Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BUU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 126
I brev af 20. april 2023 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 126:
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministerens ambitioner om at skabe
en mere motiverende og alsidig hverdag i folkeskolen, hvor alle elever,
bogligt stærke såvel som mindre bogligt stærke, i højere grad eksponeres
for undervisning, der er praksisbaseret, skal udmønte sig? Der henvises
til artiklen ””Det korte svar er ja”: Tesfaye er klar i mælet, da han bliver
spurgt, om der følger penge med til hans praksisfaglige visioner” bragt på
Skolemonitor.dk den 29. marts 2023.
Svar:
Hver dag er der lærere, der gør sig umage med at gennemføre motive-
rende og alsidig undervisning ved at bringe praktiske elementer ind i un-
dervisningen - til gavn for alle elever. Eleverne bygger højbede, finder in-
novative affaldsløsninger på skolens udfordringer med nye sorterings-
krav og opfører rollespil om borgere på det lokale plejecenter. Praktiske
og håndgribelige tilgange, som jeg har oplevet på nogle af mine seneste
skolebesøg. Men jeg kan også se, at der kan skrues meget mere op for
koblingen mellem praktisk og teoretisk undervisning gennem hele skole-
tiden. Særligt i udskolingen er det en udfordring, at et øget fokus på prø-
verne er med til at fjerne fokus fra det praktiske og kreative indhold. Når
vi sammenligner antallet af timer i praktiske fag i udskolingen i Danmark
med Sverige og Norge, har vi i Danmark færre timer i praktiske fag i ud-
skolingen. Vi skal ikke have Nordens mest stillesiddende elever, som ikke
kender til den omverden, der venter efter grundskolen.
Derfor skal vi kigge på fagenes indhold og finde veje til at koble teori og
praksis bedre sammen og give bedre muligheder for en mere varieret un-
dervisning gennem flere praktiske fag og timer i udskolingen. Skolen skal
samarbejde med ungdomsuddannelser, virksomheder og andre aktører i
civilsamfundet. Det skal samtidig give eleverne langt bredere erfaring
15. maj 2023
Sagsnr.: 23/07443