BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at mange børn og unge diagnosticeret med ADHD ikke tilbydes den fagligt set bedste behandling og hjælp, og hvilke initiativer regeringen agter at sætte i værk, så børn og unge diagnosticeret med ADHD får bedre hjælp

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål J, K og L om, at mange børn og unge diagno-

sticeret med ADHD ikke tilbydes den fagligt set bedste behandling og

hjælp, og hvilke initiativer agter regeringen at sætte i værk, så børn og

unge diagnosticeret med ADHD får bedre hjælp.

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Børne- og Undervisningsudvalget

9 minutter

BUU, d. 1. juni 2023 kl. 12.00-13.30 i lokale 2-133

Side 1 af 1

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at mange børn og unge diagnosticeret med ADHD ikke tilbydes den fagligt set bedste behandling og hjælp, og hvilke initiativer regeringen agter at sætte i værk, så børn og unge diagnosticeret med ADHD får bedre hjælp

1. Indledende bemærkninger

•

Tak. Og jeg vil også i lighed med mine kollegaer takke for ind-

kaldelsen til dette samråd.

•

Jeg vil også godt starte med at sige, at da jeg blev børne- og

undervisningsminister var der noget, jeg følte mig meget

hjemme i, og hvor jeg kendte de politiske diskussioner og der-

for ikke blev overrasket. Der var også nogle områder, hvor jeg

blev lidt overrasket, og et af de områder var, hvor meget de

her diskussioner fylder i den danske skole og blandt forældre i

Danmark.

•

Som indenrigs- og sundhedsministeren har nævnt, bør man al-

drig som udgangspunkt begynde med at medicinere børn. Ud-

gangspunktet bør være pædagogikken og de positive børnefæl-

lesskaber, som vores børn er en del af. De udgør den tidlige

og forebyggende indsats, og de kan modvirke, at vores børn

–

uanset om de har særlige behov eller ej - får behov for et be-

handlingstilbud senere i livet.

•

Lad det være min indledning. Så vil jeg godt starte med kort at

besvare spørgsmål K om ikke-farmakologiske behandlingstil-

bud, hvor vi har nogle erfaringer på undervisningsministeriets

ressortområde.

•

Jeg vil herefter primært svare på spørgsmål L om forebyg-

gende indsatser ved at fokusere på det, der vedrører pædago-

gik og undervisning på dagtilbud- og skoleområdet samt de

ambitioner, vi har i regeringen.

Side 1 af 5

2. Regeringens initiativer for ikke-farmakologiske behandlingstilbud

•

På dagtilbuds- og skoleområdet kan der arbejdes med ikke-far-

makologisk behandling i dagtilbud, på skolerne og i regi af Pæ-

dagogisk Psykologisk Rådgivning, som vi plejer at kalde PPR.

•

Individrettede indsatser kan forebygge, at barnets eller den un-

ges situation forværres, så der ikke bliver behov for tungere

behandlingstilbud senere.

•

Et eksempel er satspuljeinitiativet om lettere behandlingsfor-

løb i PPR. Lettere behandling er indsatser, der bygger på vi-

den, som på struktureret vis hjælper barnet eller den unge med

at håndtere psykiske vanskeligheder.

•

I projektet om lettere behandling blev der tildelt cirka 100 mil-

lioner kroner til 37 kommuner i 2020.

•

For at styrke den forebyggende indsat kan det være, at vi poli-

tisk skal se på PPR-området. Jeg har også noteret mig, at Re-

formkommissionen, der kom med deres anbefalinger for et

par uger siden, også har anbefalet, at der afsættes midler til at

ansætte flere medarbejdere i PPR.

•

Lige nu afventer vi faktisk en undersøgelse om et styrket PPR,

som er lige på trapperne. Jeg vil afvente resultaterne herfra, in-

den vi slår søm i eventuelle løsninger.

3. Udfordringer ift. at understøtte forebyggende indsatser i dagtilbud og skoler

•

Så til spørgsmål L om understøttelse af forebyggende indsatser

i dagtilbud og grundskoler.

•

Jeg mener, at det første forebyggende skridt er at sikre, at vo-

res dagtilbud og skoler har velfungerende fællesskaber og gode

Side 2 af 5

læringsmiljøer, som understøtter en faglig og social udvikling

hos alle børn.

•

Det kræver, at personalet har de rette kompetencer.

•

På dagtilbudsområdet viser undersøgelser fra sidste år, at der

er flere børn i udsatte positioner i de almene dagtilbud i dag,

end der var tidligere. Undersøgelser viser også, at flere børn

diagnosticeres, og at der er sket en stigning i antallet af børn

med komplekse udfordringer.

•

Cheferne på området, både på dagtilbudsområdet og i PPR,

oplever også, at der mangler pædagogiske kompetencer, og det

pædagogiske personale har en manglende forståelse af, at ar-

bejdet med børn i udsatte positioner er en del af den alminde-

lige pædagogiske opgave i det almene dagtilbud.

•

Det tyder derfor på, at der er behov for at styrke den pædago-

giske faglighed, hvis dagtilbuddene skal lykkes med at skabe

pædagogiske læringsmiljøer, der tilgodeser og understøtter

børn i udsatte positioner. Det viser resultaterne fra den netop

offentliggjorte kvalitetsundersøgelse i vuggestuer og dagplejer

også.

•

På grundskoleområdet viser

VIVE’s evaluering af inklude-

rende læringsmiljøer fra sidste år, at mange lærere fortsat ople-

ver, at de mangler kompetencer til at hjælpe elever med særlige

behov

–

på trods af et ellers stigende kompetenceniveau. Det

gælder særligt i forhold til elever med psykiske udfordringer og

elever med udviklingsforstyrrelser som for eksempel ADHD.

Side 3 af 5

4. Regeringens initiativer

•

Den tidligere regering indgik en aftale om at ændre lærerud-

dannelsen, så de studerende kan vælge specialpædagogik som

linjefag. Det har jeg selv en del fidus til.

•

Men det tager år, før de nye lærerstuderende kommer ud på

skolerne og bringer deres kompetencer i spil. Derfor er der

også behov for noget, der virker på en kortere bane.

•

En måde at understøtte de fagprofessionelles kompetencer på

er ved at sikre, at der er tilgængelig og let anvendelig viden.

Derfor er der også blevet etableret en vidensenhed i Børne- og

Undervisningsministeriet kaldet VIBUS, som blandt andet skal

styrke indsatsen for børn og unge med særlige behov. Enhe-

den skal udarbejde anbefalinger, både til os politikere på områ-

det, og så skal den også levere praksisrettet viden til sektoren

–

det vil sige både dagtilbud og skoler - om, hvordan de kan

styrke de pædagogiske læringsmiljøer i dagligdagen.

•

Hvis kompetencer er det ene ben i arbejdet for at skabe gode

undervisningsmiljøer, så tror jeg, at organisering er det andet

ben.

•

Allerede i dag arbejdes der i mange kommuner med at inte-

grere almenområdet og specialområdet

–

mange steder kalder

man det mellemformer. Her inddrages specialpædagogik på

forskellig vis, så de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud og

undervisningen i skolerne tilgodeser forskellige behov og

kommer alle elever til gode.

•

Det er vigtigt at få større viden om den type indsats. Derfor

har vi i Undervisningsministeriet besluttet at afsætte en del

midler til at få afprøvet mellemformer, holddannelse og co-

Side 4 af 5

teaching mere systematisk og i noget større skala. Det sker

blandt andet i regi af denne vidensenhed, jeg nævnte før.

•

I de senere år er der fra politisk side prioriteret en række initia-

tiver, som understøtter det forebyggende perspektiv. Det dre-

jer sig blandt andet om at give flere forældre mulighed for at

få udsat deres børns skolestart, at sænke klasseloft i indskolin-

gen og

–

ikke mindst

–

til indfasning af minimumsnormerin-

ger samt opkvalificering af pædagogisk personale i dagtilbud.

•

Færre elever i klassen, flere voksne i institutionerne, styrkelse

af fagligheden og bedre mulighed for udsat skolestart er alt

sammen noget, der giver bedre forudsætninger for at skabe et

godt børnefællesskab og et godt læringsfællesskab.

•

Endelig vil regeringen nedsætte Kommissionen for det gode

børne- og ungdomsliv, som skal komme anbefalinger til, hvor-

dan mistrivsel og sårbarhed blandt mange børn og unge kan

forebygges og afhjælpes.

•

Jeg anerkender fuldt ud, at arbejdet med understøttende ind-

satser er en svær udfordring i kommunerne, men jeg er for-

trøstningsfuld i forhold til at samarbejdet både med jer, der er

til stede, og med de parter og interessenter, der er omkring vo-

res børn, at vi i fællesskab får fundet de løsninger, som kan

hjælpe os med at få imødegået nogle af de udfordringer, vi står

med, og som er større i dag, end det var tidligere.

•

Tak for ordet.

Side 5 af 5