

0,40%

0,20%

0,00%

1. kvartal

3. kvartal

2. kvartal

1. kvartal

4. kvartal

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

IST

KMD

Anm.:

N (Register, IST) = 232.927-274.327; N (Register, KMD) = 76.693-65.391; N (IST) = 216.666-245.247; N (KMD) = 77.249-

69.616.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udbetaling Danmark

For at identificere stop i børne- og ungeydelsen anvender vi data fra Udbeta-

ling Danmark for de stop i ydelsen, der er blevet foretaget med baggrund i

ulovligt fravær på over 15 pct. for perioden juni 2019 til april 2022. Disse data

indeholder variable for dato for iværksættelse af stoppet, person-id på både

ydelsesmodtager og eleven med for højt fravær, kommune.

Ankestyrelse

For at identificere klager over stop i børne- og ungeydelsen samt afgørelser

over disse klager anvender vi data fra Ankestyrelsen. Disse data indeholder

variable for person-id for både klager og barnet, datoer for kommunens afgø-

relse, for genvurderingen, for modtagelse af anken samt for Ankestyrelsens

4. kvartal

2. kvartal

afgørelse. Endelig indeholder data en variabel for udfaldet af klagen (Stadfæ-

stelse, Hjemvisning eller Ændring).

Registerdata fra Danmarks Statistik og

Sundhedsdatastyrelsen

I denne rapport kobler vi elever registeret i KMD og IST med oplysninger fra

Danmarks Statistiks registre for perioden 1980-2021. For denne periode har vi

oplysninger om eleverne og deres forældre og søskende. Hertil har vi knyttet

oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen.

Med disse registerdata er det dels muligt at følge personer over tid; data er

således longitudinale, dels er det muligt at lave tværsnitsanalyser, hvor for-

skellige år sammenlignes. Endvidere giver det mulighed for at se på hele fami-

lien (se nedenfor under familieforhold), herunder forældrene til børn og unge.

Registre og variable

I denne rapport anvender vi oplysninger fra følgende registre fra Danmarks

Statistik:

▪

BEF – Befolkningen

▪

IEPE – indvandrere og efterkommere

UDDA – uddannelser (BUE)

UDFK – Grundskolekarakterer

IND – Indkomst

KRAF – Kriminalitet, afgørelser

KRSI – Kriminalstatistik, sigtelser

KRMS – Sigtelser for mindreårige

LPR – Landspatientregisterets diagnoser (DIAG)

LPSY – Landspatientregisteret psykiatri – oplysninger om diagnoser (DIAG)

BFL – Beskæftigelse for lønmodtagere

AKM – Arbejdsklassifikationsmodulet

BUFO – Børn og unge forebyggende foranstaltninger

BUU – Børn og unge - Underretninger

KOTRE – Komprimeret elevregister (KOMP3).

I rapporten anvender vi endvidere oplysninger fra følgende registre fra Sund-

hedsdatastyrelsen:

Bemærk, at det ikke er alle registeroplysninger, vi har for hele perioden. Data fra 1980’erne og

1990’erne bruger vi udelukkende til at afgøre, om familiemedlemmer har oplevet misbrug, psykisk

sygdom og kriminalitet tilbage i tid og til at identificere uddannelsesbaggrund og beskæftigelse.

▪

Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB).

Familieforhold

Vi anvender Danmarks Statistiks E-familie-begreb (se Danmarks Statistik,

2017). Ifølge definitionen af en E-familie består en familie af en eller flere per-

soner, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. En fa-

milie kan bestå af en enlig eller et par

med eller uden hjemmeboende børn

under 25 år. Vi deler familierne op i to overordnede familietyper: enlig og par.

En par-familie kan fx bestå af to voksne, som er et par,

eller

to voksne, som er

et par og hjemmeboende børn.

Anvendelsen af E-familiebegrebet indebærer fx, at to personer, der er gift, kun

er en del af den samme familie, hvis de bor på samme adresse, mens de er en

del af to forskellige familier, hvis de bor på hver sin adresse. Også kun de

børn, der bor på samme adresse som forælderen, er en del af forælderens fa-

milie. For et barn, som fx bor sammen med sin biologiske mor og morens æg-

tefælle, som ikke er barnets biologiske far, vil både moren og morens ægte-

fælle blive opfattet som forældre til barnet. Det vil sige, at når vi i baserer ana-

lyserne på E-familie-begrebet og inddrager forældrenes socioøkonomiske ka-

rakteristika, er det ikke nødvendigvis de biologiske forældres karakteristika, vi

anvender, men ”sambo-forældrenes” karakteristika. Ligeledes omtaler vi de

børn, der er i E-familien, som søskende (e-familie søskende), selvom de ikke

er biologiske søskende.

Oprindelse

Vi deler befolkningen op efter herkomst og oprindelsesland, hvor herkomst

beskriver, om personen er indvandrer, efterkommer eller dansker. I analyser

deler vi op i to grupper: personer med herkomst i et MENAPT-land og perso-

ner med herkomst i et ikke-MENAPT-land. MENAPT-lande omfatter Syrien,

Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain,

Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Ma-

rokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman samt Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet.

Ikke-MENAPT indeholder Danmark og alle andre lande, der ikke er MENAPT-

lande.

Uddannelsesoplysninger

Vi anvender igangværende uddannelse og højest fuldførte uddannelse i flere

af analyserne i rapporten.

Sammenligning af uddannelsesniveauet for beboere i områder med en hel-

hedsplan og i befolkningen generelt vanskeliggøres dog af, at der bor mange

Et par kan være gifte, samlevende eller samboende.

indvandrere i de udsatte boligområder, og at vi har mangelfulde oplysninger

om indvandrernes uddannelse. Det sidste hænger sammen med, at de fleste

indvandrere ikke har afsluttet en uddannelse i Danmark. Danmarks Statistik

har prøvet at mindske problemet med manglende uddannelsesoplysninger ved

at gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt indvandrere og spørge til

deres uddannelse, men der er stadig mange indvandrere, der mangler oplys-

ninger for.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet

Som mål for arbejdsmarkedstilknytning anvender vi den socioøkonomiske

klassifikation (SOCIO13). Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra

oplysninger om personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i

det pågældende år. Ud fra disse oplysninger fastlægges, om personen er

selvstændig, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden

for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddan-

nelsessøgende. Oplysninger om tilknytning til arbejdsmarkedet er suppleret

med oplysninger om deltagelse i uddannelse.

Afgangseksamen 9. klasse

Vi anvender også oplysninger om de unges karakterniveau i 9. klasse til at af-

gøre, om de efter 9. klasse har taget folkeskolens afgangsprøve. Vi kategori-

serer en person som at have taget afgangsprøven, hvis der i karakterdatasæt-

tet er prøvekarakterer for personen i alle de bundne prøvefag – uanset hvilken

karakterer personen har fået.

Indkomst

I beregningen af fattigdomsraten anvender vi oplysninger om den disponible

indkomst for hvert medlem af E-familien. Den disponible indkomst beregnes

som summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner,

formueindkomst samt anden personlig indkomst. Alle disse indkomster er før

skat. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og underholdsbidrag fra, og leje-

værdi af egen bolig lægges til.

Til at belyse fattigdom anvender vi OECD’s fattigdomsmål, hvor en person an-

ses for at være fattig, hvis den pågældende har en ækvivaleret disponibel ind-

komst under 50 pct. af medianen. Beregningen af fattigdomsraten er nærmere

beskrevet i Bilagsboks 1.1.

Danmarks Statistik har imputeret oplysninger om uddannelse for en større gruppe af indvandrerne. Vi

har dog valgt at kategorisere højeste fuldførte uddannelse som uoplyst, hvis uddannelsesoplysnin-

gen er imputeret. Sidstnævnte kan vi se ud fra variablen HF_KILDE.

Bilagsboks 1.1

Definition af fattigdom

Fattigdomsraten for en befolkningsgruppe er andelen personer i gruppen,

som er fattige. En person anses for at være fattig, hvis den pågældende har

en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianen. Det vil sige,

at fattigdomsraten er andelen af personer i gruppen, der har en ækvivaleret

disponibel indkomst under 50 pct. af medianen.

Medianindkomst

Medianen er det indkomstniveau, der deler befolkningen i to lige store grup-

per. Der er altså lige mange, der ligger over som under medianen.

Ækvivaleret disponibel indkomst

Den disponible indkomst udregnes som indkomst efter skat og

ækvivaleres

for at tage højde for størrelsen af familien. Det vil sige, at der tages ud-

gangspunkt i hele familiens indkomst. Vi anvender her OECD’s modificerede

skala til beregning af ækvivaleret indkomst. Det indebærer, at den første

voksne har vægten 1, den anden voksne og børn over 14 år har vægten 0,5,

og børn til og med 14 år har vægten 0,3 (Danmarks Statistik, 2012). Dette

betyder, at hvert medlem i familien får den samme ækvivalerede indkomst,

der afhænger af familiens samlede indkomst og familiens sammensætning.

Ideen bag at anvende ækvivaleret indkomst er, at jo større familien er, jo

flere er der til at deles om familiens boligudgifter og varige forbrugsgoder, og

det er muligt at købe meget mad ind ad gangen, hvilket er billigere end små-

indkøb.

Anvendt familiebegreb

Til at afgrænse en familie anvender vi Danmarks Statistiks e-familiebegreb.

Det indebærer, at barnets familie består af 1-2 voksne og evt. søskende

på samme adresse.

Kriminalitet

Oplysninger om sigtelser og afgørelser stammer fra Det Centrale Kriminalregi-

ster, som vi har indhentet gennem Danmarks Statistik.

I analyserne medtager vi sigtelser efter straffeloven, lov om euforiserende

stoffer og våbenloven. Derimod inkluderer vi ikke sigtelser efter færdselslo-

ven. I forhold til afgørelser medtager vi alle afgørelser om betinget eller ube-

tinget fængselsstraf for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende

stoffer og våbenloven. Derimod inkluderer vi ikke bødestraffe, uanset lovover-

trædelse og heller ikke betingede eller ubetingede fængselsstraffe som følge

af overtrædelser af færdselsloven.

Vi anvender også oplysninger om ’mistanker’ for mindreårige. Mindreårige får

en registrering hos politiet, hvis de er mistænkt for at have begået en kriminel

handling, som ville give en sigtelse, hvis de var over den kriminelle lavalder. I

analyserne medtager vi mistanker for overtrædelse af straffeloven, lov om eu-

foriserende stoffer og våbenloven.

I opgørelser af familiemedlemmers kriminalitet (sigtelser og afgørelser for per-

soner, der er over den kriminelle lavalder) anvender vi oplysninger tilbage til

1980.

Psykisk lidelse

Vi måler psykisk lidelse på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som

indeholder oplysninger om alle kontakter til somatiske og psykiatriske syge-

huse i Danmark. De psykiske diagnoser, vi registrerer som en psykisk lidelse,

omfatter både svære psykiske lidelser som fx skizofreni, bipolar lidelse og

borderline, men også mere moderate psykiske lidelser såsom depression,

angstlidelser, OCD, spiseforstyrrelser, ADHD og adfærdsforstyrrelser. Bilag-

stabel 1.1 viser de psykiatriske diagnoser med tilhørende ICD-10-diagnoseko-

der, som vi i denne undersøgelse har defineret som en psykisk lidelse. Endelig

er der en række psykiske eller kognitive tilstande med lettere symptomer, som

vi ikke medregner som psykiske lidelser, fx kleptomani og ord- og talblindhed.

Vi inddrager heller ikke forskellige former for udviklingsforstyrrelser eller øv-

rige tilstande såsom autisme, mental retardering og demens.

I opgørelser af psykisk sygdom blandt familiemedlemmer anvender vi oplys-

ninger tilbage til 1995.

Bilagstabel 1.1

Diagnoser for psykiske lidelser med tilhørende ICD-10-koder

Diagnose

ICD-10-

kode

F20.0-20.9

F21.0-21.9

F22.0-29.9

Indhold

Skizofreni

Skizotypisk sindslidelse

Øvrige psykoser

Paranoide psykoser, induceret psykose, skizoaffektive psy-

koser mv.

Diagnose

ICD-10-

kode

F30.0-31.9

F60.3

F32.1, F32.2,

F32.8-32.9,

F33.1, F33.2,

F33.4-33.9

F32.2, F32.3,

F33.2, F33.3

F34.0-39.9

F40.0-41.9

F42.0-42.9

F43.0-43.9

F50.0-50.9

F60.0-60.30,

F60.32-62.9

F90.0-90.9,

F98.8C

F91.0-92.9

Indhold

Mani og bipolar lidelse

Borderline

Let eller moderat de-

pression

Manisk enkeltepisode, bipolar affektiv sindslidelse mv.

Personlighedsforstyrrelser af borderline-typen

Depressiv enkeltepisode af lettere eller moderat grad, perio-

disk depression i episode af lettere eller moderat grad mv.

Svær depression

Andre affektive lidelser

Angstlidelser

OCD

Svære belastnings- og

tilpasningsreaktioner

Spiseforstyrrelser

Personlighedsforstyr-

relser

ADHD

Adfærdsforstyrrelser

Depressiv enkeltepisode af svær grad, periodisk depression i

episode af svær grad mv.

Vedvarende affektive tilstande, andre affektive sindslidelser

eller tilstande mv.

Fobiske angsttilstande, andre angsttilstande, panikangst, ge-

neraliseret angst mv.

PTSD, akut belastningsreaktion, tilpasningsreaktion mv.

Nervøs spisevægring, nervøs spiseanfaldstilbøjelighed mv.

Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, ikke-or-

ganiske personlighedsændringer, patologiske vane- og im-

pulshandlinger mv.

Usocialiseret adfærdsforstyrrelse, socialiseret adfærdsfor-

styrrelse, depressiv adfærdsforstyrrelse mv.

Misbrug

Oplysninger om misbrug stammer fra Register over Stofmisbrugere i Behand-

ling, Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og Landspatientregisteret.

Stofmisbrug inkluderer opioider (heroin, metadon, buprenorphin, andre opioi-

der), andre hårde stoffer (kokain, amfetamin, ecstasy, hallucinogener), hash

og medicin/andet (benzodiazepiner, opløsningsmidler og andet). Stofmisbrug

operationaliseres ud fra, at personen har angivet et stof fra en af ovenstående

kategorier som sit hovedstof i Register over Stofmisbrugere i Behandling. Per-

soner, der optræder i Landspatientregisteret med en diagnose relateret til

stofmisbrug, opgøres ligeledes med et stofmisbrug. Personer i substitutions-

behandling med metadon eller buprenorphin indgår kun i analysen som stof-

misbrugere, hvis de samtidig er registreret med et aktivt misbrug af mindst en

af stoftyperne nævnt ovenfor.

Alkoholmisbrug opgøres som alle personer, der har været i alkoholbehandling

ifølge Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Oplysninger om alkoholmis-

brug fra denne kilde er tilgængelige fra 2006 og frem. Fra Register over Stof-

misbrugere i Behandling opgøres personer, der har oplyst, at de dagligt indta-

ger alkohol. Denne kilde er tilgængelig tilbage til 1996.

Fra Landspatientregisteret medtages endelig en række diagnoser relateret til

stof- eller alkoholmisbrug, der kan ses i bilagstabel 1.2.

Bilagstabel 1.2

Diagnoser for misbrugstyper med tilhørende ICD-10-koder

Misbrug

ICD-10-kode

Indhold

Stofmisbrug

Opiatmisbrug

F11.1-11.4, F11.9

T40.1, T40.3

Skadelig brug, afhængighedssyndrom, abstinenstilstand eller uspe-

cificeret psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse, forårsaget af brug

af opioider.

Forgiftning med heroin eller metadon.

Skadelig brug, afhængighedssyndrom, abstinenstilstand eller uspe-

cificeret psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse, forårsaget af brug

af kokain, andre centralstimulerende stoffer, hallucinogener eller

multiple eller andre psykoaktive stoffer.

Skadelig brug, afhængighedssyndrom eller uspecificeret psykisk li-

delse eller adfærdsforstyrrelse, forårsaget af brug af cannabis.

Skadelig brug, afhængighedssyndrom, abstinenstilstand eller uspe-

cificeret psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse, forårsaget af brug

af sedativa, hypnotika eller flygtige opløsningsmidler.

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, forårsaget af

brug af alkohol, herunder fx skadelig brug, afhængighedssyndrom,

abstinenstilstand og psykotisk tilstand.

Misbrug af andre

hårde stoffer

F14.1-14.3, F14.9

F15.1-15.3, F15.9

F16.1-16.2, F16.9

F19.1-19.4, F19.9

F12.1-12.2, F12.9

F13.1-13.4, F13.9

F18.1-18.2, F18.9

F10.1-10.9

Hashmisbrug

Misbrug af medi-

cin/andet

Alkoholmisbrug

I opgørelser af misbrug blandt familiemedlemmer anvender vi oplysninger til-

bage til 1996.

Bilag 2 Beskrivelse af kvalitative data

Skoler, data og synsvinkel

Den kvalitative del af undersøgelsen har haft til formål at skabe forståelse og

indsigt i lovens relevans og anvendelighed fra skole- og kommuneniveau, og

dermed skabe en mere nuanceret forståelse af lovgivningens væsentlighed for

de involverede.

I alt har VIVE udvalgt seks casekommuner med tilhørende seks skoler. Der er

gennemført interview med kommunale repræsentanter, ledere på skolen, læ-

rere, i nogle fælde tillige relevante fagpersonaler, fx AKT-vejleder samt fra-

værsrådgivere). Det var tillige meningen, at såvel forældre og elever skulle

være en del af undersøgelsen, men det har kun været muligt at rekruttere én

forælder.

Derfor er rapporten også fokuseret i retning af en forvaltningsorienteret og

skoleledelsesfokuseret synsvinkel

De seks kommuner

I vores case-udvælgelse har vi fokuseret på at skabe størst mulige forskelle

på vores to primære fokuspunkter: 1) fravær og 2) brug af lovgivningen i for-

bindelse med fravær. Derudover har kommunernes socioøkonomiske refe-

rence indgået som et tredje ben i udvælgelsen.

Vi vil således vælge kommuner, der er forskellige fra hinanden med hensyn til

fravær, men også håndtering af fravær med fokus på fratagelse af børne- og

ungeydelsen.

Bilagstabel 2.1

Case-udvælgelse

Kommune med relativt højt brug af

lovgivning

Højt fravær

Lavt fravær

Kommune med relativt lavt brug af

lovgivning

Vi fokuserer i særlig grad på kommunecases med højt fravær, men hvor kom-

munernes efterlevelse af loven er forskellig. I to af kommunerne vil højt fravær

typisk have resulteret i en fratagelse af ydelsen, men i de to andre kommuner

100

har det ikke haft samme konsekvenser. Vi har tillige et eksplicit fokus på kom-

muner med udsatte boligområder eller områder på Ghettoobservationslisten.

Der er således også tale om en strategisk case-udvælgelse med henblik på at

belyse implementeringen og tilgange til loven fra relevante interessenters per-

spektiver

Udvælgelse af skoler

I næste skridt valgte vi skolerne med fokus på erfaringer med brug af loven,

men også med et blik på skolernes ulovlige fravær. Derudover har vi valgt fem

skoler i udsatte boligområder, eftersom lovgivningen er en del af Aftale om

parallelsamfund. Vi har dog også rekrutteret en skole, der repræsenterer en

helt almindelig dansk folkeskole – netop med fokus på, om lovgivningen i

denne skolekontekst giver mening. Vi har derudover haft følgende baggrunds-

variable i fokus:

Skolens socioøkonomiske grundvilkår

Skolestørrelse (i forhold til antal elever, spor, matrikler mv.)

De kommunale rammevilkår for implementering af loven om styrket

forældreansvar.

Bilagstabel 2.2

Oversigt over de deltagene kommuner og aktører

Kom-

mune A

Forvaltningschef

Forvaltningspersonaler

Skoleleder

Ledere

Vejledere, koordinatorer

Lærere/pædagoger

Kom-

mune B

Kom-

mune C

Kom-

mune D

Kom-

mune E

Kom-

mune F

Udvælgelse af respondenter, interview og gennemførelse

Der vil i forbindelse med case-undersøgelsen blive udført følgende typer af in-

terview med tilhørende respondenter i hver casekommune:

101

Bilagstabel 2.3

Oversigt over interviewpersoner, interviewform og temaer

Respondent

Type

af in-

ter-

view

Enkelt-

og grup-

peinter-

view

Om-

fang

Temaer

Antal re-

spondenter

interviewet

Social- og

børne- og un-

geforvaltningen,

herunder di-

verse afdelings-

ledere og -che-

fer

45-60

min.

Implementering

Udmøntning af loven

Processen for håndtering af loven

Implementeringsresultater

Lovens virkning, herunder samspillet med andre

indsatser vejledninger, samtaler, advarsler og

andre indsatsområder, spiller sammen med må-

let om at reducere fraværet

9 interviews i

alt

23 respon-

denter i alt

Skoleledere og

ledere på skolen

Enkelt-

og grup-

peinter-

view

45-60

min.

Implementering

Udmøntning af loven på skolen

Processen for håndtering af loven på skolen

Fraværsregistrering

7 interviews i

alt

12 respon-

denter i alt

Implementeringsresultater

Lovens virkning, herunder samspillet med andre

indsatser, vejledninger, samtaler, advarsler og

andre indsatsområder, spiller sammen med må-

let om at reducere fraværet

Lederens syn på virkning af loven

Lærere til de

berørte udsko-

lingselever, evt.

med deltagelse

af AKT eller pæ-

dagoger i inter-

viewet

Gruppe-

inter-

view

min.

Implementering

Processen for håndtering af loven på skolen

Implementeringsresultater

Lovens virkning, herunder samspillet med andre

indsatser, vejledninger, samtaler, advarsler og

andre indsatsområder, spiller sammen med må-

let om at reducere fraværet.

Fagpersonalers syn på virkning af loven

5 interviews i

alt

16 respon-

denter i alt

Rådgivere, vej-

ledere mv.

Enkelt-

og grup-

peinter-

view

30-45

min.

Implementering

Processen for håndtering af loven på skolen

Implementeringsresultater

Lovens virkning, herunder samspillet med andre

indsatser, vejledninger, samtaler, advarsler og

andre indsatsområder, spiller sammen med må-

let om at reducere fraværet.

Fagpersonalers syn på virkning af loven

25-30

min.

Proces:

Forældrenes oplevelse af processen, herunder

at blive adviseret og inddraget ved højt ulovligt

elevfravær

Årsager til fravær:

Hvorfor har eleven et højt fravær?

Virkning?

Har loven virket, mindre fravær? Hvis ja og nej,

hvorfor? Hvilke afledte effekter har lovgivningen

af både positiv og negativ karakter?

3 interviews

8 responden-

ter i alt

Forældre.

Enkeltin-

terview

1 interview

med én per-

son

102

Analysetilgang og kodning

Undersøgelsens kvalitative del er blevet mere fokuseret mod forvaltningen og

ledelsen end oprindeligt tænkt, hvor forældres og elevernes oplevelse og vur-

deringer var i særligt fokus. Dette skifte i fokus skyldes særligt, at det har væ-

ret praktisk taget umuligt at få aftaler i hus med disse grupper. Derfor er

denne evaluering også mere bureaukratisk ’tung’ end oprindeligt tænkt.

Denne vægtning af respondenter har klart sagt også en betydning for analy-

sernes udsigelseskraft. Vores resultater kan ifølge sagens natur ikke generali-

seres i statistisk forstand til hverken kommuner eller skoler. Men i og med at

både kommunerne og folkeskolerne har en række grundlæggende fælles træk

med hensyn til regelgrundlag (lovgivning), styring, mål, men i særlig grad un-

dersøgelsens fokus: registreringspraksisser, registreringssystemer, objektive

forpligtelser til at indberette mv., så antager vi, at de fleste af de processer,

opfattelser og problemstillinger, som vi belyser, vil kunne genfindes i mere el-

ler mindre samme form i andre kommuner og på andre skoler. Derudover fin-

der vi en høj grad af konsensus og enighed blandt de interviewede på tværs af

kommuner, skoler og aktører. Vi argumenterer dermed for, at undersøgelsen

giver indsigt i temaer og processer i relation til implementeringen og virknin-

gen af såvel loven om styrket forældreansvar som bekendtgørelsen om at æn-

dre fraværsregistrering. Vi kan dog ikke sætte tal på, hvor ’almene’ disse

aspekter er (Kjer & Rosdahl, 2016).

103

Bilag 3 Supplerende figurer og tabeller til kapitel

3 og 4

104

Bilagsfigur 3.1 Forekomsten af elever med 10-15 pct. ulovligt fravær før

og efter lov om styrket forældreansvar for

indskolingselever. Procent

Ishøj

Vordingborg

Albertslund

Halsnæs

Brøndby

Ringsted

Bornholm

Fredericia

Helsingør

Frederikssund

Holbæk

Glostrup

Frederikshavn

Slagelse

Syddjurs

København

Jammerbugt

Næstved

Ballerup

Struer

Hjørring

Herlev

Norddjurs

Aarhus

Aabenraa

Esbjerg

Nyborg

Viborg

Sønderborg

Anonym kommune

Svendborg

Rudersdal

Furesø

Skive

Horsens

Tønder

Rebild

Aalborg

Roskilde

Ikast-Brande

Herning

Holstebro

Allerød

Vejle

Brønderslev

Kolding

Odder

Fredensborg

0,0%

0,5%

1,0%

før

efter

1,5%

2,0%

2,5%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 5.692-128.572; N (efter) = 2.652-195.448

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

105

Bilagsfigur 3.2 Forekomsten af elever med mere end 15 pct. ulovligt

fravær – før og efter lov om styrket forældreansvar for

indskolingselever. Procent

Ishøj

Halsnæs

Vordingborg

Fredericia

Brøndby

Bornholm

Albertslund

Holbæk

Helsingør

Ringsted

Slagelse

Glostrup

Struer

Herlev

Norddjurs

Syddjurs

Anonym kommune

Tønder

Sønderborg

Frederikssund

Næstved

Frederikshavn

Viborg

Jammerbugt

Esbjerg

København

Aabenraa

Hjørring

Svendborg

Aarhus

Herning

Skive

Brønderslev

Furesø

Rudersdal

Ballerup

Fredensborg

Holstebro

Roskilde

Horsens

Aalborg

Allerød

Vejle

Rebild

Odder

Nyborg

Kolding

Ikast-Brande

0,0%

0,2%

0,4%

før

0,6%

efter

0,8%

1,0%

1,2%

1,4%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 5.692-128.572; N (efter) = 2.652-195.448

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

106

Bilagsfigur 3.3 Forekomsten af elever med 15 pct. samlet fravær før og

efter lov om styrket forældreansvar for indskolingselever.

Procent

København

Brøndby

Halsnæs

Bornholm

Helsingør

Vordingborg

Ishøj

Albertslund

Frederikssund

Ringsted

Slagelse

Holbæk

Fredericia

Ballerup

Aalborg

Herlev

Horsens

Kolding

Norddjurs

Frederikshavn

Næstved

Glostrup

Fredensborg

Syddjurs

Aabenraa

Hjørring

Svendborg

Furesø

Nyborg

Anonym kommune

Sønderborg

Jammerbugt

Roskilde

Struer

Esbjerg

Aarhus

Brønderslev

Ikast-Brande

Tønder

Viborg

Rudersdal

Vejle

Rebild

Holstebro

Odder

Allerød

Skive

Herning

0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

før

8,0%

efter

10,0%

12,0%

14,0%

16,0%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 5.692-128.572; N (efter) = 2.652-195.448

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

107

Bilagsfigur 3.4 Forekomsten af elever med 10-15 pct. ulovligt fravær før

og efter lov om styrket forældreansvar for

mellemtrinselever. Procent

Ishøj

Albertslund

Brøndby

Vordingborg

Fredericia

Bornholm

Halsnæs

Struer

Ringsted

Herlev

Holbæk

Glostrup

Slagelse

Frederikshavn

Helsingør

Frederikssund

København

Norddjurs

Ballerup

Næstved

Syddjurs

Aarhus

Sønderborg

Esbjerg

Tønder

Rudersdal

Furesø

Jammerbugt

Nyborg

Brønderslev

Roskilde

Aalborg

Viborg

Anonym kommune

Hjørring

Skive

Ikast-Brande

Allerød

Horsens

Vejle

Svendborg

Holstebro

Aabenraa

Herning

Kolding

Rebild

Odder

Fredensborg

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

før

2,0%

efter

2,5%

3,0%

3,5%

4,0%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 4.404-85.760; N (efter) = 2.364-144.960

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

108

Bilagsfigur 3.5 Forekomsten af elever med mere end 15 pct. ulovligt

fravær før og efter lov om styrket forældreansvar for

mellemtrinselever. Procent

Albertslund

Ishøj

Vordingborg

Fredericia

Bornholm

Struer

Brøndby

Slagelse

Herlev

Ringsted

Halsnæs

Syddjurs

Holbæk

Glostrup

Helsingør

Jammerbugt

København

Ballerup

Næstved

Esbjerg

Aarhus

Frederikssund

Skive

Tønder

Anonym kommune

Norddjurs

Hjørring

Sønderborg

Rudersdal

Frederikshavn

Svendborg

Viborg

Holstebro

Nyborg

Furesø

Aalborg

Aabenraa

Kolding

Brønderslev

Horsens

Roskilde

Vejle

Herning

Odder

Fredensborg

Ikast-Brande

Allerød

Rebild

0,0%

0,5%

1,0%

før

1,5%

efter

2,0%

2,5%

3,0%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 4.404-85.760; N (efter) = 2.364-144.960

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

109

Bilagsfigur 3.6 Forekomsten af elever med 15 pct. samlet fravær før og

efter lov om styrket forældreansvar for

mellemtrinselever. Procent

København

Brøndby

Bornholm

Ishøj

Slagelse

Frederikssund

Albertslund

Ringsted

Halsnæs

Holbæk

Herlev

Helsingør

Vordingborg

Fredericia

Struer

Frederikshavn

Syddjurs

Norddjurs

Aalborg

Ballerup

Glostrup

Jammerbugt

Roskilde

Næstved

Horsens

Kolding

Fredensborg

Anonym kommune

Brønderslev

Esbjerg

Sønderborg

Hjørring

Tønder

Viborg

Rudersdal

Svendborg

Aarhus

Allerød

Odder

Nyborg

Vejle

Ikast-Brande

Furesø

Aabenraa

Rebild

Skive

Holstebro

Herning

0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

8,0%

før

10,0%

efter

12,0%

14,0%

16,0%

18,0%

20,0%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 4.404-85.760; N (efter) = 2.364-144.960

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

110

Bilagsfigur 3.7 Forekomsten af elever med 10-15 pct. ulovligt fravær før

og efter lov om styrket forældreansvar for

udskolingselever. Procent

Albertslund

Ishøj

Brøndby

Helsingør

Halsnæs

Bornholm

Albertslund

Frederikssund

Vordingborg

Holbæk

København

Slagelse

Aarhus

Ringsted

Glostrup

Fredericia

Furesø

Herlev

Jammerbugt

Norddjurs

Syddjurs

Frederikshavn

Esbjerg

Næstved

Rudersdal

Nyborg

Tønder

Hjørring

Aabenraa

Anonym kommune

Struer

Sønderborg

Aalborg

Brønderslev

Skive

Ikast-Brande

Viborg

Svendborg

Holstebro

Vejle

Herning

Allerød

Roskilde

Horsens

Fredensborg

Ballerup

Odder

Kolding

Rebild

0,0%

1,0%

2,0%

før

3,0%

efter

4,0%

5,0%

6,0%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 784-66.592; N (efter) = 4.244-120.800

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

111

Bilagsfigur 3.8 Forekomsten af elever med mere end 15 pct. ulovligt

fravær før og efter lov om styrket forældreansvar for

udskolingselever. Procent

Ishøj

Halsnæs

Albertslund

Brøndby

Vordingborg

Bornholm

Helsingør

Frederikssund

Slagelse

Norddjurs

Glostrup

København

Ringsted

Holbæk

Fredericia

Esbjerg

Herlev

Næstved

Nyborg

Furesø

Sønderborg

Tønder

Aarhus

Jammerbugt

Aabenraa

Syddjurs

Skive

Hjørring

Horsens

Ikast-Brande

Frederikshavn

Anonym kommune

Aalborg

Svendborg

Viborg

Holstebro

Brønderslev

Struer

Ballerup

Vejle

Roskilde

Rudersdal

Kolding

Odder

Allerød

Herning

Rebild

Fredensborg

0,0%

1,0%

2,0%

før

3,0%

efter

4,0%

5,0%

6,0%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 784-66.592; N (efter) = 4.244-120.800

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

112

Bilagsfigur 3.9 Forekomsten af elever med 15 pct. samlet fravær før og

efter lov om styrket forældreansvar for udskolingselever.

Procent

København

Ishøj

Bornholm

Brøndby

Halsnæs

Frederikssund

Holbæk

Slagelse

Ringsted

Helsingør

Albertslund

Vordingborg

Norddjurs

Aalborg

Frederikshavn

Horsens

Tønder

Svendborg

Fredericia

Glostrup

Herlev

Nyborg

Syddjurs

Næstved

Odder

Kolding

Anonym kommune

Jammerbugt

Aarhus

Aabenraa

Roskilde

Hjørring

Esbjerg

Vejle

Furesø

Brønderslev

Sønderborg

Ikast-Brande

Fredensborg

Ballerup

Viborg

Rudersdal

Skive

Holstebro

Allerød

Struer

Rebild

Herning

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

før

efter

20,0%

25,0%

30,0%

35,0%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 784-66.592; N (efter) = 4.244-120.800

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

113

Bilagsfigur 3.10 Udvikling i andelen af elever (uanset klassetrin) med

mere end 15 pct. lovligt fravær og ekstraordinær frihed

fra før til efter lovens ikrafttræden. Procent

Norddjurs

Brøndby

Slagelse

Fredericia

Albertslund

Bornholm

Frederikssund

Aabenraa

Næstved

Syddjurs

Halsnæs

Holstebro

Struer

Nyborg

Anonym kommune

Sønderborg

Holbæk

Brønderslev

Ringsted

Svendborg

København

Frederikshavn

Helsingør

Viborg

I alt

Hjørring

Herning

Fredensborg

Esbjerg

Ballerup

Tønder

Vordingborg

Aarhus

Jammerbugt

Roskilde

Furesø

Herlev

Skive

Ikast-Brande

Rudersdal

Kolding

Ishøj

Glostrup

Allerød

Vejle

Aalborg

Rebild

Horsens

Odder

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

Efter

Før

2,0%

2,5%

3,0%

3,5%

Anm.:

Note:

Kilde:

N (før) = 10.880-282.312; N (efter) = 9.580-462.976

En enkelt kommune har valgt at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Baseret på data fra IST; KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

114

Bilagstabel 3.1

Oversigt over årsager til fravær før og efter lov om styrket

forældreansvar.

Før

Anonym kommune

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Aabenraa

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Aalborg

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Aarhus

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Albertslund

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Allerød

Antal ulovlige fraværsdage

11 %

33 %

43 %

25 %

100 %

19 %

50 %

31 %

100 %

11 %

54 %

35 %

100 %

15 %

54 %

32 %

100 %

12 %

55 %

33 %

100 %

Efter

61 %

31 %

100 %

11 %

57 %

32 %

100 %

10 %

70 %

21 %

100 %

12 %

58 %

30 %

100 %

27 %

47 %

26 %

100 %

10 %

115

Før

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Ballerup

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Bornholm

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt

Brøndby

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Brønderslev

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Esbjerg

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Fredensborg

18 %

50 %

32 %

100 %

12 %

55 %

33 %

100 %

25 %

49 %

26 %

100 %

23 %

45 %

32 %

100 %

15 %

57 %

28 %

100 %

60 %

29 %

100 %

Efter

63 %

27 %

100 %

12 %

62 %

26 %

100 %

14 %

54 %

33 %

100 %

24 %

42 %

34 %

100 %

54 %

36 %

100 %

12 %

54 %

34 %

100 %

116

Før

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Fredericia

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Frederikshavn

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt

Frederikssund

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Furesø

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Glostrup

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

21 %

46 %

33 %

100 %

16 %

52 %

32 %

100 %

24 %

47 %

29 %

100 %

14 %

48 %

38 %

100 %

24 %

49 %

28 %

100 %

60 %

33 %

100 %

Efter

60 %

31 %

100 %

15 %

51 %

34 %

100 %

10 %

59 %

32 %

100 %

14 %

62 %

25 %

100 %

12 %

60 %

27 %

100 %

14 %

57 %

30 %

100 %

117

Før

Halsnæs

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt

Helsingør

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Herlev

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Herning

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Hjørring

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Holbæk

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

23 %

48 %

29 %

14 %

52 %

34 %

100 %

10 %

58 %

32 %

100 %

23 %

46 %

31 %

100 %

27 %

46 %

26 %

100 %

28 %

45 %

27 %

100 %

Efter

21 %

53 %

27 %

100 %

23 %

49 %

27 %

100 %

14 %

60 %

26 %

100 %

60 %

32 %

100 %

10 %

59 %

31 %

100 %

16 %

58 %

26 %

118

Før

Antal fraværsdage i alt*

Holstebro

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Horsens

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Ikast-Brande

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Ishøj

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Jammerbugt

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Kolding

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

65 %

18 %

51 %

32 %

100 %

32 %

44 %

23 %

100 %

11 %

55 %

34 %

100 %

12 %

58 %

30 %

100 %

11 %

55 %

34 %

100 %

Efter

100 %

56 %

35 %

100 %

65 %

26 %

100 %

61 %

33 %

100 %

17 %

59 %

23 %

100 %

11 %

60 %

29 %

100 %

65 %

119

Før

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

København

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Norddjurs

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Nyborg

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt

Næstved

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Odder

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Rebild

Antal ulovlige fraværsdage

56 %

35 %

100 %

16 %

56 %

29 %

100 %

17 %

53 %

30 %

100 %

17 %

46 %

36 %

100 %

22 %

45 %

32 %

100 %

30 %

100 %

Efter

26 %

100 %

13 %

58 %

29 %

100 %

51 %

42 %

100 %

15 %

55 %

30 %

100 %

57 %

34 %

100 %

12 %

60 %

28 %

100 %

120

Før

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Ringsted

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Roskilde

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Rudersdal

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Skive

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Slagelse

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Struer

21 %

49 %

30 %

100 %

14 %

53 %

33 %

100 %

21 %

44 %

35 %

100 %

10 %

56 %

34 %

100 %

22 %

49 %

29 %

100 %

60 %

34 %

100 %

Efter

66 %

29 %

100 %

18 %

54 %

28 %

100 %

70 %

24 %

100 %

16 %

51 %

33 %

100 %

63 %

28 %

100 %

14 %

55 %

31 %

100 %

121

Før

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Svendborg

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Syddjurs

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Sønderborg

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Tønder

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Vejle

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

12 %

51 %

37 %

100 %

19 %

51 %

31 %

100 %

17 %

55 %

28 %

100 %

20 %

50 %

30 %

100 %

12 %

54 %

34 %

100 %

20 %

47 %

33 %

100 %

Efter

13 %

51 %

36 %

100 %

56 %

35 %

100 %

13 %

54 %

34 %

100 %

12 %

58 %

30 %

100 %

15 %

53 %

32 %

100 %

62 %

30 %

100 %

122

Før

Viborg

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Vordingborg

Antal ulovlige fraværsdage

Antal fraværsdage, sygdom

Antal fraværsdage, lovligt/ekstraordinært

Antal fraværsdage i alt*

Anm.:

Note:

N (før) = 26.711-937.914; N (efter) = 35.016-1.534.723

Efter

13 %

55 %

32 %

100 %

64 %

28 %

100 %

31 %

45 %

23 %

100 %

18 %

59 %

23 %

100 %

*Der er signifikante forskelle på fraværsårsager før og efter. Der er anvendt t-test som signifikanstest. En enkelt kommune har valgt

at være anonym og optræder derfor som ”Anonym kommune”.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bilagstabel 3.2

Elever med ikke-MENAPT baggrund og deres demografiske og

socioøkonomiske baggrund opgjort efter, om de har haft mere

en 15 pct. ulovligt fravær i ingen, et eller flere kvartaler

Ingen kvartaler

Familieforhold

Bor med en forældre m/u søskende

Bor med begge forældre m/u søskende

Uddannelse

Ingen uddannelse

Uddannelse

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Ingen forældre i beskæftigelse

Én forælder i beskæftigelse

Begge forældre i beskæftigelse

Indkomst

86,1 %

90,6 %

96,6 %

86,4 %

94,6 %

86,7 %

95,6 %

Et kvartal

Flere kvartaler

7,1 %

2,8 %

6,2 %

1,6 %

6,9 %

3,3 %

6,7 %

2,1 %

7,0 %

5,5 %

2,3 %

6,9 %

3,9 %

1,1 %

123

Ingen kvartaler

Under den økonomiske fattigdomsgrænse

Over den økonomiske fattigdomsgrænse

Anm.:

Et kvartal

10 %

Flere kvartaler

82 %

94 %

N (bor med én forælder) 254.425; N (bor med begge forældre) 774.559. N (ingen uddannelse) 146.975; N (uddannelse) 871.368.

N (ingen forældre i beskæftigelse) 147.495; N (én forælder i beskæftigelse) 285.362; N (begge forældre i beskæftigelse) 585.486.

N (under den økonomiske fattigdomsgrænse) 53.860; N (over den økonomiske fattigdomsgrænse) 915.830.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

Bilagstabel 3.3

Elever med MENAPT baggrund og deres demografiske og

socioøkonomiske baggrund opgjort efter, om de har haft mere

end 15 pct. ulovligt fravær i ingen, et eller flere kvartaler

Ingen kvartaler

Familieforhold

Bor med en forældre m/u søskende

Bor med begge forældre m/u søskende

Uddannelse

Ingen uddannelse

Uddannelse

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Ingen forældre i beskæftigelse

Én forælder i beskæftigelse

Begge forældre i beskæftigelse

Indkomst

Under den økonomiske fattigdomsgrænse

Over den økonomiske fattigdomsgrænse

Anm.:

N (bor med én forælder) 22.889; N (bor med begge forældre) 57.330.

N (ingen uddannelse) 45.711; N (uddannelse) 33.214.

Et kvartal

Flere kvartaler

70 %

80 %

15 %

12 %

14 %

74,1 %

81,5 %

14,3 %

11,7 %

11,6 %

6,8 %

74 %

80 %

84 %

14 %

13 %

10 %

12 %

73 %

78 %

15 %

13 %

12 %

N (ingen forældre i beskæftigelse) 42.406; N (én forælder i beskæftigelse) 24.505; N (begge forældre i beskæftigelse) 12.014.

N (under den økonomiske fattigdomsgrænse) 28.139; N (over den økonomiske fattigdomsgrænse) 47.073.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger

124

Bilagstabel 3.4

Forekomst af udsathed hos elever med ikke-MENAPT baggrund

opgjort efter, om eleven har haft mere end 15 pct. ulovligt

fravær i ingen, et eller flere kvartaler. (men vi mangler ingen

kvartaler så vi kan ikke regne med

Ingen kvartaler

Underretning

Ingen

Mindst en

Forebyggende foranstaltning

Ingen

Mindst en

Psykisk lidelse

Nej

Mistanke

Ingen

Mindst en

Sigtelse

Ingen

Mindst en

Misbrug

Nej

Familieskift

Ingen

1-2

3 eller flere

Anm.:

N (ingen underretning) 967.533; N (mindst én underretning) 62.483.

Et kvartal

3,4 %

11,0 %

3,5 %

11,1 %

3,7 %

9,3 %

3,8 %

14,8 %

3,8 %

15,0 %

3,9 %

17,4 %

2,5 %

5,4 %

8,6 %

Flere kvartaler

2,0 %

14,8 %

2,1 %

14,5 %

2,5 %

9,8 %

2,6 %

21,3 %

2,6 %

19,4 %

2,7 %

25,6 %

1,5 %

4,1 %

7,5 %

94,6 %

74,2 %

94,5 %

74,4 %

93,9 %

80,9 %

93,6 %

63,9 %

93,6 %

65,6 %

93,4 %

56,9 %

96,0 %

90,4 %

83,9 %

N (ingen forebyggende foranstaltninger) 973.452; N (mindst én forebyggende foranstaltning) 56.564.

N (ingen psykisk lidelse) 38.921; N (psykisk lidelse) 991.095.

N (ingen mistanker) 1.021.919; N (mindst én mistanke) 8.097.

N (ingen sigtelser) 1.023.390; N (mindst én sigtelse) 6.626.

N (intet misbrug) 1.029.115; N (misbrug) 901.

N (ingen familieskift) 657.226; N (1-2 familieskift) 275.985; N (3 familieskift eller flere) 96.018.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

125

Bilagstabel 3.5

Forekomst af udsathed hos elever med MENAPT baggrund

opgjort efter, om eleven har haft mere end 15 pct. ulovligt

fravær i ingen, et eller flere kvartaler

Ingen kvartaler

Underretning

Ingen

Mindst en

Forebyggende foranstaltning

Ingen

Mindst en

Psykisk lidelse

Nej

Mistanke

Ingen

Mindst en

Sigtelse

Ingen

Mindst en

Misbrug

Nej

Familieskift

Ingen

1-2

3 eller flere

Anm.:

N (ingen underretning) 70.641; N (mindst én underretning) 9.972.

Et kvartal

12 %

18 %

13 %

17 %

13 %

15 %

13 %

18 %

13 %

19 %

Flere kvartaler

22 %

19 %

27 %

24 %

80 %

60 %

79 %

61 %

77 %

66 %

78 %

55 %

78 %

57 %

77 %

46 %

80 %

72 %

69 %

12 %

15 %

12 %

16 %

N (ingen forebyggende foranstaltninger) 73.075; N (mindst én forebyggende foranstaltning) 7.538.

N (ingen psykisk lidelse) 79.318; N (psykisk lidelse) 1.295.

N (ingen mistanker) 78.295; N (mindst én mistanke) 2.318.

N (ingen sigtelser) 78.486; N (mindst én sigtelse) 2.127.

N (intet misbrug) 80.589; N (misbrug) 24.

N (ingen familieskift) 54.514; N (1-2 familieskift) 20.778; N (3 familieskift eller flere) 4.967.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

126

Bilagstabel 3.6

Forekomst af udsathed blandt forældre til elever med ikke-

MENAPT opgjort efter, om eleven har haft mere end 15 pct.

ulovligt fravær i ingen, et eller flere kvartaler

Ingen

kvartaler

Psykisk lidelse

Ingen

Mindst én forælder med

kronisk lidelse

Ingen

Mindst én forælder med

misbrug

Ingen

Mindst én forælder med

Sigtelse/dom

Ingen

Mindst én forælder med

Anm.:

N (ingen psykisk lidelse) 905.795; N (psykisk lidelse) 122.625.

N (ingen forældre med kronisk lidelse) 1.015.715; N (mindst én forælder med kronisk lidelse) 14.301.

N (ingen forældre med misbrug) 1.028.420; N (mindst én forælder med misbrug) 15.740.

Et kvartal

Flere

kvartaler

2,3 %

5,8 %

2,7 %

5,4 %

2,6 %

10,0 %

2,1 %

5,2 %

94,2 %

87,4 %

93,5 %

88,5 %

93,6 %

80,2 %

94,6 %

88,6 %

3,5 %

6,8 %

3,8 %

6,0 %

3,8 %

9,8 %

3,3 %

6,2 %

N (ingen forældre med sigtelse eller dom) 819.399; N (mindst én forælder med sigtelse eller dom) 209.568.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

127

Bilagstabel 3.7

Forekomst af udsathed blandt forældre til elever med MENAPT

opgjort efter, om eleven har haft mere end 15 pct. ulovligt

fravær i ingen, et eller flere kvartaler

Ingen

kvartaler

Psykisk lidelse

ingen

Mindst én forælder med

kronisk lidelse

Ingen

Mindst én forælder med

misbrug

Ingen

Mindst én forælder med

Sigtelse/dom

Ingen

Mindst én forælder med

Anm.:

N (ingen psykisk lidelse) 62.025; N (psykisk lidelse) 18.159.

N (ingen forældre med kronisk lidelse) 77.682; N (mindst én forælder med kronisk lidelse) 2.931.

N (ingen forældre med misbrug) 79.588; N (mindst én forælder med misbrug) 596.

Et kvartal

Flere

kvartaler

12 %

13 %

10 %

14 %

12 %

78 %

73 %

77 %

73 %

77 %

70 %

79 %

72 %

13 %

15 %

13 %

14 %

13 %

15 %

12 %

15 %

N (ingen forældre med sigtelse eller dom) 56.432; N (mindst én forælder med sigtelse eller dom) 23.801.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bilagstabel 3.8

Forekomst af højt ulovligt fravær blandt søskende, når eleven

med ikke-MENAPT baggrund har mindst et kvartal med mere

end 15 pct. ulovligt fravær

Ingen kvartaler

Alle søskende med max < 10 % ulovligt fravær

Mindst én søskende med 10-15 % ulovligt fravær

Mindst én søskende med 15+ % ulovligt fravær

Anm.:

N (alle søskende med max < 10 % ulovligt fravær) 320.884.

N (mindst én søskende med 10-15 % ulovligt fravær) 16.210.

N (mindst én søskende med 15+ % ulovligt fravær) 17.458.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Et kvartal

2,4 %

10,7 %

18,6 %

Flere kvartaler

1,2 %

7,0 %

21,9 %

96,4 %

82,3 %

59,4 %

128

Bilagstabel 3.9

Forekomst af højt ulovligt fravær blandt søskende, når eleven

med MENAPT baggrund har mindst et kvartal med mere end 15

pct. ulovligt fravær

Ingen kvartaler

Alle søskende med max < 10 % ulovligt fravær

Mindst én søskende med 10-15 % ulovligt fravær

Mindst én søskende med 15+ % ulovligt fravær

Anm.:

N (alle søskende med max < 10 % ulovligt fravær) 19.105.

N (mindst én søskende med 10-15 % ulovligt fravær) 5.097.

N (mindst én søskende med 15+ % ulovligt fravær) 8.477.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Et kvartal

15 %

24 %

Flere kvartaler

25 %

88 %

75 %

51 %

Bilagstabel 3.10

Variation i elevers fravær delt op på variation fra kommuner og

elever før og efter loven om styrket forældreansvar

Variation

Før

Total variation

Mellem kommuner

Mellem forældre og elever

Efter

Total variation

Mellem kommuner

Mellem forældre og elever

Anm.:

Note:

Tallene i tabellen er standardafvigelser. N (før) = 393.647; N (efter) = 317.977.

Samlet

0,540

0,120

0,531

0,565

0,127

0,556

De konkrete tal giver ikke mening at tolke på, idet der er tale om standardafvigelse, der knytter sig til middelværdien. I denne ana-

lyse er middelværdien et sted mellem 0 og 1, fordi vi opererer med et binært udfald, hvor 0 er ingen erfaring med mere end 15 pct.

ulovligt fravær i et kvartal, og 1 er har erfaring med mere end 15 pct. ulovligt fravær i et kvartal.

Kilde:

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

129

Bilagstabel 3.11

Andel af elever, der skifter fra folkeskole til privatskole

Ikke skoleskift

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

Anm.:

Kilde:

N = 287.869-332.328.

Baseret på data fra IST, KMD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Skoleskift

0,06 %

0,14 %

0,12 %

99,94 %

99,86 %

99,88 %

130