BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at fratage børnechecken fra forældrene, hvis deres børn har over 15 pct. fravær i folkeskolen

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Svar på spørgsmål F, Samrådsspm. om, kommunernes brug af sanktion

ift. højt ulovligt fravær

Børne- og Undervisningsudvalget

9 min

25. maj kl. 11.45-12.45 i lokale 2-133

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om at fratage børnechecken fra forældrene, hvis deres børn har over 15 pct. fravær i folkeskolen

Disposition

Indledning

Kort gennemgang af reglerne

Kommunernes praksis

Afslutning

1. Indledning

•

Tak til formanden og til udvalget for at kalde mig i samråd

–

om tre spørgsmål:

•

1) min holdning til, at kommunerne

–

ifølge en artikel fra DR - kun fratager

børne- og ungeydelsen i 4 pct. af de tilfælde, hvor en elev har over 15 pct.

ulovligt fravær i skolen.

•

2) min holdning til, at der er store geografiske forskelle i kommunernes brug af

sanktionen om at fratage børne- og ungeydelsen ved for højt fravær.

•

3) om jeg vil arbejde for, at børne- og ungeydelsen automatisk fratages fami-

lier, hvor barnet har over 15 pct. fravær i folkeskolen i stedet for at det er op til

den enkelte kommunen at vurdere.

2. Kort gennemgang af reglerne

•

Lad mig starte med at skitsere nogle af de regler, som er i spil her.

•

Som spørgeren også indleder med at sige, så aftalte vi tilbage i 2018, at der

skulle indføres et tiltag, som styrkede forældrenes ansvar for at sikre at børnene

kom i skole.

•

Det indebærer blandt andet, at når en elev har 15 pct. eller mere

ulovligt

fravær

i ét kvartal, skal skolelederen indberette det til kommunalbestyrelsen.

•

Kommunalbestyrelsen skal så vurdere, om elevens forældre skal have trukket

børne- og ungeydelsen for ét kvartal. Eller om der er undskyldelige omstæn-

digheder for fraværet, som begrunder, at der ikke skal ske en fratagelse af

børne- og ungeydelsen.

•

Reglerne handler om

ulovligt fravær

–

det vil sige fravær uden tilladelse og fra-

vær, der ikke skyldes sygdom, læge- eller tandlægebesøg eller funktionsned-

sættelser.

3. Kommunernes praksis

•

I den artikel fra DR, som omtales i første samrådsspørgsmål, fremgår det, at i

skoleåret 2021/22 havde elever mere end 15 pct. ulovligt fravær pr. kvartal

15.000 gange

–

men kun i fire pct. af tilfældene fratog kommunerne børne- og

ungeydelsen.

•

Det er ikke muligt for Børne- og Undervisningsministeriet at validere det antal

af stop i børne- og ungeydelsen, som omtales i artiklen.

•

Men forskningsinstitutionen VIVE har evalueret loven på baggrund af data fra

48 kommuner. Og evalueringen, der blev offentliggjort i januar 2023, peger i

samme retning som artiklen fra DR.

•

Nemlig, at kommunerne i begrænset omfang fratager børne- og ungeydelsen,

selvom en elev har for højt ulovligt fravær, og at der er markante variationer

mellem kommuner. Fx har man i Fredensborg Kommune frataget børne- og

ungeydelsen i 50 pct. af de tilfælde, hvor en elev har mere end 15 pct. ulovligt

fravær i et kvartal, mens det samme kun er tilfældet i lidt over 4 pct. af tilfæl-

dene i Halsnæs Kommune. I samme skoleår 2021/22.

•

Det er vigtigt at understrege, at kommunerne ikke er forpligtede til at trække

forældrene i børne- og ungeydelsen, hver gang de får en underretning om, at en

elev har for højt ulovligt fravær. Det er hver gang en konkret og individuel vur-

dering, om der er undskyldelige omstændigheder, der forklarer elevens fravær.

•

Men jeg er overrasket over, at antallet af træk i ydelsen ligger så lavt i forhold

til antallet af elever med højt ulovligt fravær.

•

Formålet med reglerne var og er, at vi skal have fraværet ned. For der er ingen

tvivl om, at for højt fravær er dybt problematisk for elevernes læring og trivsel.

•

Men vi må også tage bestik af tallene. Da reglerne blev indført, var der en be-

kymring for, at de var for bureaukratiske og ikke ville virke efter hensigten ude

på skolerne.

•

Noget tyder på, at bekymringen er reel. Ifølge VIVE-evalueringen oplever sko-

lelederne et administrativt merarbejde som følge af reglerne, og de har vanske-

ligt ved at se det meningsfulde i sanktionen.

•

I forhold til det andet samrådsspørgsmål om den geografiske forskel i brugen

af sanktionen, så er det ikke unormalt, at ny lovgivning i begyndelsen bliver

implementeret forskelligt fra kommune til kommune. Særligt ikke når afgørel-

ser skal træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

•

Samtidig er de nye regler blevet udrullet i nogle atypiske skoleår præget af co-

vid-19, nedlukninger og fjernundervisning, der har udfordret skolernes og

kommunernes mulighed for at implementere lovgivningen.

•

Men det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, hvis loven i længden bliver tolket

markant forskelligt i landets kommuner. Derfor vil Børne- og Undervisnings-

ministeriet følge med i, om forskellene udligner sig, nu hvor der ikke er ned-

lukninger og fjernundervisning.

•

Det tredje og sidste samrådsspørgsmål handler om, hvorvidt jeg vil arbejde for,

at børne- og ungeydelsen automatisk fratages familier, hvor barnet har for me-

get ulovligt fravær.

•

Vi skal drøfte lovgivningen politisk i den nærmeste fremtid. Og det ser jeg

frem til.

•

Men jeg kan allerede nu sige, at jeg ikke tror på, at vi skal lave en lovgivning

fra Christiansborg, hvor familier pr. automatik trækkes i ydelsen ved højt ulov-

ligt fravær.

•

Jeg mener, at det er afgørende, at de fagprofessionelle, der er tæt på eleverne

og familierne, får lov til at vurdere, hvad der skal til, for at eleverne kommer i

skole.

•

Hovedformålet med reglerne er at nedbringe antallet af elever med højt ulovligt

fravær. Muligheden for at trække forældre i børne- og ungeydelsen er kun et

redskab til at nå det mål. Det er ikke målet i sig selv.

•

Evalueringen fra VIVE, som jeg omtalte, peger også på, at mange af de børn,

der har et højt ulovligt fravær kommer fra familier i udsatte positioner

–

fami-

lier, der er ramt af sygdom, ledighed, skiftende familieforhold og lignende.

Disse børn har måske særligt brug for at komme i skole.

•

Men jeg er optaget af reglernes sociale konsekvenser for familierne. Der ska-

bes med reglerne et økonomisk pres på familier, hvor mange af dem i forvejen

er i en meget svær situation. Vi risikerer at lægge ekstra byrder på nogle

skuldre, der i forvejen bærer meget vægt. Og der kan jo være den frygt eller ri-

siko for, at det har den stikmodsatte effekt af, hvad der er hensigten med reg-

lerne. Nemlig at vi fjerner den sidste rest af overskud i familier, der i forvejen

balancerer på kanten af at få enderne til at mødes.

•

Jeg synes, at der er tegn på, at reglerne ikke virker som forventet. Det må vi

kigge på. Det synes jeg også, at vi skal drøfte politisk. Vi skal drøfte fordele og

ulemper ved de eksisterende regler.

•

Det er afgørende, at vi har fokus på fravær

–

og ikke mindst forebyggelse af

fravær. For højt fravær medfører risiko for, at eleven lærer mindre og derfor får

lavere karakterer og lavere sandsynlighed for at trives og lavere mulighed for

at få en ungdomsuddannelse.

•

Et højt fravær kan også skyldes trivselsproblemer eller ligefrem skabe dem,

fordi det er vanskeligt at være med i klasse- og skolefællesskabet, når man er

meget væk. Det kan have en høj pris i forhold til elevens trivsel på den længere

bane.

3. Afslutning

•

Alt det får vi lejlighed til at drøfte med folkeskoleforligskredsen i en nær frem-

tid. Det ser jeg frem til.

•

Tak for ordet.