Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2708551_0001.png
Ministeren
Den Socialdemokratiske byrådsgruppe i Allerød Kommune
Att: Vibeke Højbjerg, Miki Dam-Larsen, Theodore Gbouable,
Jesper Holdflod Pallesen
[email protected]
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
17. april 2023
Sagsnr.: 23/04277
Kære Vibeke Højbjerg, Miki Dam-Larsen, Theodore Gbouable og Jesper
Holdflod Pallesen
Tak for jeres henvendelse den 23. februar om betalingsreglerne i dagtil-
budsloven, herunder reglerne om frokost i daginstitutioner.
I har også skrevet til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil
den 21. februar, som har oversendt jeres henvendelse til mig, da reglerne
hører under Børne- og Undervisningsministeriets ressort. Jeg besvarer
derfor henvendelserne samlet.
Det fremgår af jeres brev, at Allerød Kommune siden 2015 har haft 100
pct. forældrebetalte måltidsordninger i langt de fleste daginstitutioner –
dvs. både frokostmåltid og mellemmåltider, som forældrene har været
glade for. I skriver, at det giver alle børn sund mad i løbet af dagen, og at
måltiderne er vigtige, fordi børnenes sunde madvaner grundlægges i dag-
institutionerne.
I skriver videre, at regler i dagtilbudsloven samt økonomiske udfordrin-
ger i kommunen og kommende krav om effektiviseringer er årsagen til,
at kommunen nu er nødt til at nedlægge måltidsordningen. Det går, skri-
ver I, ud over børn og familier, ligesom det rammer de udsatte familier,
øger ulighed i sundhed og idéen med måltidet som pædagogisk måltid.
Herudover oplyser I, at der i kommunen ikke er penge til at prioritere en
ordning, hvor kommunen betaler 75 pct. af udgifterne til en måltidsord-
ning, som inkluderer både frokost og mellemmåltider til børnene. Ende-
lig skriver I, at de gældende regler ikke er i overensstemmelse med rege-
ringens ønske om at frisætte kommunerne, og I opfordrer mig derfor til
at ændre reglerne, så kommunerne får hjemmel til at beslutte, at forældre
også må betale alle udgifter til mellemmåltider.
Jeg kan indledningsvis oplyse, at dagtilbudsloven udtømmende fastsæt-
ter, hvad forældre må betale for en plads i en daginstitution. Efter dagtil-
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om at kommentere henvendelse fra medlemmer af Allerød Byråd om at få ændret uhensigtsmæssige regler vedr. mellemmåltider i de kommunale daginstitutioner
budsloven må en kommune maksimalt opkræve forældre med børn i en
daginstitutionen 25 pct. af udgifterne ved driften af daginstitutioner til
samme aldersgruppe i kommunen. Herudover har kommunen hjemmel
til at beslutte en frokostordning i daginstitutioner, hvor forældrene kan
opkræves op til 100 pct. af udgifterne. Kommunen har pligt til at give et
økonomisk fripladstilskud til både dagtilbudspladsen og frokostmåltidet
til de forældre, der søger om det og er berettiget til det.
Reglerne er fastsat af hensyn til at beskytte forældrene. Reglerne sikrer, at
alle forældre ved, hvad de kan forvente at betale for barnets plads i dag-
institutionen, og at forældre ikke kan blive pålagt eller føle sig presset til
at betale for andre udgifter.
Kommunerne har inden for de gældende regler mulighed for politisk at
prioritere, at børn i daginstitutioner får alle måltider, herunder mellem-
måltider, i daginstitutionen. I givet fald indgår udgifterne til børnenes
måltider i den pris, som forældrene betaler for dagtilbudspladsen (den
såkaldte takst). Hvis kommunen beslutter denne model, må forældrene
maksimalt betale 25 pct. af alle udgifter. Det er den model, som jeg kan
læse, at kommunen har vurderet er for dyr for kommunen.
Efter de gældende regler har forældre med børn i en daginstitution mu-
lighed for at etablere en såkaldt forældrearrangeret madordning, som
f.eks. kan indeholde morgenmad, eftermiddagsmad eller alle mellemmål-
tider i daginstitutionen. Reglerne indebærer, at de forældre, som ønsker
at være med i ordningen, er med i ordningen og betaler for maden, hvor-
imod forældre, som f.eks. synes, at madordningen er for dyr eller mener,
at de selv kan købe maden billigere, ikke behøver at være med i ordnin-
gen. Kommunen kan tilbyde at administrere en forældrearrangeret mad-
ordning, hvor forældrene betaler udgiften til administration af ordningen.
Kommunen kan beslutte at give et økonomisk tilskud til at nedsætte for-
ældrenes betaling for forældrearrangerede madordninger.
De gældende regler giver således på forskellig vis såvel kommuner som
forældre mulighed for, at børnene kan få alle mellemmåltider i daginstitu-
tionen, så forældrene ikke behøver at give børnene mad med hjemmefra.
Jeg kan forstå, at I har haft en velfungerende måltidsordning, som foræl-
dre har givet udtryk for at være glade for. Jeg har derfor forståelse for, at
I ønsker selv at kunne beslutte, om forældre også skal opkræves fuld
betaling for alle mellemmåltider i daginstitutionen.
Jeg mener dog også, at der er væsentlige argumenter for at fastholde den
nuværende lovgivning, herunder at beskytte økonomisk sårbare forældre.
Jeg mener på den baggrund ikke, at reglerne skal ændres.
2
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om at kommentere henvendelse fra medlemmer af Allerød Byråd om at få ændret uhensigtsmæssige regler vedr. mellemmåltider i de kommunale daginstitutioner
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at de nuværende to velfærdsaftalekommu-
ner Helsingør og Rebild Kommune er fritaget fra en lang række regler i
dagtilbudsloven. Der er dog fastsat nogle hegnspæle, som de to kommu-
ner ikke er frisat fra, hvilket af hensyn til forældrenes retssikkerhed
blandt andet omhandler dagtilbudslovens betalingsregler.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
3