Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2657745_0001.png
Ministeren
Borgmester Hans Stavnsager
[email protected]
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
7. februar 2023
Sagsnr.: 23/01408
Kære Hans Stavnsager, Bo Hansen, Tonni Hansen og Peter Hansted
Mange tak for jeres brev af 20. januar 2023, hvor I blandt andet giver ud-
tryk for jeres bekymring for FGU’ens fremtid som følge af økonomisk
usikkerhed.
Det er meget vigtigt for mig, at det lykkes at få flere unge i uddannelse
eller arbejde
og her spiller FGU en afgørende rolle. FGU skal være ho-
vedvejen for de unge uden uddannelse og job. Ikke undtagelsen.
Jeg er derfor også virkelig glad for at høre om det gode og velfungerende
samarbejde, I har fået opbygget mellem jeres fire kommuner og den lo-
kale FGU-institution. Som
EVA’s rapport om målgruppen for FGU og
den kommunale ungeindsats bl.a. viser, er der en sammenhæng mellem,
hvor positivt KUI ser på samarbejdet med den lokale FGU-institution,
og andelen af unge der målgruppevurderes til FGU.
Som I også skriver, er meget heldigvis lykkedes. Unge, der har tvivlet på
sig selv, og som har stødt hovedet mod muren igen og igen i løbet af fol-
keskolen, er på FGU blevet mødt med respekt, interesse og begejstring.
De oplever succes, og for hver dag tvivler de lidt mindre på sig selv.
Samtidig er jeg meget opmærksom på de udfordringer, som FGU-sekto-
ren har oplevet, og jeg har mit fulde fokus rettet mod at sikre, at intentio-
nerne med FGU også bliver til virkelighed. Det er en af mine vigtigste
prioriteter som børne- og undervisningsminister, at vi når helt i mål med
FGU
at FGU lykkes, så I kan hjælpe endnu flere unge med at lykkes.
Afslutningsvis kan jeg nævne, at der med Aftale om løft af FGU, VEU
samt af ungdomsuddannelser i udkantsområder i 2023 af 3. oktober 2022
mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet blev der afsat 170 mio.
kr. til FGU i 2023. De afsatte midler vil skulle udmøntes på den endelige
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at kommentere henvendelsen om bekymringer vedrørende Den Forberedende Grunduddannelse (FGU)
finanslov for 2023, som Folketinget grundet valget først behandler i de
kommende måneder.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2