Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
2706314_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 129
I brev af 20. april har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 129:
Mener ministeren, at flere elever i grundskolen bør modtage en indivi-
duel vejledning, hvor de udfordres på deres uddannelsesvalg og får mu-
lighed for at reflektere over de mange uddannelsesmuligheder, der fin-
des, i fællesskab med en vejleder?
Svar:
Jeg mener, at vi skal arbejde på at udvikle og forbedre vejledningsindsat-
sen, så unge føler sig hjulpet og bliver kvalificerede til at træffe et uddan-
nelsesvalg. Med aftalen om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderin-
gen er det aftalepartiernes ønske og forventning, at de administrative res-
sourcer, som skolerne og den kommunale ungeindsats bruger på opgaver
i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingerne, skal bruges på at
styrke vejledningen af eleverne. Derudover blev der i forbindelse med Af-
tale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen
indført krav om at meddelelsesbogen på 7., 8. og 9. klassetrin skal inde-
holde overvejelser om elevernes uddannelse efter folkeskolen og de faglige
krav til uddannelsen.
Vejledning kan have mange former, og alle elever er ikke ens. Elever pro-
fiterer forskelligt af de enkelte vejledningsformer. Nogle har behov for
individuel vejledning af en person, de kender. Nogle foretrækker at få per-
sonlig vejledning i grupper, hvor de kan dele deres tanker med andre i
samme situation. Andre gør brug af eVejledning, som er et åbent indivi-
duelt vejledningstilbud til alle elever jf.
’Unges
uddannelsesvalg i tal’
af Center
for Ungdomsforskning: Derudover ser jeg også en stor værdi i de kollek-
tive erfaringsbaserede vejledningsaktiviteter, som knytter sig til undervis-
ningen. Det kan eksempelvis være erhvervspraktik, introduktionskurser og
brobygning.
15. maj 2023
Sagsnr.: 23/07443
BUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om at flere elever i grundskolen bør modtage en individuel vejledning
Jeg ser derfor ikke individuel vejledning, som den eneste vej at gå i forhold
til at kvalificere de unges forudsætninger for at træffe et uddannelsesvalg.
Jeg mener, det at den enkelte skole, der i samarbejde med de kommunale
vejledere skal vurdere, om flere af deres elever har behov for individuel
vejledning, da det er dem, som kender eleverne bedst og har indsigt i vej-
ledningspædagogik.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2