Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2705585_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 141
I brev af 28. april har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 141:
Vil ministeren i forlængelse af BUU alm. del
spørgsmål 140 oplyse, om
Børne- og Undervisningsministeriet foretager et robusthedstjek af resul-
taterne, når der regnes på gymnasiernes løfteevne i forbindelse med til-
syn, hvis der er meget stor forskel på årskarakterer og eksamensresultater
for enkelte gymnasier, og har ministeriet overvejet behovet for et ro-
busthedstjek?
Svar:
’Gymnasiernes løfteevne’ handler om den enkelte institutions evne til at
løfte eleverne fagligt i forhold til det eksamensresultat, man statistisk set
ville forvente på en institution givet dens elevsammensætning. I tilsyns-
sammenhæng er løfteevnen koblet til den kvalitetsindikator, som kaldes
’socioøkonomisk reference’, som er et statistisk udtryk for, hvordan
stu-
denter på en institution har klaret sig sammenlignet med studenter på
landsplan med samme baggrundsforhold. I beregningen af den socioøko-
nomiske reference tages der højde for studenternes afgangskarakterer fra
9. klasse, studenternes køn, alder og herkomst, studenternes adgangsvej
(folkeskole, efterskole, 10. klasse mm.), forældrenes uddannelsesniveau,
indkomst og familiestatus.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet screener hvert år alle gymnasiale
uddannelser i forhold til den socioøkonomiske reference som en del af
det risikobaserede kvalitetstilsyn. Her udtages institutioner til tilsyn, hvis
deres eksamensresultater (som er et vægtet gennemsnit af års- og prøve-
karakterer) ligger markant under den socioøkonomiske reference.
Den socioøkonomiske reference kan ikke bruges til at validere, om de af-
givne årskarakterer på eksamensbeviset er i overensstemmelse med stu-
denternes faglige niveau.
12. maj 2023
Sagsnr.: 23/08298
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om et robusthedstjek af årskarakterer
Den afsluttende standpunktskarakter (årskarakteren) udtrykker un-
derviserens faglige vurdering af den enkelte elevs opfyldelse af må-
lene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan
ved afslutningen af undervisningen i faget. Ministeriet vurderer ikke,
at der er behov for et særskilt robusthedstjek af, om de afgivne årska-
rakterer på eksamensbeviset er i overensstemmelse med elevernes
faglige niveau, men emner som karaktergivning og karakterdiskrepans
vil naturligt indgå i dialogen med institutioner i tilsyn dér, hvor der er
kvalitetsudfordringer med netop eksamensresultatet eller den socio-
økonomiske reference.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2