Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
BUU alm. del
samrådsspørgsmål G-I
Ministerens tale
Folketinget
Folketinget
9 min
27. april 2023 kl. 11.00-12.00
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om regeringen vil sikre en akutpakke til erhvervsuddannelserne
2699427_0002.png
Disposition
1. Indledning..................................................................................................... 1
2. Spørgsmål G. Afskedigelse af lærere på erhvervsskolerne .................... 1
3. Spørgsmål H. Akutpakke til erhvervsuddannelserne ............................. 2
4. Spørgsmål I. Investeringer i erhvervsuddannelserne, samt
forhandlinger om ændringer i taxametersystemet ........................................ 4
5. Afslutning ..................................................................................................... 5
1. Indledning
Udvalget har, efter ønske fra Astrid Carøe og Karsten Hønge,
bedt mig redegøre for, hvad jeg agter at gøre ved de mange afske-
digelser på erhvervsskolerne?
Derudover spørges der til, om regeringen vil sikre en akutpakke til
erhvervsuddannelserne?
Og om hvornår regeringen vil afsætte penge til at styrke erhvervs-
uddannelserne, og hvornår vi vil indkalde til forhandlinger i taxa-
metersystemet?
Tak til Astrid Carøe og Karsten Hønge for at tage erhvervsuddan-
nelserne op. Som er en af mine klare prioriteter som minister.
***
2. Spørgsmål G. Afskedigelse af lærere på erhvervsskolerne
Regeringen ønsker en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne.
Sidste år uddannede vi 27.000 faglærte, men der er gode, sikre job
til mange, mange flere. Bl.a. i industrien og i omsorgssektoren.
Side 1 af 6
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om regeringen vil sikre en akutpakke til erhvervsuddannelserne
2699427_0003.png
Og vi har som samfund brug for at uddanne mange flere faglærte i
Danmark. Til omsorg for de ældre. Til den grønne omstilling. Til
industrivirksomhederne. Til alle de mange opgaver, som faglærte
løser.
Men de seneste mange år er elevtallet på erhvervsuddannelserne
faldet
og steget på de almene gymnasier.
Og derfor er det desværre forventeligt, at erhvervsskolerne har
brug for færre undervisere end tidligere.
Det er ikke økonomisk muligt for erhvervsskolerne at beholde un-
dervisere, hvis der ikke er nok elever at undervise. Skolernes bevil-
linger er tilpasset deres elevtal.
Afskedigelsen af de 800 medarbejdere på erhvervsskolerne i 2022
er derfor ikke et resultat af manglende politisk prioritering. Det
hænger sammen med, at færre elever vælger at tage en erhvervsud-
dannelse. Hertil vil jeg også fremhæve, at aktiviteten og søgningen
på HTX har været kraftigt dalende de seneste år.
Hvis vi tiltrækker flere unge og voksne til erhvervsuddannelserne,
bliver der igen behov for flere lærerkræfter.
Og samtidig løser vi samfundsproblemet med manglen på faglært
arbejdskraft.
***
3. Spørgsmål H. Akutpakke til erhvervsuddannelserne
Rigtig meget er forsøgt gennem årene for at øge tilgangen til er-
hvervsuddannelserne. Meget er også forsøgt for at få færre til at
falde fra, når de først er begyndt.
Side 2 af 6
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om regeringen vil sikre en akutpakke til erhvervsuddannelserne
2699427_0004.png
Men vi får stadigvæk uddannet for få faglærte. Og der ligger ingen
nemme løsninger lige for.
Jeg tror, at vi skal forholde os mere specifikt til de enkelte bran-
cher og fag. Der er ikke brug for samme tilgang til alle 100 faglige
uddannelser.
Samtidig skal vi se på hele uddannelsesvejen. Jeg synes personligt,
at de ambitioner om almen dannelse, der præger folkeskolens for-
målsparagraf, i praksis bliver udfoldet alt for snævert. Skolen er
blevet alt for teoretisk, og vi har brug for en bedre kobling mellem
teori og praksis. Vi skal turde tage virkeligheden ind i timerne, så
alt ikke bliver abstrakte diskussioner. Og jeg tror, at en mere prak-
sisnær folkeskole vil tænde en interesse for det faglærte arbejde i
flere elever. Vi skal også se på de unges grundlag for at vælge ung-
domsuddannelse efter grundskolen. Er det valg tilstrækkeligt op-
lyst? Min påstand er, at mange træffer det valg i blinde. Selvom vi
har mere end 12.000 timers undervisningspligt i Danmark, ved
mange unge reelt ikke, hvad de har af muligheder.
Og vi skal se på, hvilke veje der kan være fra voksen- og efterud-
dannelse ind på den faglærte vej. Måske er det et kursus i økologi
og bæredygtighed i restauranten, der får tændt lysten og troen på,
at man kan blive faglært?
Derudover ved jeg, at Reformkommissionen interesserer sig for
overgangene fra grundskolen og videre i uddannelsessystemet.
Vi skal skrue på mange knapper for at få flere elever og dermed
flere faglærte. Men det skal være med det fokus. Flere faglærte.
Ikke midlertidige akutpakker.
***
Side 3 af 6
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om regeringen vil sikre en akutpakke til erhvervsuddannelserne
2699427_0005.png
4. Spørgsmål I. Investeringer i erhvervsuddannelserne, samt
forhandlinger om ændringer i taxametersystemet
I regeringsgrundlaget har vi understreget, at vi vil investere i er-
hvervsskolerne. Vi vil investere i det rette udstyr, de rette lærer-
kompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder den
grønne omstilling.
Finanslovsforslaget for 2023 har fokus på sikker drift.
Men alligevel har vi foreslået at videreføre ordningen med, at le-
dige kan få 110 procent af dagpengesatsen udbetalt, hvis de ud-
danner sig på en erhvervsuddannelse. At mindre erhvervsskoler
uden for de større byer får et ekstra tilskud. At elektrikeruddannel-
sen styrkes med flere undervisningsuger. Og vi kan også glæde os
over skattelettelsen til de unge under 18 år.
Når regeringen siger, at vi vil styrke erhvervsuddannelserne, så
mener vi det. Finansloven for 2023 har nogle første små skridt,
men det er ikke i nærheden af nok, og derfor kan jeg også betrygge
SF med, at:
Der skal investeres i erhvervsuddannelserne, men vi skal gøre det
klogt frem for hurtigt og akut. Finde løsninger, der rent faktisk vir-
ker.
Mit fokus er, at vi får uddannet flere faglærte. I Danmark er der
101 forskellige erhvervsuddannelser, og jeg synes ikke, at det giver
mening at se dem som én samlet størrelse. Hvor problemerne på
tværs er de samme
og hvor løsningerne derfor kan skæres over
én kam. Sosu-assistenten og smeden har altså vidt forskellige ar-
bejdsdage og derfor også uddannelser.
Regeringen har endnu ikke lagt sig endeligt fast på konkrete tiltag
til at sikre flere faglærte, men vi ser grundigt på udfordringer og
Side 4 af 6
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om regeringen vil sikre en akutpakke til erhvervsuddannelserne
2699427_0006.png
mulige løsninger. Vi vil i den forbindelse tage inspiration fra te-
maer og forslag fra sektoren og interessenter, som for eksempel
lærlingeoprøret.
Løsningerne skal identificeres sammen med relevante aktører
er-
hvervsskolesektoren og arbejdsmarkedets parter.
Og jeg vil også meget gerne have input fra Folketingets partier.
Derfor har jeg indkaldt partierne til møde i ministeriet for at
drøfte jeres forslag til løsninger.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at se på
de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ung-
domsuddannelser. Det er nærliggende at se på, hvordan der skabes
et mere robust økonomisk grundlag for at drive erhvervsskoler
overalt i landet.
Jeg kommer ikke i dag med en konkret tidsplan for arbejdet her-
med, men regeringsgrundlaget dækker også de næste tre et halvt
år. Så vi skal nok komme tilbage til det.
***
5. Afslutning
Vi skal huske, at prioritering af erhvervsuddannelser handler om
andet end flere midler og ressourcer til erhvervsskolerne.
Skolerne er ikke målet i sig selv. Skolerne er midlet til at få uddan-
net faglært arbejdskraft. Til gavn for den enkelte og for samfundet.
Vi skal have fundet de rette greb til at få flere unge og voksne til at
begynde på de faglærte uddannelser
og til at gennemføre dem.
Side 5 af 6
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om regeringen vil sikre en akutpakke til erhvervsuddannelserne
2699427_0007.png
Når vi prioriterer ressourcer til erhvervsuddannelserne, skal det
derfor være med det klare fokus. Flere faglærte.
Tak for ordet.
***
Side 6 af 6