Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
–
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget
Svar på spørgsmål, Samrådsspørgsmål E, om elever, de ikke får den støtte
de har brug for samt skolernes økonomi ift. inklusion
Børne- og Undervisningsudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget
8-9 minutter
BUU, d. 26. april 2023 kl. 08.00-09.00 i lokale 2-133
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om Inklusionsundersøgelsen 2022
2698177_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
Indledende bemærkninger
Elever med uindfriet støttebehov
Stigende støttebehov og mangel på personale presser kommunerne
Initiativer for at imødekomme udfordringerne
1. Indledende bemærkninger
•
Tak. Lad mig starte med at sige, at inklusionsundersøgelsen fra sidste år er et
af de dokumenter, som
–
synes jeg
–
al folkeskolepolitik og alle folkeskoledis-
kussioner må tage afsæt i. Fordi den tager fat i noget vigtigt, nemlig: der er
ikke ro i klassen, og der er masser af børn, der
–
som spørgeren selv siger
–
cykler i skole her til morgen og egentlig ikke glæder sig til skoledagen. Så for
mig er ro i klassen og det, at børn trives i skolen, én af tre vigtige folkeskole-
diskussioner. De to andre, hvis du spørger mig, og som er knyttet indbyrdes til
hinanden, er frisættelsen og den praktiske skole. Og jeg tror, at det er svært at
adskille de tre diskussioner fra hinanden. Men for at kunne få en diskussion,
bliver man jo nødt til at starte et sted, og jeg synes egentlig, at den inklusions-
undersøgelse fra 2022 er et okay sted at starte diskussionen.
•
Så tak for at stille de spørgsmål.
•
Fordi det er jo et kendt problem, at der er elever i folkeskolen, der ikke får den
støtte, de har behov for. Men det gør det jo ikke mindre bekymrende. Det har
konsekvenser for den enkelte elev, for familien og for folkeskolen som helhed.
•
Og det synes jeg sammen, vi skal gøre noget ved. Fordi selvom vi aldrig ender
et sted, hvor 100% af alle børn siger, at de trives, så skal vi gøre det bedre end i
dag.
•
Jeg vil starte med at svare på spørgsmålet vedrørende evalueringen fra sidste
år.
2
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om Inklusionsundersøgelsen 2022
2. Elever med uindfriet støttebehov
•
Det er jo en evaluering fra VIVE, der vurderer, at 11 pct. af eleverne i 7. og 9.
klasse i 2021 modtog støtte i almenundervisningen mod 8 pct. i 2015. Så der
har altså været en stigning på 6 år fra 8 til 11. Det lyder ikke af mange procent,
men det er jo hundredetusinder af børn, der går i den danske folkeskole, så det
er jo rigtig mange børn, vi taler om.
•
Og der er ifølge lærerne sket en stigning i andelen af elever, som har et uind-
friet støttebehov i almenundervisningen
–
fra 6 pct. til 8 pct. over den samme
6-årige periode. Det vil altså sige, at andelen af elever, der ikke får den støtte,
som de har behov for, er vokset. Det er faktisk rimelig markant fra 6 til 8 pct.
•
Skolerne oplever i de her år en stigning i antallet af elever med støttebehov.
Det har kommunerne også gjort opmærksom på. Det er i øvrigt også en ten-
dens, der findes uden for landets grænser.
•
Det gælder elever, der får støtte i segregerede undervisningstilbud som special-
skoler og specialklasser
–
det var ca. 6 pct. sidste år . Men også elever med
støttebehov i den almindelige undervisning.
•
Oveni det, så peger lærerne på, at diversiteten i støttebehovene er voksende.
•
Heldigvis
–
det synes jeg også hører med
–
så oplever flere lærere faktisk, at de
har kompetencerne til at imødekomme behovene blandt eleverne i deres almen-
klasser, end de gjorde i 2015. Så der er sket en positiv udvikling i lærernes op-
levelse af egne kompetencer.
•
Men der er fortsat mange lærere - egentlig også flere end jeg havde troet - som
oplever, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at hjælpe elever med
særlige behov. Det drejer sig især om hjælp til elever med psykiske udfordrin-
ger og elever med udviklingsforstyrrelser såsom autisme.
3
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om Inklusionsundersøgelsen 2022
2698177_0004.png
•
Til gengæld har jeg en oplevelse af, at for eksempel ordblinde børn mødes med
bedre kompetencer end for en årrække siden.
•
Der er muligheder i den eksisterende lovgivning for fleksible løsninger i al-
menundervisningen, der kan imødekomme elevernes individuelle udfordringer.
•
Der kan anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering, supplerende un-
dervisning, tolærerordninger, undervisningsassistenter og alt mulig andet, og
det hele benyttes i dag. Og så er vi jo inde og blandt andet diskutere det, som
spørgeren indleder med, omkring rammerne.
•
Mange kommuner og skoler arbejder altså allerede aktivt på at udvikle og
bruge de her muligheder for at styrke inkluderende læringsmiljøer.
3. Stigende støttebehov og mangel på personale presser kom-
munerne
•
Kommunerne skal prioritere de nødvendige ressourcer til folkeskolen, og det er
kommunernes og skolernes ansvar at organisere undervisningen, så den tilpas-
ses elevernes behov. Det har jeg også et behov for at sige, ikke for at tørre an-
svare af på andre, men fordi jeg selv er tilhænger af et kommunalt skolevæsen,
og ikke et statsligt skolevæsen, og i øvrigt fordi det står i loven.
•
Det sagt, så er det jo en stor udfordring for skoler og kommuner, at flere elever
har et støttebehov i dag sammenlignet med 2015.
•
Ud over konsekvenserne for det enkelte barn, så giver det også alvorlige øko-
nomiske udfordringer for kommunalbestyrelserne, som bruger en stadig større
del af deres budget på specialundervisning og støtte i almenundervisningen til
elever med særlige behov.
4
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om Inklusionsundersøgelsen 2022
•
Jeg vil mene, at forudsætningerne for god undervisning målrettet alle børn er
forbedret, da mulighederne for at konvertere den understøttende undervisning
til eksempelvis tolærerordninger nu jo diskuteres i Folketinget
–
vi havde før-
stebehandlingen i aftes. Det lyder heldigvis til, at der er flertal for at forlænge
de muligheder, også fra næste skoleår.
•
De allerfleste elever har det bedst med at få undervisning i almenklassen, men
der er nogle, som skal støttes for at kunne lære og for at kunne trives i den al-
mene undervisning.
•
Kommunernes måde at organisere undervisning og specialundervisning skal
tage udgangspunkt i det.
•
Det handler om at sætte rettidigt ind i forhold til elever med særlige behov og
udsatte elevgrupper. Det betyder faktisk ret meget, at man ikke kommer for
sent i gang. Det kan ske gennem undervisningsdifferentiering, inddragelse fra
PPR og brug af en ekstra undervisere i klasselokalet. Og ved at lærere og øvrigt
pædagogisk personale arbejder med inkluderende læringsmiljøer og stærk klas-
serumsledelse.
•
Jeg har dog også brug for at sige, at der altid vil være nogle børn, som har be-
hov for segregerede tilbud og mere omfattende støtte i folkeskolen.
•
Som jeg nævnte for et par uger siden ved et tidligere samråd om temaet, er ud-
fordringer på inklusionsområdet meget forskellige. De løsninger, vi laver på
området, skal også tage hensyn til den kompleksitet.
•
Det handler ikke kun om penge
–
det handler også om, hvad vi faktisk er i
stand til i praksis, at implementere en helhedsorienteret og en langsigtet til-
gang.
5
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om Inklusionsundersøgelsen 2022
4. Initiativer for at prøve at imødekomme udfordringerne
•
Der er mange ting på regeringens dagsorden, og i øvrigt på Folketingets dags-
orden, som har til formål at styrke undervisningen for elever med særlige be-
hov og for fællesskabet i folkeskolen
–
og det vil også komme de elever med et
uindfriet støttebehov til gode.
•
Jeg har for nyligt for eksempel besluttet at oprette en enhed i Undervisningsmi-
nisteriet, som blandt andet arbejder med at styrke undervisningen af elever med
særlige behov. Det er en enhed, der skal udarbejde anbefalinger, både til os po-
litikere, og løbende levere viden til sektoren om, hvordan man kan arbejde med
at styrke undervisningen for forskelige elevgrupper
–
i folkeskolen og i special-
tilbuddene.
•
For det andet er der allerede i dag en række muligheder for at arbejde med en
blanding af almen- og specialundervisning
–
det er det, de fleste kalder mel-
lemformer. Her inddrages specialpædagogik på forskellig vis, så undervisnin-
gen tilgodeser forskellige behov og kommer alle elever til gode.
•
Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er noget, jeg selv har stor fidus til, den her
type specialpædagogik, og har været imponeret over at besøge. Det er også
derfor, jeg for nylig har besluttet at afsætte en sum penge
–
forsøgsmidler - til
systematisk afprøvning af mellemformer, holddannelse og co-teaching. Det
sker også i regi af den her nye vidensenhed i Undervisningsministeriet.
•
Det er også besluttet, at lærernes kompetencer skal styrkes. Den tidligere rege-
ring har blandt andet indgået en aftale om, at læreruddannelsen bliver ændret,
så de studerende nu kan vælge specialpædagogik som linjefag. Det ruster den
enkelte lærer til at undervise elever med særlige udfordringer. Det er selvfølge-
lig vigtigt. Det, jeg nok går mest op i, er, at der så faktisk vil være en kollega
på lærerværelset med særlig indsigt i specialpædagogik, og på den måde kan
6
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om Inklusionsundersøgelsen 2022
fungere som fagligt fyrtårn, man ikke skal ringe efter nede fra rådhuset, men
som faktisk er en kollega på lærerværelset.
•
Her synes jeg dog lige, vi politikere skal huske på, at det kan godt være, at vi
har lavet en ny læreruddannelse, men det tager altså lidt tid, før det slår igen-
nem ude i virkeligheden, og derfor synes jeg også, at der er en fortsat udfor-
dring med at sikre, at de mange lærere, som fortsat er i folkeskolen, og som in-
teresserer sig for specialpædagogik, også får den støtte, de skal have, for at få
kompetencerne på plads.
•
I økonomiaftalen med kommunerne for 2023 - altså den, der er indgået sidste
år
–
der er også aftalt, at man skal drøfte understøttende veje til undervisning af
elever med særlige behov. Som jeg sagde tidligere, er kommunalbestyrelsernes
økonomi meget presset af det her specialiserede område, og derfor er der også
en fælles interesse for kommunerne og os i at sikre, at dem, der kan rummes i
almentilbuddet, bliver rummet, men med den særlige støtte, der skal til, for at
de trives i vores almindelige folkeskoleklasser.
•
Den tidligere regering tog hul på en række af de her temadrøftelser i det samar-
bejde, der hedder Sammen om Skolen om forskellige mulige løsninger på den
her udfordring. Det samarbejde er fortsat her efter valget, og i den netop aftalte
finanslov er der
–
det synes jeg også hører med
–
afsat økonomi til merituddan-
nelse af pædagogmedhjælpere til enten pædagogisk assistent og pædagoger.
Det tror jeg også kommer til at få betydning for, hvad skal man sige, den pæda-
gogiske indsats i dagtilbuddene har også betydning for, hvad vi ser i folkesko-
len. Ligesom jeg også tror, at de penge, der er afsat til give flere muligheder for
at få udsat skolestart, også vil kunne bidrage til, at flere børn trives i den dan-
ske skole.
7
 BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om Inklusionsundersøgelsen 2022
•
Der er med andre ord en række initiativer - selvom det langtfra er nok
–
men
der er dog en række initiativer i gang og allerede gennemført, der imødekom-
mer den udfordring, som peges på i samrådsspørgsmålet. Så jeg vil sige, at vi
er i gang med opgaven, langtfra færdige. Jeg synes, at det er fornuftigt, at vi får
de her diskussioner med hinanden i Folketinget og nu her i udvalget, fordi jeg
tror, at alle tanker om frisættelse af folkeskolen og om en praktisk folkeskole
kan ende med at være totalt ligegyldig, hvis ikke vi også håndterer det i regi af
trivslen.
•
Tak for ordet.
8